Aarhus Universitetshospital

AUH SOM LÆREPLADS: FØRSTE ELEKTRIKERLÆRLING UDLÆRT FRA TEKNISK AFDELING💡 STORT tillykke til Nikolaj Esklund Nielsen som i dag efter tre års elektrikerlære i Teknisk Afdeling på AUH kan skrive udlært elektriker på sit CV 🙌 Nikolaj startede som lærling tilbage i januar 2021 kort tid efter, at Teknisk Afdeling blev godkendt som læreplads for elektrikere. Derfor er han også den første elektrikerlærling, som er udlært på AUH. Ifølge Nikolaj har hverdagen som lærling på så stort og moderne et hospital som AUH set noget anderledes ud, når han sammenligner med de af hans venner, som har haft en mere ”almindelig” læreplads hos en elektriker. - Jeg har lavet alt det, man forbinder med en almindelig læreplads som at trække kabler, lave elinstallationer osv., men så har jeg også lavet rigtigt meget af det, man måske aldrig får lov at prøve kræfter med, hvis man er i lære hos en huselektriker. - På AUH er mine arbejdsopgaver meget komplekse og handler i høj grad om at forstå nogle enorme lys-og ventilationssystemer og kunne programmere sig til en løsning. Der er en hel del at tage fat i og fordybe sig i, og dagene ligner aldrig sig selv. Det er både udfordrende og super spændende. - I sidste uge brændte et modul af, hvilket betød, at der var fuldt lys på nogle af sengestuerne og gangene. Det er jo ikke godt, hvis man som patient, skal sove i det. Så det måtte vi over og fikse. På den måde er det ret kritisk, at vi er her til at sikre driften af hospitalet, for det er ikke bare, at man lige lever med, at lyset i køkkenet ikke virker et par dage. Det kan potentielt kan være farligt for patienten, hvis ikke vi får ordnet de akutte opgaver hurtigt - og det tilføjer da en hel del mening til jobbet herude, siger han. FRISKT PERSPEKTIV SOM UDFORDRER VANETÆNKNING Om en af de mange fordele der er ved at have en elektrikerelev som Nikolaj i lære i Teknisk Afdeling, siger funktionsleder Jesper Buch Nielsen: - Det giver noget i afdelingen, at vi får stillet nogle direkte spørgsmål af en lærling, som gør, at vi skal forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Man ender jo ofte med at svare, sådan har vi altid gjort det, men det er jo ikke ensbetydende med, at det er den smarteste måde at gøre det på. Lærlingen kommer med et friskt perspektiv, og det udfordrer vores vanetænkning. Det er rigtigt sundt for os, tror jeg. - Nikolaj er meget dygtig til sit fag og han er vellidt i hele afdelingen og ude hos personalet på hospitalet. Vi har nydt at have ham som lærling, og vi glæder os over, at han fortsætter i en fast stilling. #læreplads #elektriker #AUH

POSTDOC OG PHD-STUDERENDE FRA AUH STÅR BAG OPFINDELSE TIL NY AORTAKLAP-OPERATION Så du "Håbefulde nyheder" i TV2 Nyhederne i går? Mariam Noor har udviklet ny type ring til aortaklap-operation og Tanita Drejer Jeppesen har testet den på grisen Inger Marie, som har det godt efter operationen. Tak for støtte til projektet fra Danish Cardiovascular Academy, BETA.HEALTH® – An innovation platform sponsored by the Novo Nordisk Foundation, Innovationsfonden (InnoExplorer), Spark Denmark, Inge og Asker Larsens fond, Søster og Verner Lipperts Fond, Helge Peetz og hustru Vilma Peetz Fond, Jens Anker Andersen Fonden og Grosserer L.F. Foghts Fond Forskningsgruppen udgør, udover Mariam og Tanita, Johannes Jedrzejczyk Søren Nielsen Skov, Rasmus Ellerup Kraghede, Jacob Petersen, Mads Rohde Harthimmer, Kristina Stefani, Urjosee Sahana, Sine Sejerup Kristiansen, Peter Juhl-Olesen, Peter Johansen, J. Michael Hasenkam og Leila Louise Benhassen https://lnkd.in/d6uxcUgp

