Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri

Politiske organisationer

København K, Hovedstaden 14.744 følgere

Vi kæmper for bedre behandling til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.

Om os

BEDRE PSYKIATRI er med over 11.000 medlemmer den største forening indenfor området. Landsforeningen er talerør for de pårørende og arbejder for en bedre behandling af psykisk sygdom. Det sker igennem landssekretariatets arbejde i Købehavn og de mere end 60 lokalforeningers arbejde i hele landet.

Websted
http://www.bedrepsykiatri.dk
Branche
Politiske organisationer
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
København K, Hovedstaden
Type
Nonprofit
Grundlagt
1992
Specialer
Sundhedspolitik, Interessevaretagelse, Rådgivning og Foreningsarbejde

Beliggenheder

  • Primær

    Læderstræde 34

    København K, Hovedstaden 1201, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Bedre Psykiatri

Opdateringer

  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Jane Alrø Sørensen, grafik

    Generalsekretær @ Bedre Psykiatri | Kæmper for en bedre psykiatri for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende

    ER DER IKKE GÅET MODE I AT FÅ EN PSYKIATRISK DIAGNOSE? Det spørgsmål har jeg fået cirka 7 gange i min sommerferie indtil videre. Og jeg må være ærlig og sige, at jeg bliver utrolig træt hver eneste gang. For nej,  - Der er ingen, der får en psykiatrisk diagnose uden grund  - Det er ikke nemt eller sjovt at have en psykisk sygdom eller være neurodivergent - Der er ingen fordøre eller fordele ved at have en psykiatrisk diagnose - tværtimod Hvad er det egentlig folk tror om psykisk sygdom og neurodivergens? At det er noget vi leger? Til det kan jeg sige, at det er alt andet end sjovt. Og derfor kan det grundlæggende være godt at få en diagnose, da det kan give adgang til hjælp og behandling. En diagnose er for mange også muligheden for bedre at forstå sig selv, et redskab til at øge ens trivsel og bedre mestre hverdagen.  Derfor er det positivt at flere bliver diagnosticerede og dermed får adgang til hjælp. OG.. når det så er sagt, så er det bestemt ikke lykken for alle at få en diagnose. Der er mange fordomme om psykisk sygdom og neurodivergens både imellem mennesker men desværre også strukturelt i lovgivningen, på arbejdsmarkedet mm. De fordomme rammer hårdt og knuser mange drømme. OG.. er det ikke snart på tide, at vi får gjort op med alle de tåbelige fordomme om psykisk sygdom og neurodivergens, som får folk til at tro, at det er et modefænomen at lide og søge hjælp?

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Jane Alrø Sørensen, grafik

    Generalsekretær @ Bedre Psykiatri | Kæmper for en bedre psykiatri for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende

    OPFORDRING: IKKE FLERE PSYKIATRI-KLUDETÆPPER Til efteråret skal folketingets psykiatriudvalg forhandle den samlede 10-årsplan. Det er et vigtigt og længe ventet arbejde. Forventningerne til arbejdet er enorme - psykiatriens problemer er store og ambitionerne i det faglige oplæg er høje. Og nok også for store til de økonomiske rammer, som regeringen har meldt ud, hvis man insisterer på at alle 37 anbefalinger skal behandles substantielt. Meget symptomatisk for ønsket om at komme omkring ’det hele’, har vi med de tidligere års psykiatriplaner også set to kludetæppeaftaler med flere små, spredte indsatser som for de væsentligstes vedkommende er underfinansierede, hvis man har en ambition om at indsatserne skal gøre den forskel, om er påkrævet. Når det er sagt, så har jeg virkelig stor forståelse for, den situation politikerne er i, når de sidder i forhandlingsrummet. Der er mange ting i psykiatrien, der skal løftes - der er mange ildebrande at slukke og virkelig mange mennesker, som skal have bedre hjælp. Det er ikke nogen let opgave at beslutte, hvilke indsatser der ikke skal have prioritet nu og dermed også hvilke mennesker, der skal vente endnu længere tid på at få den hjælp, de har brug for. Med de to foregående kludetæppeaftaler er det, udover for lidt penge til indsatserne, også svært at se synergierne og sikre sammenhængene til de andre indsatser fra tidligere år. Og ved at lave de her små punktvise løfte lidt spredt, får man som patient, pårørende og fagperson heller ikke oplevelsen af, ’at nu løftes området virkelig’ Jeg vil derfor gerne plante et par tanker hos psykiatripolitikere: - Bliv allerede nu enige om, at dette kun er første psykiatriplan. Når vi i 2030 er i mål med denne her, så begynd arbejdet med den næste, så vi om 30 år ser tilbage på psykiatriplan 1,2,3 osv. - Hold snuden i sporet på det faglige oplæg til at løfte psykiatrien. Det er et virkelig godt og ambitiøst oplæg - følg de anbefalinger og prioriteringer, som ligger i det. - Vær modige og lav en fokuseret aftale, som år for år løfter et eller to områder ad gangen. Slut med kludetæpper. På denne måde bliver det tydeligt, at områderne løftes og synergierne og sammenhængene bliver tydeligere. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Jane Alrø Sørensen, grafik

