Spring til indhold

Via Domitia

Koordinater: 43°43′02″N 4°09′07″Ø / 43.7172°N 4.1519°Ø / 43.7172; 4.1519
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Via Domitia
Ambrussum: vognspor i Via Domitia
St-Thibéry: Romersk bro
Narbonne: Via Domitia afdækket foran Ærkebispens Palads
Via Domitia i Pinet (Hérault)
Via Domitia og Via Augusta mødes ved Pompei Tropaea

Via Domitia var den første romervej, som blev anlagt i Gallien. Den forbandt Italien med Hispania gennem Gallia Narbonensis, i dag det sydlige Frankrig. Det var en gammel vej, som romerne regulerede og gav ny belægning. Så gammel at den blev tilskrevet sagnhelten Herakles.[1] Hannibal fulgte den på sin vej fra Hispania til Italien.

Vejen blev bygget i 118 fvt. af prokonsul, Gnæus Domitius Ahenobarbus, som den blev opkaldt efter. Den blev bygget på samme tid som den første romerske koloni i Gallien, Colonia Narbo Martius (Narbonne) blev grundlagt. Via Domitia forbandt Italien med Hispania. Den krydsede Alperne det nemmeste sted, Col de Montgenèvre (1850 m), og gik gennem Durance-dalen, krydsede Rhônen ved Beaucaire, gik gennem Nîmes (Nemausus) og fulgte derefter kystsletten langs Lyon-bugten. Ved Narbonne mødte den Via Aquitania (som førte til Atlanterhavet gennem Toulouse og Bordeaux). Narbonne var således et strategisk vigtigt sted og udgangspunkt for den romerske ekspansion vestpå. dengang havde byen også en havn som var let tilgængelig og solidt forsvaret. Mellem byerne, som Via Domitia forbandt, var der en række af mansioer, som lå i en afstand fra hinanden, som svarede til en dagsrejse med en lastet vogn. Her kunne man få overnatning, forsyninger og friske heste, hvis man rejste i rigets tjeneste.

Via Domitia blev i senantikken indtegnet på Tabula Peutingeriana.

Via Domitia løb gennem eller tæt på følgende byer:[2]

Ved Ruscino deler vejen sig i to, Landvejen og Kystvejen som mødes igen ved La Junquera.

Kystvejen

Landvejen

Mødes igen ved:

Her begynder Via Augusta.

Romerske broer

[redigér | rediger kildetekst]

Der er rester af flere romerske broer langs Via Domitia som for eksempel den romerske bro ved Saint-Thibéry, Pont Ambroix ved Ambrussum, Pont Julien og Pont Serme.

  1. ^ F. Benoît, "La légende d'Héraclès et la colonisation grecque dans le delta du Rhône", L'Humanité 8 (1949:104-48), ref. af Fred S. Kleiner, "Gallia Graeca, Gallia Romana and the Introduction of Classical Sculpture in Gaul" American Journal of Archaeology 77.4 (Oktober 1973:379-390) s. 381 note 20, med yderligere bibliografi.
  2. ^ G. Castellve, J.-B. Compsa, J. Kotarba and A. Pezin, eds. Voies romaines du Rhône à l'Èbre: Via Domitia et Via Augusta (DAF 61) Paris 1997.
  3. ^ "Narbonne: Remains of the Domitian Way". Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 21. januar 2014.
  • Raymond Chevalier, Les Voies Romaines, Picard, Paris, 1997. ISBN 2-7084-0526-8
  • Pierre A. Clement and Alain Peyre, La Voie Domitienne: De la Via Domitia aux routes de l'an 2000, Presses du Languedoc/Max Chaleil Editeur, 1992. ISBN 2-85998-097-0
  • Pierre A. Clement, La Via Domitia: Des Pyrénées aux Alpes, Editions Ouest-France, Rennes, 2005. ISBN 2-7373-3508-6

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

43°43′02″N 4°09′07″Ø / 43.7172°N 4.1519°Ø / 43.7172; 4.1519