BESØG FRA CHARITÈ: ”DET HAR VÆRET ENORMT LÆRERIGT AT FÅ INDBLIK I AUH’S ARBEJDE MED SJÆLDNE LUNGESYGDOMME” Da Eva Pappe fra Charité - Universitätsmedizin Berlin i sidste uge besøgte AUH’s center for sjældne lungesygdomme igennem det Europæiske Referencenetværk ERN-LUNG, så hun cirka 30 patienter med interstitielle lungesygdomme (ILS) og deltog en dag på endoskopiafsnittet, hvor der blev lavet bronkoskopi på flere patienter med ILS. Sammenlignet med en normal uge på Charité, hvor hun ser 1-3 patienter med ILS, fik hun i løbet af sit ophold på AUH vigtig hands-on erfaring og indsigt i AUH’s organisering af arbejdet med de sjældne lungesygdomme. - Jeg valgte at komme til AUH, fordi I har et rigtigt godt omdømme inden for feltet interstitielle lungesygdomme, og samtidig for at se, hvordan så stort et center som jeres er organiseret. - Det har været enormt lærerigt at få indblik i jeres arbejde, og selvom jeg kun har været her en uge, har jeg alligevel set 30 patienter. - Noget af det jeg især er blevet inspireret af, er jeres måde at organisere arbejdet med ILS på. Alle centre i Europa følger selvfølgelig de samme guidelines for arbejdet med ILS, men de forskellige centre organiserer sig vidt forskelligt. Her på AUH er jeres tilgang meget struktureret især i de første samtaler med patienten, hvor I tidligt i forløbet sørger for at få rigtigt meget information om patientens sygdomsforløb, symptomer mm., så man har de bedste forudsætninger for at stille en diagnose tidligt. - Samtidigt var det interessant at se, at I dyrker en meget tværfaglig tilgang til hver patient, hvor I blandt andet mødes ugentligt med radiologerne for at gennemgå CT-skanninger. Her får man indtrykket af, at der er plads til, at forskellige fagligheder kan diskutere, hvad den rette diagnose eller behandling er I et meget åbent forum. AUH´s Center for Sjældne Lungesygdomme er medlem af det det European Reference Network, som hedder ERN LUNG. ERN Lung er ét af i alt 24 netværk på tværs af EU, som tilsammen består af mere end 1.200 centre inden for forskellige specialer. Netværkene blev etableret med en bevilling fra EU tilbage i 2017, og i dag muliggør de, at medlemmerne fra de forskellige lande kan dele ekspertise og forbedre adgangen til behandling for patienter med sjældne og komplekse sygdomme i hele EU.

Otte medarbejdere på AUH har siden slutningen af april kunne kalde sig ungeambassadører efter at have bestået det nye diplommodul ”Børn og unge i sundhedsvæsnet – ungeambassadør” på VIA University College Aarhus. Diplommodulet består af 8 undervisningsdage, samt løbende opgaver inden for udvikling af egen praksis, hvor man som sundhedsfaglig bliver kvalificeret til at kunne støtte unge patienter i balanceringen mellem sygdom og ungdomsliv.   Modulets indhold udspringer i høj grad af behovet for mere viden og kompetencer i mødet med de unge patienter, og de centrale nøgleområder, som er beskrevet i "De danske anbefalinger for et ungevenligt sundhedsvæsen". Det er selvsamme anbefalinger, som også danner grundlag for projektet "Et ungevenligt AUH", hvor 29 afdelinger på AUH arbejder aktivt med at styrke ungeindsatser på hospitalet.   🔹 ”Jeg har fået mere mod på at spørge ind til de unge patienters liv”🔹 En af de 8 AUH-medarbejdere der som første hold blev færdige med det tværfaglige modul på VIA Aarhus i april, er Dorte Thierry Petersen, sygeplejerske og stråleterapeut på Dansk Center for Partikelterapi - Danish Centre for Particle Therapy.   - Jeg har haft mange unge patienter, hvor jeg har stået og tænkt, hvordan griber jeg lige det her an? Hvad skal jeg gøre? Og jeg har egentligt tænkt, at jeg ikke rigtigt slog til i de situationer. Nok især i relationen til de unge patienter, som bare kræver en anden opmærksomhed end ”de voksne”, fordi de unge er et sted i deres liv, hvor et langt sygdomsforløb og kræftbehandling har en kolossal indflydelse på deres uddannelse, sociale relationer, mm.   - Modulet har givet mig mere forståelse for, hvad der er på spil for de unge. Og så har det givet mig nogle konkrete værktøjer og viden, som jeg kan bruge i mødet med den unge patient. Helt konkret spørger jeg nu meget mere direkte ind til, hvad der er vigtigt for dem i behandlingsforløbet. For de vil rigtigt gerne inkluderes og have, at man spørger ind til dem og lytter til dem. At vi spørger, hvad de har brug for, i stedet for at vi altid sætter dagsordenen. Det kan også være noget som at huske at spørge ind til deres hverdag, hvad de går op i, hvad der fylder for dem i deres liv; venner, kærester, seksualitet mm. Det taler vi med dem om, fordi de ofte har brug for at blive set og hørt.   - Modulet har lært mig rigtigt meget og jeg har fået meget mere mod på at spørge ind til de unges liv, og gå lidt mere til dem. Det har også givet mig meget mere lyst til at finde flere muligheder for de unge patienter og undersøge, hvad har vi i Danmark for de her unge, som er syge? Jeg er blevet 1.000 gange mere dedikeret til arbejdet med de unge patienter, og det føles rigtigt godt.   Diplommodulet har indtil nu udelukkende været udbudt på Københavns Professionshøjskole, men efter tæt samarbejde mellem AUH, VIA og Rigshospitalet, som oprindeligt har udviklet modulet, er det lykkes at få diplommodulet udbudt på VIA Aarhus.