    Generalsekretær @ Bedre Psykiatri | Kæmper for en bedre psykiatri for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende

    NÅR SAMSKABELSE FÅR 1 1 3 TIL AT BLIVE EN SOLID FOREBYGGENDE INDSATS FOR BØRN I debatten om fremtidens velfærd drøftes det ivrigt, hvordan løsningerne på de svære problemer kan samskabes imellem civilsamfundets aktører, fonde og offentlige myndigheder og ofte lyder det, at det kan være rigtig svært. Bedre Psykiatri har i de seneste to år sammen med Ole Kirks Fond, Horsens, Vejle og Helsingør kommuner udviklet en indsats til børn, som er pårørende til en med psykisk sygdom. Og jeg er stolt af at kunne sige, at de problemer er vi ikke blevet ramt af i samskabelsesprocessen. Samarbejdet med de tre kommuner og Ole Kirks fond har været afgørende for udviklingen af indsatsen og for kvaliteten, som ikke blevet så godt, hvis ikke de tre perspektiver havde mødt hinanden. For Bedre Psykiatris vedkommende, har vi insisteret på, at vi ville udvikle et fagligt solidt tilbud, som ville skabe god effekt for målgruppen i mødet med den kommunale virkelighed. Vi var altså ikke på jagt efter et skrivebordstilbud. Den pragmatisme har været guld værd i samarbejdet med fonden og kommunerne og vi har mødt hinanden med nysgerrighed, transparens og har stillet store krav til hinanden. Samarbejdet blev ret hurtigt fortroligt og vi begyndte at se de tre kommuner og fonden som vores bedste kritiske venner. De ville det samme som os, brændte for målgruppen og smed en masse hjerteblod i arbejdet og havde derfor også en legitim adkomst til at udfordre vores tilgang og tænkning. Relationen var heldigvis gensidig, så samskabelsesrelationen var regulær og præget af en stor gensidig respekt også i det svære.  Evalueringen af pilotprojektet viser rigtig gode resultater og der er ingen tvivl om, at det ser sådan ud fordi vi netop har samskabt indsatsen og fået indsatsen designet, så den fungerer godt i praksis. Konkret vil jeg fremhæve tre vigtige nedslag, som havde set anderledes ud, hvis vi ikke havde samskabt indsatsen og som har vist sig at være afgørende for deltagernes udbytte. - Målgruppen har efterspurgt vores tilbud og tilbuddet har passet til målgruppens behov fordi summen af faglighederne og erfaringen har sikret et relevant og solidt tilbud på familiernes præmisser. - Tilbuddet omfatter både børn og forældre, så indsatsen bliver mere solid og effekten derefter. - Indsatsen udbydes, afvikles og faciliteres af Bedre Psykiatri men i ultratæt samarbejde med kommunerne, sådan at der er spændt et sikkerhedsnet ind under de familier, der har brug for mere hjælp og dem har der været flere af. I næste fase fortsætter vi samarbejdet med Ole Kirks fond og nu otte kommuner om udviklingen af partnerskabsmodellen med kommunerne og dokumentationen af effekten af indsatsen. Vi glæder os meget til denne fase og til sammen at udforske hvordan vi styrker synergien imellem den kommunale virkelighed og ansvar for målgruppen, civilsamfundets ekspertviden og engagement og fondens risikovillighed. 

  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Trine Ladegaard, grafik

    Programchef hos Bedre Psykiatri

    ✍ Er din ferieaktivitet at søge nyt job? 🔬 Ved du noget om forebyggende indsatser til børn? 🧒 Vil du gerne være med til at gøre en forskel for børn fra familier, hvor psykisk sygdom fylder? Så kast lige et blik på den her stilling, vi netop har slået op i Bedre Psykiatri. Med støtte fra Ole Kirk fonden og i samarbejde med 8 kommuner skal du være med til at skalere et tilbud om familiebaserede gruppeforløb for børn, der har en psykisk syg forælder eller søskende.

