dukke

Dansk

Substantiv

dukke fælleskøn

1. et stykke legetøj, som forestiller et menneske

Bøjning

Ental ubestemt en dukke

Ental bestemt dukken

Flertal ubestemt dukker

Flertal bestemt dukkerne

Beslægtede ord og fraser

• dukkehus
• dukkehusmøbel
• dukkevogn

Oversættelser

Engelsk: doll (en) Fransk: poupée (fr) Irsk: bábóg  (ga) hunkøn

Italiensk: bambola (it) Nederlandsk: pop (nl) Svensk: docka  (sv) fælleskøn

Verbum

dukke

1. sænke eller bøje noget

Bøjning

Imperativ duk

Infinitiv dukke

Præsens dukker

Præteritum dukkede

Perfektum har dukket

Oversættelser

Engelsk: duck  (en)

Svensk: ducka  (sv)