Spring til indhold

Wikipedia:Wikipedia for kvinder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikipedia svg logo
Wikipedia svg logo
Wikipedia mangler kvinder
den frie encyklopædi er for alle

Der er ca. 9-13% af bidragydere på Wikipedia, der er kvinder. Denne side er en opfordring til flere kvinder om at deltage i Wikipedia som skribent, redaktør, fotograf og alle de spændende roller, der findes i denne verden.

Denne side er skrevet til alle jer, som er nye på Wikipedia, men vi håber, at især flere kvinder får øjnene op for de spændende muligheder, der er i at deltage i Wikipedias netværk.


Wikipedia - et socialt netværk

At arbejde med Wikipedia er ikke kun at skrive hele tiden. Der er masser af sociale aspekter, hvor du kan vidensdele om både dine faglige interesser og det at arbejde i Wikipedia. Nogle af netværksmulighederne er følgende:

  • IRC
    Her kan du chatte med andre brugere både Wikipedia-relateret, men også om alt muligt andet. Man kan lære de andre at kende her.
  • Projekter og portaler
    Der findes en del projekter og portaler, hvor brugere grupperer sig i interesser. Her kan man ofte få gode samarbejder op at køre med andre.
  • TRÆF
    Af og til afholdes såkaldte træf, hvor wikipedianere mødes et sted i Danmark og laver forskellige ting sammen. Det er rart at have mødt nogle folk i virkeligheden!
  • WikiWednesday
    En onsdag om måneden, hvor wikipedianere mødes om mere eller mindre Wikipedia-relaterede aktiviteter.
Få et indblik

Hvem er de andre? Og hvad foregår der egentlig på Wikipedia?

I venstre kolonne finder du linket "Seneste ændringer". Her kan du se, hvem der laver hvad netop nu. Så kan du jo klikke dig ind på deres brugersider og se, hvem folk er.

I Wikipediajournalen kan du følge med i nyheder om brugere, politikker, artikler, og hvad der lige rører sig på Wikipedia.

Kom i gang

Hvis du har lyst til at begynde på din første Wikipedia artikel, så gå til forsiden for skribenter og få masser af hjælp til at komme i gang.

Hold dig ikke tilbage!

Tekniske ting og andet er måske det, som de fleste forbinder med Wikipedia. Der er dog mange aspekter til Wikipedia. Sig frem, hvis du mener, du har noget at byde ind med, og husk, at der er et netværk til at hjælpe dig med de dele, du er mindre kendt med.

Der er en hel masse brugere, der gerne vil hjælpe og svare på spørgsmål. Vi har alle været nybegyndere engang. Du kan eksempelvis få en mentor.

Kvinder på Wikipedia

Wikipedia har brug for alle slags artikler. Hvis emner relateret til kvinder har din særlige interesse, kan du se et udpluk af de Wikipedia-artikler, der findes i kategorien kvinder, og bidrage til flere..