Aarhus Kommune

Aarhus Kommune

Offentlige myndigheder

Aarhus C, Middle Jutland 27.686 følgere

#engodbyforalle

Om os

Vær med til at skabe en god by for alle. Vær med til at gøre vores ambitioner til virkelighed. Vær med og gå forrest for udviklingen. Vær vores nye kollega! Inden 2030 vil vi være 75.000 flere aarhusianere og have skabt 50.000 nye arbejdspladser. I 2017 var vi europæisk kulturhovedstad – og i 2030 er ambitionen at være en CO2-neutral kommune. Allerede i dag er Aarhus en levende og attraktiv by med en stærk profil inden for viden, erhverv og oplevelser. I udviklingen af byen sikrer vi balance og bæredygtighed, så Aarhus bliver en endnu bedre by at bo og leve i. Som medarbejder i Aarhus Kommune er du med til at skabe de bedste rammer. Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke. Aarhus har et stærkt og nyskabende erhvervs,- kultur-, og uddannelsesliv hvor nye idéer dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer. Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi. Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste. Vores værdier Troværdighed: man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt: alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement: den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt og vi vil gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer.

Websted
https://aarhus.dk/
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
Over 10.001 medarbejdere
Hovedkvarter
Aarhus C, Middle Jutland
Type
Aktieselskab

Beliggenheder

  • Primær

    Radhuspladsen 2

    Aarhus C, Middle Jutland 8000, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Aarhus Kommune

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    Partierne bag den politiske aftale om udvidelse af Aarhus Havn i Aarhus Byråd har besluttet at sætte planerne om havneudvidelsen på pause i en årrække. Det vil være op til et nyt byråd senere at beslutte at genoptage processen med at øge kapaciteten på Aarhus Havn. Partierne lægger vægt på, at det er vanskeligt at se en vej for en havneudvidelse, medmindre staten går ind i processen i form af en anlægslov. Havneudvidelsen har en tidshorisont på 30 år, mens en kommune med Planklagenævnets afgørelse fra maj 2024 om havneudvidelsen alene kan lokalplanlægge for 12 år også for denne type anlæg. Forligspartierne er enige om at fortsætte arbejdet med etableringen af en ny dry port-løsning for Aarhus Havn. Samtidig peger partierne på betydningen af, at arbejdet med Aarhus ReWater - den planlagte udvidelse af rensningsanlægget tæt ved Tangkrogen – skal fortsætte. ReWater er afgørende for et renere vandmiljø i åer, søer og vandløb, det fjerner lugtgener samt bringer mængden, af kvælstof, fosfor og CO2-udledninger markant ned. Projektet har været planlagt sideløbende med havneudvidelsen. https://lnkd.in/dng2q83q

    Forligspartier sætter udvidelsen af Aarhus Havn på pause

    Forligspartier sætter udvidelsen af Aarhus Havn på pause

    aarhus.dk

  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    Hvordan kan en kommune gå fra lineær til cirkulær økonomi? ♻ Det præcise svar har vi ikke helt endnu… men Aarhus er en del af de seks udvalgte testbyer i Østersøregionen, som i fællesskab med fem andre Creative Circular Cities skal udvikle, teste og fremme kreative tilgange til en integreret cirkulær overgang🎯 Cirkulær økonomi handler kort fortalt om at minimere affald og maksimere ressourceudnyttelsen ved at ved at fremme genbrug og genanvendelse♻ Fra den 4.-6. juni er de seks testbyer samlet i Domen i Aarhus til Business Lab. De tre dage byder på et spændende program med oplæg, faglige diskussioner, sofa talks og meget mere. De seks involverede testbyer er Kiel (Tyskland), Gdynia (Polen), Riga (Letland), Tallin (Estland), Turku (Finland) og Aarhus🤝 På programmet er b.la. fire keynotespeakers: Jasper Steinhausen, Anette Juhl, Pelle Guldborg Hansen og Christian Diedrichsen samt en lang række andre spændende aarhusianske erhvervsfolk. Fra november 2023 til november 2026 vil CCC-projektet afholde forskellige aktiviteter, herunder vil de deltagende byer skiftevis være vært for workshops - bl.a. med fokus på politik, erhvervsliv, borgerinddragelse og strategi. Disse workshops vil hjælpe med at generere og teste ideer til cirkulære overgange. Resultaterne af disse aktiviteter vil blive samlet i et "CCC Starter Kit" og en "CCC Policy Roadmap", som vil give retningslinjer og værktøjer for andre byer i Østersøregionen til at implementere lignende initiativer. Så når vi har svaret, så skal vi nok dele det🚀 Ræk ud til Rose Maria Z. hvis du vil høre mere om CCC-projektet. #CircularEconomy #CreativeCircularCities #cirkulæromstilling

