Kiefer

Tysk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈkiːfɐ/

Substantiv

Kiefer hankøn og hunkøn

1. (anatomi) kæbe
2. (træ) fyr, fyrretræ

Bøjning

knogle

	Ental	Flertal
Nominativ	der Kiefer	die KIefer
Genitiv	des Kiefers	der KIefer
Dativ	dem Kiefer	den KIefern
Akkusativ	den Kiefer	die KIefer

træ

	Ental	Flertal
Nominativ	die Kiefer	die Kiefern
Genitiv	der Kiefer	der Kiefern
Dativ	der Kiefer	den Kiefern
Akkusativ	die Kiefer	die Kiefern

Kilder

• „Kiefer“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache