Berlingske

De er milliardærer, dømte, helte fra 9/11 og tidligere brydere. Det er kandidaterne til de tungeste poster i en en kommende Trump-administration, vi taler om. Med udsigt til en global handelskrig i kølvandet på valget af Trump, vil nogen måske kaldet det han kabinet et økonomisk rædselskabinet. I Danmark, hvor kun 4 procent af danskerne i følge meningsmålinger ville stemme på Trump, og hvor medier sætter sørgemusik på i anledning af resultatet af et frit, demokratisk valg, kan vi næppe have en saglig debat om Trump-administrationen. Desværre. Men vi kan prøve at skabe dybere indsigt ved at se på, hvem det er, at Trump vil give de tungeste poster som finansminister, handelsminister, handelsudsing og måske et job i Federal Reserve. Valget om Trump handler om mere end Trump. Jeg har kastet mig over Robert Lighthizer, Peter Navarro, Linda McMahon, John Paulsen, Steven Mnuchin, Bill Hagerty, Judy Shelton, Elon Musk og ikke mindst Howard Lutnick. Og der skal nok være dem, der spidser ører og tænker, at de har hørt navnet Howard Lutnick før. Man skal skrue tiden 23 år tilbage, til 11. september 2001, hvor Lutnick var chef for investeringsbanken Cantor Fitzgerald. Nogle af de mest hjerteskærende fortællinger fra dagen handlede netop om Cantor Fitzgerald, som mistede 658 ansatte i angrebet, herunder Lutnicks egen bror. Det vakte forargelse, da Lutnick på dagen for angrebet lovede at sørge for de efterladte til ofrene for angrebet for to dage senere at stoppe lønudbetalingerne. Lutnick forklarede dengang, at han måtte stoppe lønudbetalingerne for at redde virksomheden. Lutnick holdt sit løfte til familierne og begyndte måneden efter at uddele 45 millioner dollar til de efterladte familier. I 2001 blev Howard Lutnick udnævnt til årets person af Financial Times for sin håndtering af terrorangrebet. Den succesfulde finansmand er i rollen som en af to topfolk i Trumps overgangsteam øverste ansvarlige for at finde de tusindvis af mennesker, der skal ansættes i den nye Trump-administration. Men politisk er han også en person i den politiske inderkreds om Trump, som har kaldt den kontroversielle organisation Project 2025 for »radioaktiv«. Project 2025 er et detaljeret højreorienteret program for, hvordan Donald Trump skal sætte sig på magten. Der vil blive holdt øje med, om den nye Trump-administration opretholder armslængde til Project 2025 eller ej. Howard Lutnick er endnu en person omkring Trump med stærke relationer til Wall Street. Hold øje med ham. Min kommentar i Berlingske - link i kommentarfeltet

Tusindvis af erhvervsledere har fældet dom over de 100 største og mest toneangivende virksomheders omdømme. Årets overraskelse og højdespringer er Danske Bank, der øjensynligt har vristet sig fri af skandalesager og brager frem på listen. Det er Instituttet for Opinionsanalyse (IFO), der for Berlingske har foretaget en såkaldt imageundersøgelse, hvor 2.881 erhvervsledere har vurderet de 100 virksomheder ud fra en række parametre. Heriblandt troværdighed, ledelse, kvalitet, ansvarlighed, konkurrenceevne, finansiel styrke og innovation. Fra at være nummer 89 på listen sidste år brager Danske Bank frem og op i den bedste halvdel som nummer 39. Og det vækker glæde i banken. »Jeg er som administrerende direktør glad for at se, at vi som bank leverer resultater og fremskridt på en bred palet, der gør, at store dele af vores omverden også kvitterer for det,« lyder det fra bankens topchef Carsten Egeriis. Han peger på, at fremgangen i målingen »skyldes en meget bredt funderet fremgang for Danske Bank«. »Det er klart, at vi ikke længere er tynget af de møgsager, der i en årrække fyldte meget. Men jeg ser resultatet som andet og mere end fraværet af skandaler. Vi leverer gode resultater, og vi oplever en stigende kundetilfredshed,« lyder det. Se alle resultaterne fra imageanalysen her: https://lnkd.in/ekHU82av 📸 Søren Bidstrup #imageundersøgelse #virksomheder #erhvervsledere 

