CO2-fangst og lagring er afgørende for, at Danmark når sine klimamål. Men hvordan fungerer CO2-fangst og ikke mindst lagring - f.eks. fra affaldsenergianlæg? Der forklarer et nyt videnssite med titlen 'CO2 i dybden'. Her kan borgere blive fortrolige med teknologien, få svar på en lang række spørgsmål, ligesom selve processen fra fangst til lagring er visualiseret. Besøg sitet her: https://www.co2idybden.dk/ Bag sitet står en lang række offentlige og private aktører, der arbejder med fangst og lagring af CO2 - herunder ikke mindst affaldsselskaberne ARC – Amager Ressourcecenter, ARGO, Vestforbrænding, Kredsløb og Fjernvarme Fyn.
Brancheforeningen Cirkulær
Politiske organisationer
København V, København 6.147 følgere
Fra affald til ressourcer
Om os
Danmark står midt i en omstilling. En omstilling, der betyder, at vores samfund bliver grønnere. Men skal vi helt i mål, kræver det mere end vindmøller og elbiler. Det kræver også, at vores ressourcer udnyttes så effektivt og bæredygtigt som muligt. Kort sagt skal Danmark omstilles til en cirkulær økonomi. Danmark har en effektiv affaldssektor. Vi har i årtier opbygget en sektor med stærke kompetencer og en effektiv infrastruktur, som gør det let for borgere og virksomheder at gøre det rigtige med deres affald. Men hvis den grønne omstilling skal være bæredygtig, skal vi reducere mængden af affald gennem forebyggelse, og vi skal blive endnu dygtigere til at genbruge og genanvende. Gamle mursten og tegl skal renses, så de kan bruges til nye bygninger. Engangsemballager skal erstattes af flergangsemballager – og dernæst upcycles til værdifulde materialer af høj kvalitet. Og det affald, der ikke kan genanvendes, skal vi skabe el og fjernvarme af. Restprodukterne herfra kan vi bruge til nye veje, cykelstier og andre cirkulære formål. Vi har en ambition om at bidrage til en fremtid med mindre affald - mere genbrug – og en klar ambition om at Danmark skal være det land i Europa, der genanvender mest af vores affald. Det stiller nye krav til den danske affaldssektor. Det er vi klar til at tage på os. Men vi når ikke i mål alene. Det kræver tætte partnerskaber med de virksomheder, som udvikler fremtidens innovative løsninger, og kobling til andre sektorer for at udnytte ressourcerne bedst. Tilliden og motivationen til at sortere vores affald skal fastholdes og udbygges ved at gøre det så let som muligt for borgerne at være med. Kun på den måde kan vi gøre Danmark til et europæisk foregangsland for bæredygtig affaldshåndtering og cirkulær økonomi. Til gavn for kommende generationer.
- Websted
-
http://www.cirkulaer.dk
Eksternt link til Brancheforeningen Cirkulær
- Branche
- Politiske organisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 11-50 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København V, København
- Type
- Privat
- Grundlagt
- 2012
- Specialer
- Genanvendelse, Deponering, Affaldsenergi, Affaldsforebyggelse, Genbrug, Affaldshåndtering, Waste-to-Energy, Recycling, Miljø, Energi, Forsyningssektoren, Fjernvarme, cirkulær økonomi , Bæredygtigt forbrug, Klima, Genbrugspladser, Grøn omstilling og Circular economy
Beliggenheder
-
Primær
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
København V, København 1606, DK
Medarbejdere hos Brancheforeningen Cirkulær
-
Niels Remtoft
Senior consultant at Brancheforeningen Cirkulær
-
Kathrine Olldag
Politisk chef hos Brancheforeningen Cirkulær. Forperson Miljøorganisationen Vedvarende Energi. Tidl. MF for Radikale Venstre. Tager min kaffe sort.
-
Niels Hörup
Ledelsesrådgiver | Proff. bestyrelsesmedlem | Fhv. borgmester
-
Niels Toftegaard
Kommunikationschef i Brancheforeningen Cirkulær
Opdateringer
-
Selvom der er gået lidt tid, er det værd fortsat at fejre årets vinder af vores verdensmålspris: AffaldPlus med initiativet om at genanvende eternit-tagplader fremfor at deponere dem. Traditionelt er alle tagplader blevet deponeret - dvs. gravet ned i jorden - fordi de historisk set har indeholdt asbest. Men tagplader produceret efter 1988 indeholder ikke asbest, og kan i princippet genanvendes. Og netop det har AffaldPlus haft succes med i samarbejde med Recycon Recycling A/S. I videoen her fortæller direktør Rikke Saltoft mere om projektet - og om hvordan det er at vinde verdensmålsprisen.
