Bispebjerg Hospital

I fremtiden kan en pille måske beskytte os mod Solen💊☀ Celina Pihl fra Dermatologisk Afdeling og Danish Research Center For Skin Cancer undersøger om en pakke med tabletter på sigt kan forebygge hudkræft. Sammen med et forskerhold ser hun nærmere på vitamin B3. Holdet er i gang med lovende forsøg der indtil videre indikerer, at vitamin B3 kan have en beskyttende effekt mod udviklingen af hudkræft. - Tanken er, at vi indtager de stoffer, som kan skabe et forsvar inde i huden, så selvom UV-strålerne går gennem solcremen, har du en forsvarsmekanisme, der forhindrer de længerevarende skader, som eksempelvis kan give kræft, fortæller Celina Pihl til Berlingske. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er antallet af danskere med hudkræft steget med 116 procent de seneste ni år. På trods af omfattende viden om faren ved Solens UV-stråling bliver kendte beskyttelsesmetoder såsom solcreme, skygge og tildækning ikke anvendt i tilstrækkelig grad. - Derfor er det nødvendigt at vi forsker i nye innovative måder at beskytte os mod Solen på, mener Celina Pihl. Som en del af sin ph.d.-afhandling har hun publiceret fire studier om oral solbeskyttelse. Fremover vil Celina som postdoc på hospitalet forske videre i hudens respons til UV-stråling🙌 #dksund

Den græske myte om Ikaros har lagt navn til et nyt forskningsprojekt ☀🏛 Forskere vil undersøge ekstrem varme og UV-stråling, for de mener, at der mangler viden om den ”farlige cocktail”. Sagnfiguren Ikaros lyttede ikke til sin far og fløj for tæt på Solen, og derfor passer navnet godt overens med forskningsprojektet, der handler om, hvordan vi kan undgå de negative konsekvenser af overeksponering for sollys. - Vi er heldigvis blevet meget klogere siden antikkens myte om Ikaros, men der er fortsat alt for mange danskere der hvert år får solskader på huden, siger Catharina Lerche fra Dermato-Venerologisk afdeling ved Bispebjerg Hospital og Danish Research Center For Skin Cancer, der er en hovedforskerne bag projektet. Catharina Lerche har en række forskerkolleger med sig i Project Icarus: 👉 Projektleder og professor i Humanfysiologi Lars Nybo Nielsen fra Københavns Universitet - University of Copenhagen. 👉 Professor i fysiologi Andreas Flouris fra Universitetet i Thessaly. 👉 Adjunkt i Social Data Science og Psykologi Rosa Lavelle-Hill fra Københavns Universitet. - Stigende temperaturer og hyppigere hedebølger er en faktor, vi er nødt til at forholde os til. Både i forhold til vores arbejdsevne og som direkte årsag til sygdom og dødsfald, supplerer Lars Nybo Nielsen og fortsætter: - Alene i Europa estimerer man at 61.000 mennesker i 2022 mistede livet pga. hedebølger, og vi vil med klimaforandringer få flere at disse både i Syd- og i Nordeuropa. Der er ikke tidligere blevet forsket meget i kombinationen af ultraviolet-stråling og varme. Men det er der grund til, for der er umiddelbart store individuelle forskelle på, hvor robuste og sårbare mennesker er. Forskerne kender visse risikofaktorer, men ved at kombinere ekspertise fra fysiologi, dermatologi og psykologi - samt AI til at identificere adfærdsmønstre og interaktion mellem faktorer - vil de blive bedre til at identificere og rådgive individer, der er særligt sårbare🙌    ICARUS-projektet inkluderer avancerede laboratorieforsøg på folk med henholdsvis høj og lav tolerancetærskel. Samtidig indsamler forskerne store datamængder omkring folks adfærd og respons i naturlige omgivelser. Visionen er at udvikle en model, der kan identificere de særligt sårbare individer og ”advare” og ”advisere” dem, når det er nødvendigt. Novo Nordisk Foundation støtter Project Icarus med 15 millioner kroner. Department of Pharmacy, University of Copenhagen #dksund