UFFE SCHOU LØVE BLIVER NY CHEFLÆGE PÅ AUH MAVE- OG TARMKIRURGI Hospitalsledelsen har ansat Uffe Schou Løve i stillingen som cheflæge på AUH Mave- og Tarmkirurgi fra 1. august 2024.   Uffe Schou Løve kommer til AUH fra en stilling som cheflæge i Kirurgi på Regionshospitalet Viborg, hvor han siden 2022 har haft det lægefaglige ansvar i afdelingen. I perioden 2016-2022 var han overlæge i samme afdeling.   Udover at være specialist i kolorektal kirurgi og have stort fokus på at levere patientbehandling af højeste kvalitet, kommer Uffe Schou Løve også til AUH med en ledelsesmæssig ballast og et ekstra fokus på samarbejdsmuligheder på tværs af faggrupper og ledere - både internt og med andre sygehuse.   Om ansættelsen af Uffe Schou Løve siger lægefaglig direktør på AUH Michael Braüner Schmidt:   - Vi er i hospitalsledelsen utrolig glade for, at Uffe Schou Løve bliver cheflæge på MTK. Når man taler med Uffe om hans tilgang til sit speciale og ledelsesopgaven, er det tydeligt, at han er en dygtig fagperson og leder med fokus på høj faglig kvalitet, udvikling og forskning. Det er samtidigt tydeligt, at Uffe er en samarbejdets mand, og at han vægter samarbejde på tværs af alle faggrupper i afdelingen og samarbejde med andre hospitaler højt. I sin ledelsesstil giver Uffe plads til sine medarbejdere, og han formår at skabe følgeskab og tro på en fælles vision. Det er evner og fokusområder, vi i hospitalsledelsen tror vil være af stor værdi, når han fra august sammen chefsygeplejersken fortsætter arbejdet med den retning, som kendetegner Ny Fælles MTK.   Åbenhed, psykologisk tryghed og høj faglighed Om skiftet til AUH og sin egen ledelsesstil siger Uffe Schou Løve:   - Jeg glæder mig utroligt meget til at komme til AUH. MTK har jo været ude i et stormvejr, men jeg kender medarbejderne som dygtige og arbejdsomme folk, og det bliver min opgave sammen med resten af ledelsen at skabe rammerne for, at afdelingen igen kan blive den bedste kirurgiske afdeling i Danmark. Derfor bliver en vigtig del af min opgave selvfølgelig også at styrke regionsfunktionerne og de højtspecialiserede funktioner, så vi forbliver en afdeling, som andre spørger om råd og hjælp til ved de mest komplicerede operationer og MDT-beslutninger.   - Det medarbejderne på afdelingen kan forvente af mig som leder, er en åben ledelsesstil, hvor alle bliver hørt, og der generelt er åbenhed om beslutninger. Psykologisk tryghed er samtidig et af mine fokusområder, og det er vigtigt for mig, at høj som lav i afdelingen kan stille spørgsmål til morgenkonferencen, og at man også i afdelingen åbent kan fortælle om fejl, man har begået, for at alle kan lære af det.   - Jeg er samtidigt meget bevidst om værdien i at have harmoniske teams, hvor man samarbejder og spiller hinanden gode for at komme i mål med en fælles vision. Derfor bliver samarbejde på tværs af faggrupper i afdelingen også noget, jeg vil have stort fokus på.

NYE NEUROFYSIOLOGISKE FRIKLINIKKER ER ÅBNET PÅ AUH OG REGIONSHOSPITALET VIBORG   Den 1. juli har vi åbnet to nye neurofysiologiske friklinikker, som skal sikre midtjyder hurtig adgang til undersøgelse og behandling for sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver eller muskler. Eksempler på neurofysiologiske sygdomme, som klinikken retter sig mod, er epilepsi, karpaltunnelsyndrom og andre neuromuskulære sygdomme. Åbningen blev markeret med flag og kagemand til medarbejdere i begge klinikker. Der bliver to friklinikker, som tilbyder undersøgelser og behandlinger på Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital. Med friklinikkerne vil vi kunne tilbyde flere borgere rettidig behandling. Friklinikker er afdelinger, der løser veldefinerede opgaver og er ”friholdt” fra andre opgaver, der forhindrer, at arbejdet kan organiseres effektivt. Det sikrer patienterne et hurtigt tilbud, og regionen undgår at henvise patienter til dyrere behandling på privathospitaler. Neurofysiologiske patienter undersøges og behandles i Region Midtjylland på Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsenhed Midt i Viborg og Aarhus Universitetshospital. En del patienter har hidtil været henvist til privathospital på regionens regning, fordi ventetiden på regionens hospitaler har været for lang. Friklinikkerne oprettes for foreløbigt tre år. På de tre år forventer klinikkerne at kunne tilbyde cirka 2450 undersøgelser i Viborg og cirka 6030 undersøgelser i Aarhus. Det er cirka 1577 flere undersøgelser og behandlinger, end den nuværende kapacitet på regionens hospitaler tillader. De nye neurofysiologiske friklinikker skal via forskellige elektriske målemetoder afklare forskellige sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver eller muskler: - EEG (Elektroencefalografi) laves for at finde ud af, om den elektriske aktivitet i hjernen foregår normalt. Ved undersøgelsen bruges elektroder på huden, som registrerer aktiviteten i hjernen. - ENG (elektroneurongrafi) er en nerveledningsundersøgelse, der undersøger funktionen af nerver i arme og eller ben. - EMG (elektromyografi) undersøger musklers elektriske aktivitet, der bl.a. kan afsløre betændelsestilstande i muskler. Fotos: Tonny Foghmar AUH og Agata Lenczewska-Madsen, HE Midt

NYT UDSTYR PÅ AUH'S KRÆFTAFDELING FORBEDRER STRÅLEBEHANDLING FOR HELE REGIONENS PATIENTER Med nøje planlægning og moderne stråleudstyr er det muligt at ramme kræftcellerne meget nøjagtigt og skåne det raske væv mest muligt. Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der også har behandlingsfaciliteter på Regionshospitalet Gødstrup, dækker alle discipliner inden for strålebehandling og står for al røntgenbaseret strålebehandling i Region Midtjylland. Derfor vil alle regionens kræftpatienter potentielt kunne få gavn af det nye udstyr. - Med det nye udstyr kan vi tilpasse behandlingen til den enkelte patient i endnu højere grad. Det betyder, at vi kan tilbyde patienter med visse kræftformer en mere personligt tilpasset behandling, som er mere skånsom, forklarer Ditte Sloth Møller, der er ledende fysiker på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Kræftafdelingen har i en årrække været internationalt førende inden for udviklingen af en særlig strålebehandling kaldet offline adaptiv stråleterapi. En behandling, som gør det muligt at tilpasse strålebehandlingen personligt til den enkelte patient imellem de enkelte behandlingssessioner. Med investeringen i det nye udstyr får Aarhus Universitetshospital to nye acceleratorer, som anvender en online form for adaptiv strålebehandling. Det nye udstyr gør det muligt at tilpasse stråleterapien til den enkelte patient under selve behandlingen og sikrer en endnu mere præcis og effektiv behandling. Det nye udstyr vil blive installeret og gjort klar til brug i starten af 2025. Forventningen er, at de første patienter vil blive behandlet med det nye udstyr inden for det næste år. Fotos: Varian