    Projektmedarbejder til indsats for børn i familier ramt af psykisk sygdom - Bedre Psykiatri

    Projektmedarbejder til indsats for børn i familier ramt af psykisk sygdom - Bedre Psykiatri

    https://bedrepsykiatri.dk

  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Jane Alrø Sørensen, grafik

    Generalsekretær @ Bedre Psykiatri | Kæmper for en bedre psykiatri for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende

    JA, UDREDNINGSRETTEN SKAL GENTÆNKES – MEN DET HJÆLPER IKKE NØDVENDIGVIS FLERE BØRN Siden Rigsrevisionen i foråret udtalte kraftig kritik af, at 27.991 børn og unge med psykisk sygdom de sidste tre år ikke er blevet udredt indenfor udredningsrettens 30 dage, er der foregået en debat om det er en klog måde at definere retten til hurtigt og god hjælp. På den ene side er udredningsretten på 30 dage en dejlig konkret og målbar patientrettighed, på den anden side er det nødvendigvis ikke den klogeste måde at gøre det på, når det helt lavpraktisk let kan tage 3-4 måneder at lave en god udredning og få startet behandlingen op. I det perspektiv giver det næsten sig selv, at patientrettigheden skal gentænkes – men også at den ikke må stækkes. Bedre Psykiatri er med i det rådgivende udvalg, der skal komme med anbefalinger til sundhedsministeren til, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bør gentænkes. For os er det vigtigt at finde en bedre model, så børnene kan komme hurtigt i gang, hvor der er god progression i forløbet, hvor der er tid til at lave en ordentlig udredning og få sat behandlingen i gang i tæt samarbejde med barnet og forældrene. Min far var landmand i sine erhvervsaktive år og han plejer at sige, at grisene ikke bliver tykkere af at komme på vægten og sådan er det også lidt her. Der er ikke flere børn, som får mere hjælp af, at vi ændrer deres rettigheder. Hvis flere børn og unge skal have bedre og hurtigere hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, så skal det tænkes sammen med et kapacitetsløft, som giver reel mulighed for at hjælpe børnene tidligere, hurtigere og bedre. Hjælpen bliver ikke bedre af, at vi alene ændrer måden, vi måler den på!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Jane Alrø Sørensen, grafik

    Generalsekretær @ Bedre Psykiatri | Kæmper for en bedre psykiatri for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende

    BLIVER DET SNART BØRNENES TUR? I denne uge har flere medier bragt historien om, at det i gennemsnit kun er 13% af børnene, der udredes indenfor de i lovpligtige 30 dage i Region Hovedstadens psykiatri. Man kan mene, hvad man vil om udredningsretten, men tallet vidner om en ekstrem underkapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien og situationen er desværre ikke unik for region Hovedstaden. I hele landet venter børnene alt for længe på at få den hjælp og behandling, de har brug for i psykiatrien, alt imens mange af dem desværre bliver mere og mere syge. Børne- og ungdomspsykiatrien slet ikke gearet til at udrede og hjælpe den mængde børn og unge, som har brug for det. Det skal ændres - DET SKYLDER VI VORES BØRN OG UNGE. Derfor vil Bedre Psykaitri opfordre folketingets partiet til, at de med efterårets udmøntning af 10 årsplanen giver børne- og ungdomspsykiatrien det ressourceløft, der er brug for. Der er blandt andet brug for initiativer, der sikrer: -       Tidlig opsporing og hjælp, så man allerede ved de første tegn på psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelser får effektiv og god hjælp, sådan at yderligere forværring stoppes inden psykiatrien er eneste løsning. -       Mere kapacitet i ambulatorierne, så flere børn kan hjælpes bedre og hurtigere i psykiatrien. -       At forældrene får redskaber til at støtte deres børn i forløbet, styrke familiens trivsel og til at kunne navigere i både sundhedsvæsenet og kommunen. Familien uvurderlige for barnets vej tilbage i trivsel, derfor skal de rustes til opgaven og ikke overlades til sig selv. Hvis det bliver børnenes tur til efteråret, hvilke initiativer mener du så, skal gennemføres i børne- og ungdomspsykiatrien? 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Jane Alrø Sørensen, grafik

    Generalsekretær @ Bedre Psykiatri | Kæmper for en bedre psykiatri for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende

    SKAL DIN KOMMUNE VÆRE MEDSKABER AF ET VELEVALUERET TILBUD TIL BØRN, SOM ER PÅRØRENDE? Bedre Psykiatri har sammen med Ole Kirks fond og tre kommuner Vejle, Horsens og Helsingør over det sidste halvandet år udviklet en ny indsats, der hjælper børn og deres forældre i familier med psykisk sygdom. Indsatsen er nu blevet evalueret og resultaterne er gode - ja faktisk meget bedre, end jeg havde turdet håbe på – blandet andet: - Siger 83% af børnene, at de har fået det bedre af at komme i børnegruppen - Vurderer 95% af forældrene, at deres børn, har haft gavn af at møde andre børn i samme situation - Oplever 71% af forældrene, at de har fået øget viden om, hvordan de kan tale med barnet om psykisk sygdom på en måde, der matcher barnets alder Det har været et stort stykke arbejde at udvikle indsatsen, som er lidt særlig, da den både rummer en gruppe til børnene og et forældrekursus, som kører parallelt med børnegruppen. Ole Kirks fond har netop meddelt os, at de gerne vil fortsætte samarbejde og i næste fase at stiller vi skarpt på udviklingen af partnerskabet med kommunerne og dokumentationen af indsatsens effekten for børnene og deres familier. Det betyder, at vi kan udbrede indsatsen til flere kommuner, som i de næste par år får en enestående chance for være med til at udvikle indsatsen sammen med os, sådan at partnerskabsmodellen skabes med udgangspunkt i den kommunale virkelighed. Er du nysgerrig på indsatsen? Skal din kommune vil være med? Læs mere her https://lnkd.in/dHXsmSVf