De seniorer, som mister deres arbejde, er meget længere tid om at få et nyt job end deres yngre kolleger. Det problem har været diskuteret i en række år, men nu kaster helt dugfriske tal fra fagforeningen Djøf nyt lys over den sag. Tallene viser, at ledige danskere over 60 år har sværere ved at få et nyt arbejde end samtlige andre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Blandt de 60-64-årige er det kun 37 procent, der er kommet i arbejde, når de har gået ledig i seks måneder, mens det i øvrige aldersgrupper er fra 44 og helt op til 49 procent, der er kommet i beskæftigelse igen efter et halvt år. »Det kan forekomme paradoksalt, når vi råber på arbejdskraft, at der er en hel gruppe mennesker, som vi har mindre lyst til at ansætte,« siger Sara Gundelach Vergo, der er formand for Djøf. Hun har svært ved at komme med én årsag til problemet, men mener, at det ikke kan skyldes andet end fordomme. »Der er noget, som tyder på, at arbejdsmarkedet stadigvæk ikke er helt klar til at anerkende de bidrag, man kommer med, når man er en del af den ældste del af arbejdsstyrken,« siger Sara Vergo og understreger: »Man er jo ikke mindre dygtig rent fagligt, og de har masser af erfaring at trække på.« Du kan læse hele artiklen og få overblik over de nye tal her: https://lnkd.in/eyBBjC-8 📸 Niels Ahlmann Olesen #ledighed #aldersdiskrimination #arbejdskraft

Skal du læse med i vores nye Business-nyhedsbrev fra erhvervsredaktør Nina Z. Munch-Perrin? Hver søndag vil hun udvælge og kommentere nedslag fra ugen, der gik i erhvervsspalterne på Berlingske. For indrømmet. Der er evig fuld galop i den jungle, der hedder nyhedsstrømmen. Og det er tæt på umuligt at følge med. Så håbet er, at du med nyhedsbrevet om søndagen hurtigt ved, hvad der især fyldte på Berlingske Business i den forgangne uge – samt nemt kan tilgå de artikler, du måske fik snydt dig selv for. Nyhedsbrevet sendes ud hver søndag kl. 10. Du kan tilmelde dig her: https://lnkd.in/ekH3axzG 📸 Mathias Svold #BerlingskeBusiness #nyhedsbrev #erhvervsnyheder

Kan I huske dengang, vi beundrede Ørsted og ATP? Det var dengang, at Henrik Poulsen skabte den grønne gigant ud af sorte Dong (godt nok med hjælp fra Goldman Sachs) og hvor virksomhederne rystede i bukserne, når Bjarne Graven Larsen svingede krabasken over ledelsen og lønningerne i de store virksomheder. Den tid er helt slut. Hvis der er en fortælling i Berlingskes store årlige imageundersøgelse for 2004 - en slags omdømme-revision for 100 store danske virksomheder - så er den, at ATP og Ørsted har mistet magien. Og jeg tror ikke, at de får den tilbage. ATP og deres topchef Martin Praestegaard leverer elendige resultater og har løbet meget store risici eksempelvis investeringen i Northvolt. ATP kan slet ikke på nogen overbevisende måde forsvare deres indviklede forretningsmodel, hvor en vigtig indtægt for de fattigste pensionister skal bruges til at lave gearede investeringer og tage et dårligt defineret samfundsansvar. Ørsted er i virkeligheden en underliggende stærkere forretning end ATP, men det er nu for alvor blevet klart, at Ørsted er en global virksomhed, som er sat i verden for at tjene penge til sin statslige ejer, ikke en dansk virksomhed med et mål om at drive den grønne omstilling i Danmark. Nu har den oven i købet to statslige ejere, fordi norske Equinor er blevet storaktionær. Den eneste vej til at Ørsted løfter sin omdømme er kommerciel succes, men med en strategisk forkert hovedaktionær i den danske stat, vil Ørsteds image aldrig stige til fortidens højder. Illusionen om, at den danske stat er en god ejer af en gigantisk pensionskasse eller en fantastisk ejer af private energivirksomheder er netop en illusion. Når politiske hensyn - og i Ørsteds tilfælde en tabuisering af debatten om ejerskabet - vejer tungt i ledelsen af virksomhed, ender det altid galt. Der er mange andre sjove vinkler i Berlingske årlige imangeundersøgelse - det kan du læse om i mit link i kommentarfeltet. #image #omdømme

