Berlingske

At leve i Danmark er lidt som at have vundet i lotto. Derfor skal man ikke have dårlig samvittighed, men man kan selvfølgelig udvise lidt taknemmelig for sit held. Økonomer er kloge mennesker, som så kan hjælpe os med at forstå konsekvenserne og værdien af vores held. Svenske og amerikanske økonomer har sat sig ned og nærstuderet, hvad der faktisk sker, når man helt konkret vinder i lotto; forskningen viser, at når man har heldet med sig, i dette tilfælde i det svenske lotteri, bruger man cirka 11 procent af sin lottogevinst på at arbejde mindre – et mindre arbejdsudbud.  Og det er ikke bare i et enkelt år. Når lottogevinsten er landet på kontoen, sænker man sit arbejdsudbud i i hvert fald mere end ti år. Forskningen viser også, at heldet smitter af på ægtefællen, som også sænker sit arbejdsbud; ikke så meget som vinderen, men tendensen er den samme. Man kan imidlertid alligevel ikke rigtig komme rundt om den alvorlige analyse, som økonomiprofessor og tidligere formand for regeringens reformkommission Nina Smith præsenterer, nemlig at det på et tidspunkt ikke hænger sammen for samfundsøkonomien, hvis vi alle sammen bare arbejder mindre, men stiller de samme krav til den velfærd, vi forlanger af staten og dermed af hinanden. »Det er et meget stort problem, fordi vores velfærdsstat er bygget op omkring, at vi arbejder temmelig meget ude i arbejdsmarkedet,« siger Nina Smith til Berlingske. Jeg har stor respekt for Nina Smith, så jeg er varsom med at forsøge at oversætte, hvad hun siger. Så jeg håber, at hun tilgiver mig, hvis jeg skriver noget, hun ikke mener. Måske det er på tide at opfinde en ny bevidsthed, som kan erstatte ordet krisebevidsthed. Når jeg hører Nina Smith tale om vores arbejdstid, så kan det virke som, at vi skal tale om velstandsbevidsthed og ikke krisebevidsthed. Og så pludselig giver Nina Smiths advarsel en dybere mening, når hun slår fast, at hun ikke argumenterer for »en protestantisk arbejdslejr«, men advarer eksempelvis kvinder om de langsigtede konsekvenser af økonomisk sorgløshed. Valget mellem arbejde og fritid er et personligt valg, men heri ligger også, at man selv bærer de langsigtede konsekvenser, hvis man valgte den forkerte uddannelse, valgte deltid frem for fuldtid eller bare accepterede, at ens job blev overtaget af udenlandsk arbejdskraft. Jeg forudser ikke krise eller nedtur, for det er alle trætte af at høre økonomer himle op om, men det er værd at konstatere, at man som samfund sjældent bliver ved at vinde i lotto, eller at der kan blive længere mellem gevinsterne. Min kommentar i Berlingske: https://lnkd.in/df56eajv #velstand #velfærd #reformer #velstandsbevidsthed

Har du nogensinde følt dig så påvirket af, at en god kollega eller chef har valgt at forlade arbejdspladsen, at du selv har overvejet at gøre det samme? Du er langtfra alene. Nye tal afslører nemlig, at mange medarbejdere deler denne følelse og overvejer at følge deres kollegers eksempel. Arbejdspladser bør ifølge Malene Friis Andersen, som er forsker i arbejdsliv og erhvervspsykolog, være ekstra opmærksomme på disse kritiske øjeblikke. Én opsigelse kan nemlig udløse en dominoeffekt. »Det er kritiske tidspunkter, når en god kollega eller chef skifter. Man mister ikke kun den ene person, der siger op,« siger hun. Ifølge Malene Friis Andersen har den store jobrotation, især efter coronakrisen, ført til, at ledere bruger meget tid på at lave stillingsopslag, holde samtaler, læse ansøgninger og vælge kandidater. »Men problemet er jo, at de ikke får sat prop i dominoeffekten, fordi de i stigende grad bruger tid på ansættelsesprocessen,« siger hun. »Jo flere der stopper, jo mere kan det accelerere, og jo mere tid skal lederen bruge på ansættelsesprocedurer. Og jo mindre tid har lederen til at sætte prop i denne svingdørseffekt.« Malene Friis Andersen mener, at det er vigtigt for trivslen på arbejdspladsen, at organisationer bliver mere opmærksomme på medarbejderne, når nogen stopper: »Det betyder ikke, at alle skal være der i 25 år, fordi vi har brug for rotation, men vi skal simpelthen være bedre til at styrke tilknytningen.« Læs mere om, hvilken betydning hyppig udskiftning har for både medarbejdere og ledere her: https://lnkd.in/gmZbsY_R 📷 Asger Ladefoged #ledelse #ledelsesrådgivning #opsigelse

