Spring til indhold

Willis Reed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Willis Reed
Reed med New York Knicks i 1972
Personlige data
Fulde navnWillis Reed Jr.
Fødsels­dato25. juni, 1942
FødestedDubach, Louisiana, USA
Dødsdato21. marts 2023 (80 år)
DødsstedHouston, Texas, USA
StatsborgerUSA USA
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Klub information
Højde208 cm
PositionerCenter
Trøjenummer19
College
Grambling State (1960–1964)
NBA draft
Placering i draft
8
Årgang
1964
Draftet af
New York Knicks
Seniorhold 1)
Årrække
1964–1974
Klub
New York Knicks
Kampe
Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Willis Reed Jr. (født 25. juni 1942, død 21. marts 2023) var en amerikansk professionel basketballspiller, og senere basketballtræner, som spillede 10 sæsoner i NBA, alle med New York Knicks. Han blev kåret som ligaens Most Valuable Player i 1970 og var en All-Star syv gange.

Spillerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

New York Knicks

[redigér | rediger kildetekst]

Reed blev draftet af New York Knicks med det 8. valg i 1964 NBA draften. Reed viste sig hurtigt til at være en god spiller, og scorede i gennemsnit 19,5 point per kamp i sin debutsæson. Reed blev derpå kåret som Rookie of the Year for 1964-65 sæsonen. Han blev også valgt til sin første All-Star kamp, og begynde her stime 7 sæsoner i streg som All-Star.[1]

Reed scorede i 1966-67 sæsonen for første gang 20 point per kamp, og dette ville begynde en stime på fem sæsoner, hvor Reed scorede 20 point per kamp over sæsonen.[1]

Knicks havde deres hidtil bedste sæson i 1969-70, da holdet satte klubrekord med 60 sejre i en sæson.[2] Reed blev herpå kåret som 1970 Most Valuable Player.[1] Knicks kom i slutspillet, hvor de marcherede til finalen. Her mødte de Los Angeles Lakers, og efter en intens 7-kampsserie vandt Knicks deres første NBA-mesterskab.[3]

Reed begyndte dog at døje meget med skader over de næste sæsoner og spillede kun 11 kampe i hele 1971-72 sæsonen.[3] Reed var dog rimelig frisk i 1972-73 sæsonen, og spillede her en vigtig rolle i at Knicks igen kom i NBA finalen, hvor de atter møde Lakers. Knicks vandt igen, denne gang i kun fem kampe.[3]

Reed spillede kun 19 kampe i 1973-74 sæsonen, hvorefter han som resultat af skaderne besluttede sig for at indstille karrieren i en alder af kun 31 år.[1][3]

Reeds trøje med nummer 19 er blevet pensioneret af New York Knicks i 1976, som den første spiller, der fik nummeret pensioneret.[4] Han blev optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame i 1982.[5]

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

New York Knicks

[redigér | rediger kildetekst]

Reed begyndte sin trænerkarriere med Knicks, hvor han overtog som træner i løbet af 1977-78 sæsonen. Han blev dog fyret i starten af 1978-79 sæsonen efter en dårlig start på sæsonen.[3]

Creighton University

[redigér | rediger kildetekst]

Reed blev i 1981 træner for basketballholdet ved Creighton University, et universitet i Omaha, Nebraska. Han trænede holdet frem til 1985.[6]

Assistenttræner

[redigér | rediger kildetekst]

Reed var herefter assistenttræner for først Atlanta Hawks mellem 1985-87 og derefter Sacramento Kings mellem 1987-88.[3]

New Jersey Nets

[redigér | rediger kildetekst]

Reed blev i 1988 træner for New Jersey Nets og blev i 1989 holdets cheftræner. Han havde forskellige roller indenfor Nets organisationen over de næste 15 år og var en stor del af, at Nets gik fra at være blandt de værste hold i ligaen, til at komme i NBA finalen to gange i 2002 og 2003; dog uden at vinde finalen.[3]

Knicks og Hornets

[redigér | rediger kildetekst]

Reed arbejdede herefter kortvarigt for Knicks i et år og derefter tre år hos New Orleans Hornets, før han i 2007 indstillede trænerkarrieren.[3]

Reed døde den 21. marts 2023 som resultat af hjerteproblemer i en alder af 80.[7]

  1. ^ a b c d "Willis Reed Stats" Basketball Reference. Hentet 10. juni 2022.
  2. ^ "1969-70 New York Knicks Roster and Stats" Arkiveret 24. marts 2009 hos Wayback Machine Basketball Reference. Hentet 10. juni 2022.
  3. ^ a b c d e f g h "Legends profile: Willis Reed" NBA.com. Hentet 10. juni 2022.
  4. ^ "The week in Knicks history: Willis Reed’s number gets retired" Posting & Toasting. 16. oktober 2019. Hentet 10. juni 2022.
  5. ^ "Willis Reed" Naismith Memorial Basketball Hall of Fame. Hentet 10. juni 2022.
  6. ^ "Willis Reed Resigns: ‘Things I Can’t Do’" Los Angeles Times. 2. maj 1985. Hentet 10. juni 2022.
  7. ^ Willis Reed, Hall of Fame Center for Champion Knicks, Dies at 80 (engelsk), nytimes.com, 21. marts 2023, hentet 25. marts 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]