Tillykke til alle, der har hjulpet med dette kæmpe arbejde! Bestemmelsesnøgle, hjemmeside og app - og som rosinen i pølseenden nu også en bog. Det er virkelig flot - og samtidig fascinerende at der måske går yderligere nogle årtier inden arbejdet er helt afsluttet.
Associate Professor, Center for Macroecology, Evolution and Climate, GLOBE instititute, University of Copenhagen | Conservation biology | Restoration ecology | Forest biodiversity | Mycology
Efter 15 års arbejde er vores store bestemmelsesværk til Danmarks Basidiesvampe modtaget fra trykkeriet. Det er en stor oplevelse at stå med den i hånden, og takket være Jens H. Petersens utrættelige arbejde med illustrationer i InDesign sætter bogen helt nye standarder for brugervenlighed, men også Tobias Guldberg Frøslev og ikke mindst Thomas Læssøe har gjort en utrættelig indsats med at udvikle, teste og forbedre nøgler, med talrige input fra de frivillige brugere af Danmarks Svampeatlas. En kæmpe tak til alle der har bidraget, ikke mindst AAGE V. JENSEN NATURFOND som økonomisk har støttet projektet. I forbindelse med udarbejdelsen af bogen har vi over de sidste 5 år DNA-sekvenseret tæt på 5000 indsamlinger af danske svampe, og næsten 400 arter er påvist som nye for Danmark på den konto. Alle disse mange nye danske arter er naturligvis medtaget i nøglerne, sammen med en lang række arter der formodentlig kan findes i Danmark. Samlet kan man med bogen udnøgle mere end 4600 arter af svampe, men det siger næsten sig selv at det ikke altid er nemt at komme i mål. I mange grupper - fx slørhatte, køllesvampe og trævlhatte - har vores manglende viden vist sig så stor at det vil tage flere årtier før vi har et ordentligt overblik over de danske arters udseende, økologi og udbredelse. Bogen lanceres officielt ved en reception i næste uge, men kan allerede nu bestilles via Svampetryk. Takket være fondsstøtten kan bogen på 869 sider købes for kun 400 KR fragt