-
Kommunernes affaldsgebyrer er steget med ca. 1.000 kr. i gennemsnit siden 2019, viser ny kortlægning fra Forsyningstilsynet - Danish Utility Regulator . Årsagen er den store udrulning af affaldsbeholdere til husstandsindsamling af de 10 fraktioner, mener tilsynet selv. Det er vi enige i - og konklusionen harmonerer med tidligere analyser og kortlægninger, både vi og andre har foretaget. Kortlægningen fra tilsynet danner en del af grundlaget for den kommende regulering af affaldsgebyrerne, herunder et prisloft, der skal tage højde for bl.a. strukturelle forskelle i kommunerne samt miljø, klima og service. Det afgørende bliver nu, hvordan Forsyningstilsynet og Energistyrelsen skruer denne regulering sammen. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med myndighederne, så vi kan få en robust regulering, der også kan fungere i virkelighedens verden i kommuner og affaldsselskaber. Læs mere i vores kommentar til kortlægningen her: https://lnkd.in/dK6FusWB
Stigende affaldsgebyrer skyldes implementering af mere sortering
cirkulaer.dk
-
Hvad er op og ned i de kommende regler om asbestarbejde? Kolding Kommune har skrevet en opsamling, der bidrager til forståelsen, selvom der stadig udestår en del spørgsmål. Dem er vi ved at afklare med statens myndigheder. I øvrigt tilbyder flere kommuner - ligesom Kolding - at man kan få afhentet tagplader med asbest i ved husstanden, forsvarligt emballeret i lukkede sække. Det mindsker risikoen for at asbestfibre spredes, når tagpladerne f.eks. transporteres på en trailer og læsses af på genbrugspladserne. https://lnkd.in/d4im7vhR
1. januar 2025 gælder der nye regler for asbest
kolding.dk
-
Piktogrammerne til affaldssortering findes på affaldsbeholdere ved både husholdninger og virksomheder, og i stigende grad på emballager. Og det både i Danmark, Sverige, Finland, Island, Letland og Litauen. Nu har bro hjulpet os med at samle op på, om piktogrammerne har en effekt på affaldssorteringen. Det ser heldigvis positivt ud - på flere parametre, ikke mindst i reduktionen af restaffald. Detaljer om resultaterne kan findes i rapporten her: https://lnkd.in/e3g_qkNa Næste stop bliver at gøre piktogrammerne gældende i hele EU. For som led i emballageforordningen skal der implementeres fælles sorteringsmærkning af emballager og affaldsbeholder. Og der gør vi og Avfall Sverige, Suomen Kiertovoima ry og Samband íslenskra sveitarfélaga alt hvad vi kan for at vise de positive resultater ved det nordisk-baltiske piktogramsystem. Tak til bro for grundigt arbejde, og til Københavns Kommune og Miljøministeriet for at stille data fra tidligere analyser til rådighed.
-
-
🤖 🙂 Robotter eller mennesker? 🙂 🤖 Intet Folkemøde uden en debat om affaldssortering. Det havde Syddansk Universitet - University of Southern Denmark heldigvis sørget for, og her deltog vores næstformand Thomas Møller Nielsen. Det store samtaleemne for tiden er, om robotterne kan overtage opgaven med at sortere affald. Måske ikke lige nu alene, er det lidt uldne svar - men det vil under alle omstændigheder være tosset at lukke døren helt, lød det fra Thomas fra scenen: ”Kildesorteringen kan man betragte som en succes, men når og hvis teknologien kan gøre det bedre, skal vi slå til. Ellers skal vi se på, om vi kan få emballage ind i retursystemet." Plastikproblemerne er dog langt fra løst med affaldssortering. Der skal mere til, herunder ny teknologi til finsortering og genanvendelse - men i endnu højere grad mere omtanke hos plastproducenter, så plasten designes med henblik på god og nem genanvendelse. Tak til Lykke Margot Ricard, Selina Juul og Christina Busk for en god debat - og til Ella Hjalmsrud Jørgensen fra Altinget.dk for en god reportage, hvor Thomas' citat er sakset fra: https://lnkd.in/dmtHcp9v
-
-
🛠 Kan vi reparere os ud af klimakrisen, spurgte Videncentret Bolius i dag på Folkemødet? 🛠 Svaret er, at vi SKAL reparere mange flere at de ting og sager, vi omgiver os med derhjemme og på jobbet, når de går i stykker. Det var et af budskaberne fra Jens Bomann Christensen - for jo mere vi reparerer, jo mindre skal der produceres nyt - og mindre CO2-belastning er der fra de fabrikker, der producerer alt fra elektronik til tøj og byggematerialer. Der skal nok flere ting i spil for at løse klimakrisen - men ligesom vi taler om ProduktionsDanmark, skal vi også have ReparationsDanmark! Tak for invitationen til debatten til Bolius, Henrik Bisp og Julie Boding - og tak for god debat til Julie Schoen fra DBA - Den Blå Avis og Stig Bomholt fra Repair Cafe Danmark.
