Zoltán Kodály
| Zoltán Kodály | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. december 1882  Kecskemét, Ungarn |
| Død | 6. marts 1967 (84 år) Budapest, Ungarn |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Farkasréti kirkegård |
| Nationalitet |  Ungarsk |
| Politisk parti | Løsgænger |
| Ægtefæller | Emma Sándor (1910-1958), Sarolta Péczely (1959-1967) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Eötvös Loránd-universitetet (fra 1900, 1906), Franz Liszt-akadamiet (1900-1904) |
| Elev af | Charles-Marie Widor, Hans Koessler |
| Medlem af | Akademie der Künste der DDR, Ungarsk Videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
| Beskæftigelse | Etnomusikolog, klassisk komponist, gymnasielærer |
| Arbejdsgiver | Nyugat, Franz Liszt-akadamiet |
| Arbejdssted | Budapest |
| Elever | Béla Tardos, Ferenc Schwalm[1], Helen Glatz, Anne Lauber, Ferenc Fricsay med flere |
| Kendte værker | Sonate for Solo Cello, Háry János, Galánta-dansene, Psalmus Hungaricus, Székelyfonó[2] |
| Genre | Klassisk musik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kossuth-ordenen (1948), hedersledamot av Internationella samfundet för samtida musik[3], Den ungarske kulturarvspris (1996), Kommandør af 1. klasse af Finlands Hvide Roses Orden, Storkunstner af Ungarn-prisen (1952) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Zoltán Kodály (født 16. december 1882, død 6. marts 1967) var en ungarsk komponist og musikforsker.
Sammen med Béla Bartók indsamlede han ungarske folkemelodier, hvis tonesprog indgik i hans egen musik. Han gjorde en stor organisatorisk indsats for sit lands musikliv. Han virkede også som musikanmelder. Blandt hans mest kendte værker er operaen Háry János, korværker og en symfoni.
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kodály-instituttet, som underviser efter Kodálys metode Arkiveret 1. februar 2003 hos Wayback Machine
 | Spire |  |