Flere og flere danskere følger ønskerne fra regeringen og bliver længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Den er lavet på baggrund af de nyeste tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistik fra maj. I analysen kan man se, at antallet af danskere over 64 år i beskæftigelse er kommet op på 91.000 personer på fuldtid. Peter Halkjær, som er arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, glæder sig over udviklingen, der er mere end fordoblet over de seneste ti år. »Der er flere initiativer, der har skubbet i den rigtige retning. Det vigtigste er, at folkepensionsalderen er øget fra 65 til 67 år. Mange var spændt på, om det ville have en effekt. Flere eksperter forudså, at det ville trække flere seniorer over på andre ydelser. Det er ikke sket,« siger arbejdsmarkedschefen. Ser vi på de geografiske forskelle på, hvor danskerne bliver længst i jobbet, viser analysen, at der er fremgang i alle landets kommuner for seniorer. Dog har fremgangen været meget forskellig på tværs af kommunerne. I de ti kommuner med størst vækst er beskæftigelsen i gruppen over 64 år vokset med over 160 procent de seneste ti år. Det er for eksempel jyske kommuner som Mariagerfjord, Odder, Tønder, Ikast-Brande og Rebild. Omvendt har kommuner i især København og i Nordsjælland oplevet vækstrater på under det halve de seneste ti år. Se Danmarkskort og liste med opgørelse over, hvor danskerne bliver længst i jobbet i artiklen her: https://lnkd.in/dQSDYm-N 📷 Thomas Lekfeldt #seniorer #pension #arbejde

De amerikanske og danske politiske systemer ligner hinanden fuldstændig på et helt afgørende punkt. Det er, at præsidenten og Kongressen samt i Danmark statsministeren og Folketinget er sat i verden for at lede nationen samt tage vælgernes bekymringer alvorligt. Hvis man ikke viser lederskab og ikke lytter, så går det galt. Ser man på det danske politiske system, er de fleste i dag enige om, at det var Socialdemokratiets holdningsskift i forhold til integration og immigration, som igen gjorde partiet regeringsparat i vælgernes øjne. Statsminister Mette Frederiksen (S) har omfavnet synspunkter, som kun få år tidligere havde været dybt problematiske langt ind i de socialdemokratiske rækker. Man kan bare tænke på statsminister Poul Nyrup Rasmussens dæmonisering af Dansk Folkepartis linje i indvandrerdebatten med ordene »stuerene, det bliver I aldrig« tilbage i 1999. Vi bør alle bruge og lære af den logik i debatten om det amerikanske demokrati og det amerikanske præsidentvalg. Det er vigtigt at holde fast i, at Donald Trump siger groteske ting og kan være en trussel mod det amerikanske demokrati. Sådan er det, når man har stillet spørgsmål ved en legitim valghandling. Når vælgerne siger, at de vil stemme på Trump ved præsidentvalget, er imidlertid det ikke bare en stemme på en mand, men det er ligesom ved danske valg en stemme, som afspejler vælgernes faktiske bekymringer og håb. Det er ikke et realityshow, som forfatteren Christian Mørk taler om i en kronik i Berlingske. Det er virkelighed. Republikanerne vedtog på konventet et 16 sider langt program, ligesom den konservative Heritage Foundation har fremlagt et 922 sider langt og detaljeret program for, hvad den næste republikanske præsident præcis skal gøre. Der er betydelig overlap mellem de 922 sider og de 16 sider. Det er pilskævt at påstå, at Republikanerne ikke har blik for de store og akutte trusler mod USA. Man kan faktisk argumentere for, at de måske ser en hel række problemer skarpere end Demokraterne, hvis man læser lidt længere ned i deres valgprogram og ser bort fra trumpistiske tidsler. USA er et land af immigranter, men ikke resultatet af ukontrollabel immigration. Demokraterne har eksempelvis svigtet den dagsorden i de seneste fire år. Det er en realitet. Valgkampen handler ikke kun om Trump og Harris. Valgkampen handler også om virkelige problemer, og hvem der har svarene på de store udfordringer i USA. Først når den danske debat om USA afspejler det, bliver samtalen om det amerikanske demokrati mere nuanceret. Har signeret lederen i Berlingske: https://lnkd.in/dxAjriSk #usa #trump #harris