-
-
Den står på Folkemødet i Allinge de kommende dage for vores vedkommende. Direktør Jens Bomann Christensen, politisk chef Kathrine Olldag samt formand Arne Boelt og næstformand Thomas Møller Nielsen skal diskutere alt lige fra CCS til affaldssortering og reparation og genbrug. Det fulde program kan findes her: https://lnkd.in/dU8JHyKq
Program for Folkemødet i Allinge
cirkulaer.dk
-
📣 EP-valg: Mere produktregulering er nødvendig 📣 ⌚ Om tre dage kender vi sammensætningen af det kommende EU-parlament. I Brancheforeningen Cirkulær håber vi på at hold af politikere, der sætter omstillingen til cirkulær økonomi på det indre marked allerhøjest på dagsordenen. ♻ Et helt afgørende element er stærkere regulering af produkter og varer, så de holder længere, kan repareres, genbruges og ultimativt genanvendes i høj kvalitet. 👍 Det peger Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet, Carsten Kissmeyer fra Venstre, Danmarks Liberale Parti og Rasmus Nordqvist fra SF - Socialistisk Folkeparti også på.
-
EU-regulering spiller en afgørende rolle for Danmarks omstilling til cirkulær økonomi. Vi afsætter affald på det europæiske marked, og de produkter, der en dag bliver til affald, er underlagt EU-lovgivning. Derfor var det en stor fornøjelse at vise Niels Fuglsang og Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet rundt hos Silkeborg Forsyning og fremhæve nogle af de udfordringer for kommuner og affaldsselskaber, der også skal løses på EU-plan: 👖 Silkeborg Forsyning har ligesom mange andre kommuner og selskaber svært ved at sikre god afsætning af tekstilaffald - selvom vi betaler for at få det genanvendt. Markedet er simpelthen umodent, og modeindustrien har endnu ikke investeret tilstrækkeligt i at bruge genanvendt materiale i tøj og tekstiler, ligesom der grundlæggende produceres alt for meget i en alt for dårlig kvalitet. Producentansvar og strengere regulering af tekstilindustrien er nødvendig - gerne med inspiration fra bl.a. Frankrigs reparationsfond, finansieret af producenterne. 🚛 EU som helhed har stadig kolossale udfordringer med deponering, hvor affald graves ned i jorden i stedet for at blive genbrugt, genanvendt eller energiudnyttet. Hvert år ender 50 mio. tons affald på deponier, og selv udviklede lande som Spanien deponerer over 50 pct. af affaldet fra husholdninger og virksomheder i servicesektoren. 🖥 Vi kom også omkring online markedsplatforme som fx Shein, Temu og Wish m.fl. - fordi billige produkter herfra lynhurtigt går i stykker, øger affaldsmængderne og på grund af indholdet af kemi (også) skader den cirkulære økonomi. Ideelt set burde platformene reguleres efter helt samme regler som alle andre webbutikker. Besøget bød også på en rundvisning i Silkeborg Forsynings fabelagtige og eventyrlige formidlingsunivers, hvor børn og voksne får et fantasifuldt indblik i affald, forbrug og cirkulær økonomi. Tak for besøget til Niels og Dan - og tak til Silkeborg Forsyning for at lægge hus til!
-
-
-
-
-
5
-