brillant

Se også Brillant

Dansk

Adjektiv

brillant (brillante – brillant, brillantere, brillantest)

1. (sjælden) som har en funklende glans
2. som er af høj kvalitet, fremragende, strålende

Etymologi

Fra fransk brillant, præsens participium af briller ("skinne")

Oversættelser

Engelsk: brilliant (en) Fransk: brillant (fr) Nederlandsk: briljant (nl)

Svensk: briljant (sv) Tysk: brillant (de)

Substantiv

brillant fælleskøn

1. diamant slebet med mange facetter

Bøjning

Ental ubestemt en brillant

Ental bestemt brillanten

Flertal ubestemt brillanter

Flertal bestemt brillanterne

Etymologi

Fra fransk brillant, præsens participium af briller ("skinne")

Oversættelser

Engelsk: brilliant (en) Fransk: brillant (fr) hankøn Nederlandsk: briljant (nl) hankøn

Svensk: briljant (sv) fælleskøn Tysk: Brillant (de) hankøn

Fransk

Udtale

• brillant
  (fil)

Adjektiv

brillant hankøn (hunkøn brillante)

1. brillant

Substantiv

brillant hankøn

1. brillant

Tysk

Adjektiv

brillant

1. brillant

Etymologi

Fra fransk brillant

Udtale

• IPA:  [bʀɪl'jant]