Arbejdsgiveres udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft skyldes forældede rekrutteringsmetoder. Det mener rekrutteringsekspert Lars Lundmann, som foreslår en helt ny tilgang, der kaldes for »blind rekruttering«. Han forklarer, at formålet med blind rekruttering er, at bedømmeren ikke er biased af faktorer som alder, køn, udseende, etnicitet, uddannelse og lignende. Og ved at fjerne fordomme om stereotyper kan man fokusere på kandidatens reelle kompetencer i forhold til det nye job. Flere virksomheder arbejder allerede med blind rekruttering, hvor de fjerner noget af det, man kan være biased over for. For eksempel køn. Men ifølge rekrutteringseksperten er det misvisende at kalde det for »blind rekruttering«, hvis den væsentligste faktor ikke fjernes – nemlig cv'et. »Folk forandrer sig. At man vil skifte job, kan skyldes, at man er blevet træt af det tidligere job eller måske ikke var særlig god til det. Folk får også nye interesser. Så hvad du har lavet før, er ikke nødvendigvis en god indikator for, hvordan du vil agere i det nye job,« siger rekrutteringseksperten. Han foreslår, at man som erstatning for cv'et benytter cases til rekruttering, så ansøgere får mulighed for at demonstrere, hvordan de vil håndtere en specifik opgave, de kunne støde på i jobbet. Du kan læse hele artiklen her: https://lnkd.in/dXCigRvh 📷 Linda Kastrup #cv #rekruttering #job

Hvis I læser en tekst i denne weekend, så lad det være denne smukke smukke tekst af Christina Ingemann: https://lnkd.in/dB5miN78

83-årige Else Kathrine Relster har været erhvervspsykolog i flere årtier, og hun er en kvinde med en mission: Stresskurven skal knækkes. Selv arbejdede hun som administrerende direktør, indtil hun fik stresssymptomer og sagde op. Siden da har Else Relster hjulpet toppen af erhvervslivet med at håndtere arbejdslivet. Hun ser en løsning på den stigende mistrivsel i arbejdslivet, som ingen andre, ifølge hende, taler om. Forebyggelse af mistrivsel og stress skal begynde i toppen, lyder det. »At undgå stress og få et godt arbejdsmiljø handler faktisk om virksomhedens kultur, og den bliver lavet ovenfra,« siger Else Relster. Hun forklarer, at man skal skabe en kultur, hvor medarbejderne trygt kan sige, at de har nået deres grænse og kan tage en dag hjemme, uden at de behøver at lyve om, at de har en syg mor eller et barn, der skal til tandlæge. Den enkelte medarbejder har også et ansvar og mulighed for at sige nej til opgaver, som der ikke er ressourcer til, fortæller hun. Men det er lettere sagt end gjort. Du kan læse eller genlæse hele artiklen fra marts her: https://lnkd.in/d-xYQX64 📷 Linda Kastrup #erhvervspsykolog #arbejdsliv #stress