Novo Nordisk Foundation tjener ikke kun milliarder på vægttabs- og diabetesmedicin ved at eje Novo Nordisk. Fonden ejer også en af verdens største leverandører af ingredienser til den globale fødevareindustri, som får skylden for, at stadig flere mennesker bliver for tykke. »Der er tale om et etisk dilemma. Det stiller Novo Nordisk Fonden med et stort ansvar,« siger Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Roskilde University. Han mener, at det er Novo Nordisk Fondens ansvar at sikre, at de to dele i forretningen begge arbejder for at øge sundheden. De to virksomheder, der er tale om, er medicinalkoncernen Novo Nordisk, som har skabt stor opmærksomhed verden over med vægttabs- og diabetesmedicinen Wegovy og Ozempic, samt Novozymes, en af verdens største leverandører af biologiske ingredienser til den globale fødevareindustri. Novo Nordisk Fonden kan derimod ikke se problemet. »Vi ser ingen modsætning i at være ejer af de to virksomheder,« lyder det i et skriftligt svar fra fondens kommunikationsdirektør, Steffen Pierini Lüders. Mener du, at det er forsvarligt, at Novo Nordisk Fonden tjener penge både på medicin mod overvægt og på ingredienser, der kan forværre problemet? Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/dbMcDTBG 📸 Katrine Emilie Andersen #fødevareindustri #virksomheder #vækst

Tid til at løfte blikket. I opgøret med Kina er USA vores allierede - og Trump vores gode ven. Danmark og Europa må på et helt grundlæggende niveau erkende den kompleksitet, som genvalget af Donald Trump som USAs præsident skaber for Danmark og EU. Trump er en konkret og alvorlig trussel mod Europas sikkerhed, NATOs sammenhold og Ukraines ret til fuld suverænitet og eget territorium. Et andet spørgsmål af vital betydning for Danmark er imidlertid løftet fra Donald Trump om at rejse nye stejle toldmure og andre markante handelspolitiske indgreb rettet mod både Kina og Europa. Når Trump på et rally i valgkampen varsler en 100 procent told på kinesiske elbiler, kan det lyde som en tom trussel. Det er det ikke. Trump har for længst gjort det klart, at kinesiske varer vil blive pålagt en toldsats på 60 procent, og at import fra Europa vil blive pålagt en toldsats på 20 procent, hvis han blev genvalgt. Danmark og Europa kan ikke se passivt til. Det forlyder, at EU, som regerer over handelspolitikken, står klar til at slå igen med et modsvar, hvis Trump-administrationen gør alvor af truslerne om at forhøje toldsatserne. Det er fint, at Europa er forberedt. Der er imidlertid et alternativ. Uanset at EU og USA med sikkerhed ikke er, eller skal være enige om alt, eksempelvis i forhold til klimaet eller krigen i Ukraine, så må EU og USA være forenet i at stoppe Kinas misbrug af det internationale økonomiske system. Kina har siden 2001 været medlem af verdenshandelsorganisationen WTO, men har aldrig levet op til forpligtelserne i samarbejdet, ikke mindst i forhold til at åbne deres egne markeder. Vi fik i Vesten gevinsten i form af billige kinesiske varer, men Kina har svigtet ved ikke at åbne sin økonomi, og har under Xi Jinping i stigende grad udfordret de globale økonomiske spilleregler i en problematisk koalition med blandt andet Rusland, Iran, Nordkorea og Indien. Tyskland har desværre senest stemt nej til at rejse europæiske toldmure over for kinesiske elbiler. Øjensynligt i et misforstået forsøg på at beskytte tyske virksomheder. Det er problematisk. Trumps genvalg åbner den vej, at Europa i stedet for at modarbejde USAs handelspolitik bliver en handelspolitisk allieret i en insisteren på, at samhandel skal ske på lige vilkår og ikke på asymmetriske vilkår. Det vil være langt mere magtfuldt og effektivt, at EU og USA koordinerer deres insisteren på at udfordre Kinas handelspolitik. Det er i øvrigt også vejen til at sikre de lavest mulige handelsbarrierer mellem USA og EU, hvilket vil understøtte velstand og jobskabelse hos os selv. USA er vores allierede i opgøret med det kinesiske diktatur. Kina har gjort det helt klart, at man ikke ønsker Vesten eller de vestlige værdier noget godt. På den måde er sagen enkel. Danmark skal som nær allieret af USA kæmpe for en handelspolitisk NATO-ed mellem USA og EU. I opgøret med Kina er Trump vores ven. Har signeret lederen i Berlingske - link i kommentarfeltet.