Gennembrud i forskning om verdens mest udbredte leversygdom💥 Hver fjerde person i verden har fedtleversygdom #MASLD. Sygdommen øger risikoen for udvikling af både diabetes og hjertekarsygdomme – og reducerer ens levetid. Mennesker med fedtleversygdom har leverceller, der ikke virker som hos de raske. Det kaldes for resistens. Men nu er der hjælp i sigte🎉 Forskere fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - heriblandt Sasha Kjeldsen og Christine Rasmussen som er på billedet - har efter flere års studier udviklet en ny klinisk test (GLUSENTIC), der kan påvise og måle resistensen mod hormonet glukagon i patienter med fedtleversygdom. Glukagon er et hormon, der tænder for sukkerproduktionen samt protein- og fedtomsætningen i leveren.   👉 I studiet har mere end 60 patienter med diabetes eller fedtleversygdom fået foretaget dybdegående fysiologiske undersøgelser af deres lever – i form af MR-scanninger, blodprøver og ”glukagon-følsomhedstesten”💉🔬   👉 Studiet viser, at den såkaldte GLUSENTIC-test kan anvendes til at adskille patienter med og uden glukagon-resistens – og at de patienter med glukagon-resistens har en nedsat evne til at øge protein-stofskiftet, hvilket kan medføre metabolisk forværring og risiko for udvikling af sukkersyge.   👉 Studiet danner grundlag for et nyt forskningsfelt om glukagon-resistens i mennesker og dets rolle i udvikling af kardiometaboliske sygdomme. 👉 Studiet er udkommet i det førende amerikanske tidsskrift Diabetes. Forskerne er nu gået i gang med at undersøge de molekylære årsager til glukagon-resistens ved hjælp af en ny teknologi som netop er implementeret på Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA). Teknologien bliver omtalt som proteom-analyser. Håbet er at kunne udvikle medicin som rammer leverens evne til at nedbryde fedt fremfor proteiner og lave sukker.  Studiet er støttet af Novo Nordisk Foundation, Danmarks Frie Forskningsfond og European Foundation for the Study of Diabetes. Studiet blev ledet af Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen fra Klinisk Biokemisk Afdeling ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med bidrag fra Endokrinologisk, Radiologisk, Gastromedicinsk samt forskere fra Københavns Universitet - University of Copenhagen, Steno Diabetes Center Copenhagen, Amager og Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital. #dksund

⚠️ Vidste du, at svampesæsonen er startet tidligere end normalt i år? ⚠️ - Vi kan mærke i Giftlinjen, at svampesæsonen så småt er i gang. Vi får nemlig flere opkald fra bekymrede borgere efter børn har smagt på svampe de har fundet. Det fortæller Anja J. Huusom, der er konstitueret ledende overlæge i Giftlinjen. Her har de siden maj fået mange henvendelser – tidligere end normalt. ⚕️ 📞 - Det er almindelige danskere, som tager en spontan tur i skoven, og børn, der har taget en bid af en svamp i haven, hvor forældre ringer ind for at høre, om de skal gøre noget, siger hun. Normalt er det først i starten af august, svampetravlheden for alvor starter. Svampenes vækst afhænger af vejret, forklarer hun til DR - Danmarks Radio https://lnkd.in/dzcMi-WP. Der har været gode betingelser for svampevækst i år med masser af regn efterfulgt af høj varme i maj/juni måned. ☔️☀️ Så skal du på svampejagt, så husk lige disse gode råd: 👆🏼🍄🍽️ · Pluk kun de ”sikre” svampe, du kender · Tag fotos af svampene inden du tilbereder og spiser dem 📸 · Stol ikke blindt på apps og AI · Overvej forebyggende at fjerne svampe fra græsplænen, især hvis der er små børn i nærheden, som putter alt i munden. På www.Giftlinjen.dk  kan du se og læse om de 5 giftigste svampe. ☠️ #dksund #svampejagt

Forskere løser mysterium om migræne med aura👨🔬👩🔬 Mere end 800.000 danskere lever med migræne. Af dem oplever cirka en fjerdedel aura. Det betyder, at hovedpinen forudgås af kortvarige symptomer fra hjernen såsom synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser, der starter 5-60 minutter inden hovedpinen sætter ind. Det har været lidt af et mysterium, hvorfor man får hovedpine, og hvorfor den kun sidder i den ene side af hovedet, når man får migræne. Men nu har forskere fundet en hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura🧠 - Med avanceret ny teknologi - såkaldt klinisk protoemics - har vi identificeret signalproteiner som forårsager migræne. Disse proteiner kan nu potentielt være både nye biomarkører for migræne og udgøre mulige behandlingsmuligheder. Det fortæller Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen, der er lektor og afdelingslæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (KBA), som har bidraget til studiet. I det nye musestudie viser forskere fra Københavns Universitet - University of Copenhagen, Rigshospitalet og KBA for første gang, hvordan proteiner - frigivet i hjernen efter migræne med aura - transporteres med hjernevæsken til de smerteførende nerver, der kan give hovedpine, skriver Illustreret Videnskab. Selvom forsøget er lavet på mus, mener forskerne, at det kan overføres til mennesker, fordi de på MR-scanninger af menneskehjerner har set, at mennesker ser ud til at have samme signalvej. Studiet er publiceret i tidsskriftet Science https://lnkd.in/dUzBbcFw #dksund

Tunge løft gør dig ”fire år yngre”! Nyt studie om styrketræning omkring pensionsalderen viser, at det er aldrig for sent at gå i gang. 🏋️♂️😅🔬 - Blot ét års intensiv træning har en positiv effekt på de ældres muskelmasse, styrke og visceralt fedt – fedt omkring organerne – flere år efter den intensive styrketræning ophører. ✅ Det fortæller Mads Bloch-Ibenfeldt, der er ph.d.-studerende i vores Institut for Idrætsmedicin og Københavns Universitet - University of Copenhagen til Videnskab.dk. I studiet medvirker 451 danskere som i gennemsnit er omkring 70 år, og som følges over en årrække. - Det er aldrig for sent at gå i gang, og det er vigtigt at ældre tænker styrketræning ind i træningen, slår Mads Bloch-Ibenfeldt fast. Studiet er publiceret i BMJ Open Sport og Exercise Medicine https://lnkd.in/d6-mcKFS #dksund #dkforsk