Så er vi der igen, hvor store danske pensionskasser skal politisere og botanisere i dansk udenrigspolitik. Det er ikke kønt. Pensionskæmperne PFA med 600 milliarder kroner under forvaltning og AkademikerPension med 150 milliarder kroner under forvaltning har hittet på, at de måske skal trække sig fra Kina og dermed sælge ud af deres beholdninger af kinesiske aktier og obligationer. Det skriver mediet Finans. »Jeg vil absolut ikke udelukke, at vi kunne finde på at trække os helt ud af Kina,« siger chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen til mediet. Den slags udtalelser vækker altid opsigt, fordi de passer ind i den aktuelle debat om Vestens forhold til Kina. Det er ikke nogen hemmelighed, at Kina senest har spillet en yderst problematisk rolle i krigen i Ukraine, hvor Kina har holdt fast i sin alliance med Rusland. Det kan godt være, at Kina ikke ligefrem sender våben til Rusland, men Kina sælger derimod en masse komponenter, som kan indgå i den russiske krigsproduktion. Man kan sige, at Kinas indirekte støtte til den russiske krigsindsats i Ukraine i sig selv kunne være grund til, at pensionsgiganter som PFA og Akademikerpension solgte deres investeringer i Kina. Det gælder ikke mindst Akademikerpension, som måske er Danmarks mest moralske pensionskasse. Det er ikke argumentet. De fleste kan stadig huske, at Akademikerpension sidste år havde mistet tålmodigheden med store olieselskaber. »Efter årevis, hvor vi sammen med andre investorer har forsøgt at få disse selskaber til at ændre klimakurs, må vi konstatere, at topledelserne i selskaberne ganske enkelt nægter. Derfor har vi nu frasolgt og ekskluderet det sidste store selskab i vores portefølje«, sagde investeringsdirektør Anders Schelde dengang. Det forbliver en gåde, hvordan det kan være bedre at have penge placeret i diktatur, som undertrykker sine borgere, truer nabolande, udnytter det globale handelssystem til egen fordel og hjælper Rusland med at føre en angrebskrig i Europa, end i nogle olieselskaber. Derfor må man også undre sig over Anders Scheldes argumenter for muligvis at droppe Kina. Både Anders Schelde og Tine Choi peger på, at det er risikoen for, at Kina angriber sit naboland Taiwan, der er en vigtig begrundelse for at overveje at droppe de kinesiske investeringer. Det er påfaldende. I virkeligheden er pointen fra Anders Schelde jo så den, at det så er Trumps skyld, hvis Akademikerpension sælger deres kinesiske aktiver, fordi det er Trumps vilje til at overlade Ukraine til Rusland, som får Kina til at invadere Taiwan. Man kunne i det lys foreslå, at hvis Trump og USA er så slemme, så skulle Akademikerpension sælge ud af deres amerikanske aktier og obligationer først. Det er et skråplan, at pensionskasser leger aktivistiske og moralske overdommere og udenrigsministre. Min kommentar i Berlingske: https://lnkd.in/d8u5NUdP #investering #rusland #kina

Steen Hasselbalch, som er professor i demens, tænker hver dag på, at hans levevis skal være sund for hjernen, da det i sidste ende kan forhindre demens. Professoren behandler hver eneste dag patienter, der har glemt en stor del af deres liv. Sommetider har de glemt, hvem de er, og hvor de kommer fra. Derfor gør Steen Gregers Hasselbalch også, hvad han kan for ikke at blive ramt af sygdommen. Og vi ved i dag en hel del om, hvad man kan gøre for at holde hjernen ung og stærk, forklarer han. »Jeg cykler til og fra arbejde hver dag. Det er noget, som jeg gør, fordi jeg ved, at det stimulerer hjernen,« siger han. Senest viste et studie fra University of Oxford, som Steen Gregers Hasselbalch kalder både »unikt og »interessant«, at der særligt er tre faktorer, der kan få hjernen til at aldres hurtigere, end den ellers ville have gjort. Diabetes, trafikrelateret luftforurening − i stigende grad en stor aktør inden for demens − og alkohol. Aldring af hjernen og demens er ifølge Steen Gregers Hasselbalch tæt beslægtet, og et studie, som hans kollegaer har stået bag, viser, at lignende faktorer kan være risikofaktorer for hjernen. Dette studie viser nemlig, at væsentlige faktorer, som man kan skrue på i forhold til demens, er fysisk aktivitet, overvægt, høretab og forhøjet blodtryk, forklarer han. Læs eller genlæs artiklen fra april her: https://lnkd.in/dHicspvS 📷 Søren Bidstrup #demens #forskning #motion

Kvinder har færre penge til alderdommen, end mænd har. Derfor har Signe Terp lavet én ændring, så hun forhåbentlig ikke bliver en del af statistikken. Hør nærmere i videoen nedenfor. 📽 Amanda Holmgaard Sørensen #pension #investering #økonomi