hirç

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *hírtkus, beslægtet med hittitisk 𒄯𒁖𒅗𒀸 (hírtkas), sanskrit ऋक्ष (ṛ́kṣa), persisk خرس (xers), armensk արջ (arǰ), walisisk arth, græsk άρκτος (árktos), latin ursus.

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /hɘɾt͡ʃ/
  • (Milan) IPA:  /ħɪɾt͡ʃ/
    • (Reshwan) IPA:  /ħɐɾt͡ʃ/
  • (Hakkari) IPA:  /hɘɾt͡ʃ/
    • (Bahdinan) IPA:  /hɘɾt͡ʃ/
  • (Daseni) IPA:  /hɪɾt͡ʃ/
    • (Soran) IPA:  /wɪɾt͡ʃ/
      • (Kalhor) IPA:  /?/

Substantiv

hirç (هرچ) hunkøn

1. bjørn