Skal sportsfolk være skind og ben og stå fuldstændig skarptskåret, hvis de skal præstere bedst muligt? Kan sportsfolk pynte på resultatet, hvis de sænker fedtprocenten op til en konkurrence? 🏋🏾♀️ Det er Kenneth Mertz, som er post doc i vores Institut for Idrætsmedicin i gang med at undersøge. Er der overhovedet noget positivt ved at indtage færre kalorier og skære fedtet fra? 🥗.🤢 - Der er en antagelse blandt nogen sportsfolk, at hvis jeg nu vejer mindre, så præsterer jeg bedre. Men ingen har indtil videre vist, at det er en fordel at tabe sig når man allerede er veltrænet, siger Kenneth. Bevidst vægttab er udbredt blandt topidrætsfolk, som fx cykelryttere, bodybuildere, sprintere og ultraløbere, i håb om at forbedre deres præstation. 🏃🏻♀️🚴♀️🏋🏻 I studiet følger Kenneth 28 bodybuildere fra deres cut down, som er ca. fire måneder før de skal i konkurrence. Ved cut down reducerer deltageren indtagelsen af fedt og kalorier drastigt. Kvinder spiser ned til 1000 kalorier og mænd ca. 1700 kalorier om dagen. Det fører til et vægttab på ca. 15 procent af kropsvægten. Deltagerne får undersøgt hormonbalance, knogleomsætning, muskel og - fedtmasse og testet reaktionsevne og styrke. Desuden bliver der lavet en række kognitive test. -  Vi kan allerede nu se, ud af de mange test vi kører på deltagerne, at de fleste får forringet både muskel- og knoglestyrke samt reaktionsevne, fordi de ikke får nok energi, siger Kenneth. Resultatet af studiet forventer Kenneth er klar til foråret 2025. #sport #træning #muskler #forskning #bodybuilding #cutdown Bispebjerg Hospital| Københavns Universitet - University of Copenhagen #sport #træning #muskler #dksund #dkforsk #bodybuilding

I denne uge har der været fint besøg fra Thailand👋 En delegation bestående af 46 personer – deriblandt departementschefen i det thailandske sundhedsministerium – har været på inspirationstur på Bispebjerg Hospital🏥 I Thailand er de i færd med at modernisere sit sundhedsvæsen. Derfor er delegationens mål med turen til Danmark at få et indblik i det danske sundhedsvæsen og få hemmelighederne bag, hvorfor danskerne er blandt de lykkeligste i verden. På hospitalet blev delegationen budt velkommen af direktør Kristian Antonsen og Saisilp Viai, der er husassistent i rengøringsafdelingen. Saisilp er fra Thailand og gav en kort introduktion af hospitalet på sit modersmål👏 - Besøget var en stor fornøjelse. Vi er altid glade for at dele vores viden og erfaringer, fortæller Kristian Antonsen. Innovationschef Brian Holch Kristensen gav til sidst et indblik i hospitalets arbejde med at finde nye løsninger samt at styrke samarbejdet i den tværfaglige sektor. Vi takker mange gange for besøget!🤝 Healthcare Denmark Peter Wiisbye #dksund #detsamarbejdendehospital

- Vi er faktisk meget forskellige 🐶 🐱 Men det er en kæmpe fordel, at vi har hver vores styrker og fagligheder - det gør os gode til at supplere og sparre med hinanden 💪 💡 Sådan siger ledende social- og sundhedsassistent Pia Mejer Andersen og oversygeplejerske Jeanne Woll, der som noget nyt deler rollen som oversygeplejerske i en tværfaglig duoledelse på afsnit N11, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 🏥 Det har været en god men travl begyndelse 🐣 - Mængden af e-mails har været overvældende, selvom vi begge kommer fra en stabsagtig funktion. - Der er mange ting, vi skal tage stilling til, og når vi er to på posten, skal vi jo også løbende koordinere med hinanden og være enige om vejen. Det tager tid ⌚ - Vi oplever, at personalet har været rigtig glade for deres nye ledelse, siger de to duoledere. Hør mere om tankerne bag duoledelsen og de spæde erfaringer 👩⚕️👩⚕️ #ledelse #bispebjerghospital #neurologi #detsamarbejdendehospital

Stafetløb, dans og yoga i 30 graders varme☀ I torsdags deltog mere end 440 kollegaer i hospitalets motionsdag, hvor Idrætsforeningen Bispebjerg Hospital fejrede sit 75 års jubilæum🏃♀️🏃♂️ Stemningen var i top under den strålende sol - og der var også plads til "alternative sportsgrene" som gummistøvlekast og slå søm i👢🔨 Efter aktiviteterne blev alle deltagere forkælet med dejlig økologisk mad fra hospitalets eget køkken. Tak for en skøn motionsdag!🙌 #dksund #detsamarbejdendehospital