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    Aarhusiansk skole sparer ca. 1 ton affald om året ved hjælp af vaskbar emballage💚 I Aarhus Kommune ønsker vi at genbruge mest muligt, lave flere cirkulære systemer og dermed bane vejen for en kultur med en reduceret mængde affald♻ Data viser nemlig, at Danmark er et af de lande i verden, som genererer mest affald. Der bruges ca. 300 mio. engangskrus og 150 mio. engangsbokse til take-away hvert år. Og kun efter få minutter ender de som affald. Det er et problem, som vi arbejder på at løse. Cirkulær Økonomi-teamet har derfor i samarbejde med Børn & Unge og fire udvalgte pilotskoler iværksat en række projekter - med ønsket om at overgå til vaskbar emballage. I kantinen på Søndervangskolen bruger de nu kun vaskbar emballage. Det betyder, at de hvert år sparer ca. 1 ton affald om året, hvilket svarer til en Co2 udledning på 1,5 ton. Og ikke nok med det, så sparer det dem også for omkring 1000kr. om dagen. Penge, som de før brugte på engangsemballage, der røg direkte i skraldespanden efter brug🍽🗑 I videoen kan du bl.a. se kantinelederen fortælle om løsningen og hvilken effekt det har at udskifte engangsemballage med vaskbar emballage ♻ #CirkulærØkonomi #GrønOmstilling #endelafløsningen #plaststrategien

  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    Dansk Industri og Aarhus kommune inviterer til konferencen ”ImperfectCity – byudvikling med alle for alle” i KulturhusBunkeren 14. maj 2024. Programmet tager fat om samspillet mellem borger, by og livet mellem bygningerne. Ane Cortzen guider os gennem dagen, hvor du kan møde oplægsholdere, som på forskellig vis sætter lys på perfekthedskulturen, fx digteren Casper Eric, arkitekten Anna Mette Exner og byudvikler Henning Winther. ImperfectCity er titlen på Aarhus Kommunes projekt i Skejby, hvor vi bruger udviklingen af området som afsæt for at afsøge nye måder at samarbejde på.  Rammen for konferencen er Kulturhus Bunkeren i Skejby. En nedslidt betonbygning der de kommende år skal transformeres til et levende bylivs- og kulturhus, som samler erhvervsliv, beboer og kunst i Skejbyområdet. Tilmeld dig 👇 https://lnkd.in/gVXTybVb

    ImperfectCity – byudvikling med alle for alle

    ImperfectCity – byudvikling med alle for alle

    danskindustri.dk

  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    Et bredt flertal i Aarhus Byråd står bag en ny aftale om klimastrategi for Aarhus 2025-2030. Ny skov og omdannet natur, mere vedvarende energi, en grønnere transport samt skærpede krav til byggeri, fødevarer, affald og kommunen selv er blandt elementerne i aftalen, der fastholder Aarhus’ mål om at være klimaneutral i 2030. På Aarhus Kommunes hjemmeside kan du læse aftalen i fuld ordlyd, og se hvilke planer og initiativer der skal være med til at nå målet om at Aarhus bliver klimaneutral i 2030. https://lnkd.in/dn2riJfK

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    Udforsk nye veje til sundhed og velfærd på Kultur- og Sundhedskonferencen! Hør, hvordan kunst og kreativitet kan forbedre vores fysiske, mentale og sociale sundhed! Prøv selv kunsten og kulturen ved at deltage i udstillinger, fremvisninger, skriveworkshops og meget mere! Hvornår: 24. april kl. 12-15.30 Hvor: Aarhus Rådhus Over 50 projekter, der udforsker, hvordan kunst og kultur kan fremme vores sundhed og skabe nye fællesskaber er indeholdt i kommunens Kultur- og Sundhedsplan. Afslut dagen med en spændende paneldebat med politikere og eksperter om brugen af kunst og kultur i vores velfærdssystem. Mød og oplev blandt andet: • LYDHØRkoncerter • Uddrag fra Teater Fluks' trilogi om at leve med Demens • Skriveworkshop med "Med Egne Ord" • Kultur- og Sundheds paneldebat Tilmeld dig nu og få både frokost og kaffe! Følg med på Facebook for opdateringer om programmet! Kultur skaber nye veje til sundhed og velfærd! Lad os udforske dem sammen på Kultur- og Sundhedskonferencen den 24. april! Tilmelding: https://lnkd.in/djEesM4e

