Berlingske genopslog dette
De er milliardærer, dømte, helte fra 9/11 og tidligere brydere. Det er kandidaterne til de tungeste poster i en en kommende Trump-administration, vi taler om. Med udsigt til en global handelskrig i kølvandet på valget af Trump, vil nogen måske kaldet det han kabinet et økonomisk rædselskabinet. I Danmark, hvor kun 4 procent af danskerne i følge meningsmålinger ville stemme på Trump, og hvor medier sætter sørgemusik på i anledning af resultatet af et frit, demokratisk valg, kan vi næppe have en saglig debat om Trump-administrationen. Desværre. Men vi kan prøve at skabe dybere indsigt ved at se på, hvem det er, at Trump vil give de tungeste poster som finansminister, handelsminister, handelsudsing og måske et job i Federal Reserve. Valget om Trump handler om mere end Trump. Jeg har kastet mig over Robert Lighthizer, Peter Navarro, Linda McMahon, John Paulsen, Steven Mnuchin, Bill Hagerty, Judy Shelton, Elon Musk og ikke mindst Howard Lutnick. Og der skal nok være dem, der spidser ører og tænker, at de har hørt navnet Howard Lutnick før. Man skal skrue tiden 23 år tilbage, til 11. september 2001, hvor Lutnick var chef for investeringsbanken Cantor Fitzgerald. Nogle af de mest hjerteskærende fortællinger fra dagen handlede netop om Cantor Fitzgerald, som mistede 658 ansatte i angrebet, herunder Lutnicks egen bror. Det vakte forargelse, da Lutnick på dagen for angrebet lovede at sørge for de efterladte til ofrene for angrebet for to dage senere at stoppe lønudbetalingerne. Lutnick forklarede dengang, at han måtte stoppe lønudbetalingerne for at redde virksomheden. Lutnick holdt sit løfte til familierne og begyndte måneden efter at uddele 45 millioner dollar til de efterladte familier. I 2001 blev Howard Lutnick udnævnt til årets person af Financial Times for sin håndtering af terrorangrebet. Den succesfulde finansmand er i rollen som en af to topfolk i Trumps overgangsteam øverste ansvarlige for at finde de tusindvis af mennesker, der skal ansættes i den nye Trump-administration. Men politisk er han også en person i den politiske inderkreds om Trump, som har kaldt den kontroversielle organisation Project 2025 for »radioaktiv«. Project 2025 er et detaljeret højreorienteret program for, hvordan Donald Trump skal sætte sig på magten. Der vil blive holdt øje med, om den nye Trump-administration opretholder armslængde til Project 2025 eller ej. Howard Lutnick er endnu en person omkring Trump med stærke relationer til Wall Street. Hold øje med ham. Min kommentar i Berlingske - link i kommentarfeltet