HJERTESYGDOMME: FRA TO TIL TRE PATIENTER PÅ EN DAG UDEN AT FÅ MERE TRAVLT Et grundigt kig med helt nye øjne på alle elementer i patientforløbene har været nøglen til succes med transformation i Hjertesygdomme. Det har både øget arbejdsglæden og resulteret i kortere forløb. I Hjertesygdomme Laboratorium 1 – som er en del af card.lab. - er oversygeplejerske Iben Troilsgaard sammen med sine kollegaer og medarbejdere i gang med at kigge patientforløbene efter i sømmene, for at finde muligheder for at gøre dem mere strømlinede. Det har været vigtigt for Iben at øvelsen handler om at løfte i flok, fremfor at se isoleret på et enkelt led i kæden i et patientforløb. - Jeg har involveret alle interessenter omkring vores forløb; Forsyning og Service, Bedøvelse og Operation, Sengeafsnit 2 i Hjertesygdomme, læger og mine egne medarbejdere. Udgangspunktet har været ”Hvordan” vi kan strømline, og ikke ”Om” vi kan strømline forløbene, fortæller Iben. Med de mange input viste der sig hurtigt muligheder for at opnå et bedre forløb for udvalgte patienter. Tidligere startede patienten blandt andet behandlingen med en kikkertundersøgelse gennem svælget i klinikken. I dag kan man uden problemer nå tre af disse patienter på én dag i laboratoriet, hvor det tidligere kun var muligt at nå to, og det kunne endda være svært. - Før fik disse patienter typisk beroligende medicin i forbindelse med kikkertundersøgelsen i klinikken. Når de så kom i generel anæstesi hos os efterfølgende, betød det, at de brugte længere tid på at vågne og havde det dårligere. Nu har vi flyttet kikkertundersøgelsen ind i den generelle anæstesi hos os i Kardiologisk Laboratorium, og det gør, at vi undgår at give beroligende medicin, og at patienterne vågner hurtigere, fortsætter Iben, som ses yderst til højre på fotoet. Foto: Tonny Foghmar

KARINA BÆKBY HOUBORG BLIVER NY CHEFLÆGE PÅ BEDØVELSE OG OPERATION NORD Karina Bækby Houborg bliver cheflæge på Bedøvelse og Operation Nord fra 1. august 2024. Hun har tidligere har været cheflæge på Intensiv. Senest kommer hun fra en stilling som ledende overlæge i Bedøvelse og Operation Syd 3. Fra 2020 til 2023 var Karina cheflæge i Intensiv, men savnede den direkte patientkontakt i kombination med ledelsesarbejdet. Med sin baggrund som anæstesiolog fik hun derfor en stilling som ledende overlæge på Bedøvelse og Operation Syd. Afdelingsledelsesarbejdet trak dog alligevel så meget i hende, at hun nu igen er klar til at påtage sig den opgave.   Karina er uddannet fra Syddansk Universitet og har lavet ph.d. i Aarhus. Hun blev speciallæge i 2010 og har arbejdet på Aarhus Universitetshospital, indtil hun 1. februar 2019 tiltrådte som ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling i Vejle og Middelfart, Sygehus Lillebælt. Inden hun rejste, var hun fra 2015 funktionsleder på Urinvejskirurgisk Operationsafsnit og senere på Bedøvelse og Operation, samt formand for Overlægerådet på AUH.   Karina var som funktionsleder med til at etablere Børn og Unge Operationsafsnittet på Bedøvelse og Operation. Hun har igennem flere år målrettet uddannet sig indenfor ledelse, og hendes store styrke er, at hun er god til at samarbejde både internt og ud af afdelingen. - At hun har været ledende overlæge i den seneste periode, ser jeg som en styrke, idet hun dermed kender denne rolle på nærmeste hold. Derfor er jeg sikker på, hun bliver en god leder i en højt specialiseret og kompleks afdeling, der har samarbejde med rigtig mange afdelinger i huset, siger lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt.   Karina bor i Aarhus, er gift og har fire børn. På Bedøvelse og Operation Nord kommer hun til at udgøre afdelingsledelsen sammen med chefsygeplejerske Carina Poulsen og lærestolsprofessor Lone Nikolajsen. Foto: Michael Harder

HELT TIL TOPS INDEN PARIS Team Rynkeby cykler til Paris for at samle penge ind til kritisk syge børn og unge - og det kan i den grad mærkes på AUH, når cykelrytterne sætter sig i sædet og træder i pedalerne. Hvert år modtager vi nemlig donationer fra de organisationer, som Team Rynkeby støtter. "Jeg bliver rørt, når jeg ser en cykelrytter på landevejen i den gule Team Rynkeby-dragt". siger Torben Stamm Mikkelsen, afdelingslæge i Børn og Unge. Donationerne er først og fremmest øremærket forskning, som har fokus på at forbedre behandling og højne livskvalitet hos alvorligt syge børn og unge. I dag havde vi så mulighed for at sende Team Rynkeby Østjylland afsted mod Paris - Børn og Unge og AUH ønsker Team Rynkeby rygvind, tørvejr og diamanter i benene på deres 1.200 kilometer mod Paris. Foto: Tonny Foghmar