  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Jane Alrø Sørensen, grafik

    Generalsekretær @ Bedre Psykiatri | Kæmper for en bedre psykiatri for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende

    DET ER TID TIL AT STÅ SAMMEN OM PSYKIATRIEN Jeg blev simpelthen så ked af det, da jeg hørte, at en fagperson igen var blevet overfaldet i psykiatrien og jeg har brugt de sidste par dage på at samle mine tanker. Mine tanker først og fremmest til den berørte læge, vedkommendes familie og kollegaer. Samt til alle patienterne og deres pårørende på Psykiatrisk Center Amager. Jeg kan ikke begribe, hvad I går igennem. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvor uretfærdigt og tragisk det er for den stakkels læge. Og det bliver bare endnu mere nedslående at tænke på, at det gik udover et menneske, der har viet sin tid til at hjælpe nogle af samfundets mest udsatte og syge mennesker. Hvor længe skal det her fortsætte? Det føles som om, at hver eneste gang vi tillader os at være en lille smule optimistiske på psykiatriens vegne, bliver vi slået tilbage af voldelige tragedier som den forleden. Lindegården, Fields, Glostrup og listen fortsætter desværre. Det er ikke til at holde ud. Men selvom det ikke er til at bære, og jeg mest har lyst til at give op, så MÅ vi ikke miste modet. Vi er nødt til at holde fast i og minde hinanden om, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet, og ikke mindst må vi holde fast i troen på, at det nytter. For det gør det – også selv om det virkelig er svært at se på dage som i dag. Vi KAN og vi SKAL gøre psykiatrien bedre, så mennesker der er forpinte af sygdom, får et bedre liv med håb, fællesskab og indhold. Vi må insistere på, at mennesker med psykisk sygdom ikke er farlige. De forfærdelige situationer opstår, fordi forpinte mennesker ikke får den hjælp, de har brug for. Vi må ikke forfalde til de hurtige og lette løsninger som magt, tvang og indespærring. Psykiatriens problemer kan kun løses med psykiatriske værktøjer: Behandling, terapi og omsorg. Det kræver grundlæggende: 1) Flere ansatte: Der er akut brug for flere medarbejdere i psykiatrien. Det giver tid og rum til at lære den enkelte patient at kende og forstå hans og hendes sygdom, og det giver plads til at mere omsorg, bedre forståelse for den enkeltes situation 2) Bedre uddannelse og træning: Vi skal sikre, at vores personale er bedst muligt rustet til at håndtere de udfordringer, de møder i deres daglige arbejde. 3) Øget finansiering: Der skal afsættes flere midler til psykiatrien for at kunne forbedre behandlingsmulighederne og sikre en tryg arbejdsplads for vores ansatte. Dette er ikke kun en opfordring til politikerne, men til hele samfundet. Nu er det tid til, at vi må stå sammen og sikre, at psykiatrien får de nødvendige ressourcer. Kun på denne måde kan vi forhindre, at sådanne tragiske hændelser gentager sig. Lad os stå sammen for en bedre og sikrere fremtid for både patienter og personale.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Bedre Psykiatri genopslog dette

    Se profil for Emma Fleming, grafik

    Politisk chefkonsulent hos Bedre Psykiatri

    Tusind tak Jonas Wiinblad Overgaard for at anbefale vores debat om børne- og ungdomspsykiatrien på Folkemødet i Altinget i dag. https://lnkd.in/dRZM5uHF Ses vi på fredag kl 15.30 hos Akademikerne K8? Jeg tror, det bliver en rigtig spændende debat, hvor vi drøfter løsninger på børne- og ungdomspsykiatriens udfordringer. Selskabet er godt: Dea Seidenfaden, Jane Alrø Sørensen, Nina Tejs Jørring, Peter Westermann og Rasmus Lund Nielsen i debat styret af Jes Stein Pedersen.

    Debatredaktørerne guider: Her er det, du skal se på Folkemødet

    Debatredaktørerne guider: Her er det, du skal se på Folkemødet

    altinget.dk

Tilsvarende sider