stundom

Dansk

Adverbium

stundom.

1. Kan ikke bøjes, lidt gammeldags brug. Betegner en uregelmæssig frekvens af en hændelse.

   nu og da

   på visse tidspunkter

   ved forskellige lejligheder (men ikke ofte)

   af og til

   undertiden

   imellem stunder

2. Ved to eller flere sideordnede sætninger eller sætningsled til angivelse af, at forskellige handlinger finder sted eller forskellige forhold indtræffer på forskellige tidspunkter og skiftevis, vekslende. Også anvendt til angivelse af forskellige (forskelligartede, modsatte) ting, forhold, som sideordnede led, i en rækkefølge, inddeling:

   undertiden tjener han penge, undertiden tager han på fisketur

   snart sner det, snart tør det