Vilhelm Ludvig af Anhalt-Köthen
Vilhelm Ludvig af Anhalt-Köthen | |
---|---|
Fyrste af Anhalt-Köthen | |
Regerede | 1650 – 1665 |
Forgænger | Ludvig 1. |
Efterfølger | Lebrecht og Emanuel |
Ægtefælle | Elisabeth Charlotte af Anhalt-Harzgerode |
Fulde navn | tysk: Wilhelm Ludwig |
Hus | Huset Askanien |
Født | 3. august 1638 Köthen, Anhalt, Tysk-romerske rige |
Død | 13. april 1665 (26 år) Köthen, Anhalt, Tysk-romerske rige |
Hvilested | Sankt Jakobs Kirke, Köthen |
Fyrst Vilhelm Ludvig af Anhalt-Köthen (tysk: Wilhelm Ludwig) (3. august 1638 – 13. april 1665) var fyrste af det lille fyrstendømme Anhalt-Köthen i det centrale Tyskland fra 1650 til 1665.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Vilhelm Ludvig blev født den 3. august 1638 i Köthen i Anhalt som den anden men ældste overlevende søn af Fyrst Ludvig 1. af Anhalt-Köthen i hans andet ægteskab med Grevinde Sophie af Lippe.
Vilhelm Ludvig efterfulgte sin far som fyrste ved dennes død i 1650. Han var da kun 12 år gammel, og hans onkel Fyrst August 1. af Anhalt-Plötzkau blev derfor indsat som regent. Efter Fyrst Augusts død i 1653 overtog hans sønner Lebrecht og Emanuel regentskabet, indtil Vilhelm Ludvig blev myndig i 1659.
Vilhelm Ludvig giftede sig den 25. august 1663 i Köthen med sin slægtning Elisabeth Charlotte af Anhalt-Harzgerode (1647 - 1723), datter af hans fætter, Fyrst Frederik af Anhalt-harzgerode og barnebarn af Fyrst Christian 1. af Anhalt-Bernburg. Der blev ikke født børn i ægteskabet.
Fyrst Vilhelm Ludvig døde den 13. april 1665 i Köthen. Da han ikke efterlod sig arvinger, uddøde linjen Anhalt-Köthen ved hans død, og fyrstendømmet blev overtaget af hans fætre og tidligere regenter, Lebrecht og Emanuel af Anhalt-Plötzkau, der herefter overtog titlen som fyrster af Anhalt-Köthen. Deres tidligere fyrstendømme Anhalt-Plötzkau blev overdraget til Fyrst Viktor 1. Amadeus af Anhalt-Bernburg, da det oprindeligt var blevet udskilt af Anhalt-Bernburg.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Slægten Askaniens officielle hjemmeside Arkiveret 21. august 2018 hos Wayback Machine
Vilhelm Ludvig Født: 3. august 1638 Død: 13. april 1665
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Ludvig 1. |
Fyrste af Anhalt-Köthen 1650 – 1665 |
Efterfølgende: Lebrecht og Emanuel |
Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |