regn

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk regn.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ʀai̯ˀn/

Substantiv

regn fælleskøn

1. Nedbør, der kommer ned fra himlen í form af vand.

Bøjning

regn fælleskøn (bestemt form regnen, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

hagl isslag nedbør regnbue regnbyge regndans

regndråbe regnvand regnfattig regnfrakke regnfuld regnfyldt

regngud regnskov regnsky regnskyl regnskylle regnslag

regntung regntæt regntøj regnvand regnvejr sne

Oversættelser

Afrikaans: reën (af) Bulgarsk: дъжд (bg) Engelsk: rain (en) Esperanto: pluvo (eo) Estisk: vihm (et) Fransk: pluie  (fr) hunkøn Færøsk: regn (fo) Galicisk: choiva (gl), chuvia (gl) Græsk: βροχή (el) Islandsk: rigning (is), regn (is) Italiensk: pioggia (it) Kurdisk: baran (ku)

Luxembourgsk: Reen (lb) Nederlandsk: regen (nl) Norsk: regn  (no) intetkøn Portugisisk: chuva (pt) Rumænsk: ploaia (ro) Russisk: дождь (ru) Spansk: lluvia (es) Svensk: regn  (sv) intetkøn Tyrkisk: yağmur  (tr) Tysk: Regen (de) Vestfrisisk: rein (fy)

Færøsk

Udtale

• IPA: (hjælp) [ɹɛkn]

Substantiv

regn intetkøn

1. regn

Bøjning

Bøjning	Ental
	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	regn	regnið
Akkusativ	regn	regnið
Dativ	regni	regninum
Genitiv	regns	regnsins

Kilder

regni Føroysk orðabók

Islandsk

Substantiv

regn intetkøn

1. regn

Norsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ræin/

Substantiv

regn intetkøn

1. regn

Oldnordisk

Substantiv

regn intetkøn

1. regn

Svensk

Udtale

• IPA: (hjælp) /rɛŋn/

Substantiv

regn intetkøn

1. (vejr) regn

Kilder

• „regn“ i Lexin