Donald Trumps valgsejr kaster både USA og resten af verden ud i ukendt territorium. Vi ved ikke, hvad Trump har tænkt sig at gennemføre af sin politik, men danske virksomheder kan med fordel forberede sig på turbulens. Vi kommer til at se på den interne fordeling af ressourcer her på Berlingske. For de næste fire år kommer til at handle om sanktioner, handelskrige, geopolitik og finansielle markeder, der pisker op og ned. Se explaineren med Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, eller læs hans analyse her: https://lnkd.in/diSHH7iW 📹 Amanda Holmgaard Sørensen/AP/FOX NEWS/CNN #økonomi #politik #virksomheder

TRUMPS SEJR ER EN SUVERÆN DEMOKRATISK MANISFESTATION – OG EN TRUSSEL Der er mange gode grunde til, at Trump har vundet præsidentvalget i USA. Hans historiske genvalg er en sejr for en ny form for konservativ populisme og et sviende nederlag for Det Demokratiske Parti, som i flere år lod sig radikalisere af en ekstrem venstrefløj. Det triste og dybt bekymrende er, at Trump under sin første embedsperiode viste sig at være en farlig udfordrer af retsstaten og de demokratiske spilleregler. Vi får ikke et fascistisk diktatur, når Trump genindsættes som præsident. Men vi kan regne med, at han vil forsøge at bruge autoritære metoder for at samle mere magt og tage hævn over politiske modstandere. Det ser ovenikøbet ud til at ske med republikansk flertal i begge kamre af Kongressen. USAs demokratiske institutioner bliver sat på en ny prøve. Jeg har signeret lederen i Berlingske om det amerikanske præsidentvalg. Foto: Ritzau/Scanpix. Grafik: Maria Thykjær Jespersen. Link: https://lnkd.in/dqj82NMU

Lars Mansfeld-Gieses kaffevirksomhed bliver hårdt ramt, hvis Trump gør alvor af sine løfter. »Vi blev ramt af brexit for nogle år siden, men det her er selvfølgelig et langt mere alvorligt grundskud på vores forretning,« siger Lars Mansfeld-Giese. Han er administrerende direktør i Real Coffee, der sælger økologiske kaffekapsler, hovedsageligt til det amerikanske marked. Han frygter, at Donald Trumps trusler om 10-20 procent told på europæiske varer nu bliver en realitet. »Vi sælger seks pakker kaffe i minuttet døgnet rundt i USA,« siger han og fortæller, at det er 75 procent af salget i virksomheden – der omsætter for 35-40 millioner kroner om året – der går til USA. »En toldsats på ti procent vil betyde, at vi vil få underskud på vores amerikanske forretning, hvis vi ikke gør et eller andet,« siger han. Siden 2013 er danske investeringer i USA steget med godt 350 procent. Og en lang række virksomheder har oprettet datterselskaber i USA, som de kan sælge deres varer fra og dermed undgå en mulig amerikansk toldmur. Og det kan gøre de danske virksomheder særlig modstandsdygtige over for Trumps handelspolitik, mener cheføkonom fra Dansk Erhverv Tore Stramer. Men det er ikke en mulighed for Real Coffee, siger Lars Mansfeld-Giese. Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/dRp3uFuj 📸 Niels Ahlmann Olesen #virksomheder #investeringer #business