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    𝐍𝐲 𝐛ø𝐫𝐧𝐞- 𝐨𝐠 𝐮𝐧𝐠𝐞𝐯𝐞𝐧𝐥𝐢𝐠 𝐢𝐧𝐝𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐩𝐚̊ 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐡𝐣𝐞𝐦𝐦𝐞𝐬𝐢𝐝𝐞 Nu er der kommet en direkte indgang på Aarhus Kommunes hjemmeside, særligt målrettet børn og unge, med kontaktoplysninger til de kommunale myndigheder, hvis målgruppen har brug for hjælp og vejledning. Del gerne budskabet med dit netværk. Se siden her: aarhus.dk/dinside

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    💚Mød Mette: endnu en af vores seje grønne ildsjæle💚 I Aarhus Kommune hylder vi dem, som tør gå foran – dem som gør en forskel for den grønne omstilling.   En person, der i den grad tør gå foran, er Mette Egerup Rich. Hun er projektleder for Team Udviklingsprojekter i Borgmesterens Afdeling. Mette og projektteamet arbejder ud fra en strategi, der hedder, at vi skal reducere vores forbrug og affald, og deres arbejde skaber vigtige resultater – blandt andet har de:   ·        Fokus på pilotprojekt med udvalgte skoler for at erstatte engangsemballage i kantiner med vaskbare produkter. ·        Udskiftet papirhåndklæder med genanvendelige klude på toiletter i administrative bygninger – alene på rådhuset spares 2,2 ton på papiraffald om året. ·        Udfaset alle skumvaskeklude til klimaklude, som sparer ca. 80 procent CO2 det svarer til 96.000 kørte km.   Mette og teamet arbejder hver dag på at skabe resultater og nedbringe mængden af plastisk, og når projekterne lykkes, giver det en særlig tilfredsstillelse.   ”Det gør en kæmpe forskel. Jeg kan mærke, at når vi opnår succes, så er jeg fuldstændig høj. Det er et stort arbejde, men når vi lykkes, så er det en fantastisk følelse”, siger Mette Rich   Bæredygtige løsninger giver ikke kun glæde til teamet, men især også til brugerne, som selv efterspørger flere og flere løsninger til gavn for klimaet.    Aarhus Kommunes Cirkulære Økonomi strategi er en integreret del af EU-projektet CE-BEYOND WASTE. Visionen er, at Aarhus genbruger mest muligt og med et mål om, at reducere affaldsmængden i Aarhus Kommune – især med fokus på plast ♻️   Målene er: ·        55% genanvendelse i 2025 ·        7.000 tons mindre CO2 om året i 2024-2026 ·        3x mere genbrug i 2026                      ·        10 cirkulære materialestrømme i 2021-2026 👀 Læs mere om Strategien for Cirkulær Økonomi i Aarhus Kommunes Plaststrategi her: https://lnkd.in/d_VFhMqS

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Aarhus Kommune, grafik

    27.686 følgere

    Skal du i praktik i efteråret 2024? Eller kender du en der skal?💻 📢 I Aarhus Kommune er der mange spændende muligheder for at få et lærerigt praktikophold i forbindelse med dit studie📚 Udforsk alle de ledige praktikantstillinger hos Aarhus Kommune og find din drømmepraktik. Vi arbejder sammen for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har store ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Lige nu søger vi blandt andet: ·       Kommunikationspraktikant til Borgmesterens Afdeling ·       Praktikanter til sekretariater ·       Praktikanter til HR … Og mange flere spændende stillinger! Du kan se alle praktikantopslag ved at trykke på linket herunder 👇 og søge på ”praktikant”. https://lnkd.in/dPfBvs4

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider