Vestakulten
Vestakulten var en af de vigtige institutioner i det religiøse liv i det gamle Rom. Vesta var arnens og hjemmets gudinde. I den officielle Vestakult hed gudinden Vesta publica populi Romani, "det romerske folks Vesta". Gudinden var repræsentant for det fælles hjem, Rom. Kun kvinder havde adgang til ritualerne.
Dyrkelsen
[redigér | rediger kildetekst]Som arnens gudinde var det naturligt, at Vestakulten var knyttet til ilden. I Vestatemplet skulle præstinderne, "vestalinderne", døgnet rundt på skift vedligeholde templets ild. Gik den hellige ild ud, var det det værst tænkelige varsel for det romerske samfund. Kun ved romersk nytår, 1. marts, fik ilden lov til at gå ud, og fornyedes ved, at to stykker træ, felix arbor, blev gnedet mod hinanden. [1]
Vestalia var Vestas officielle fest og blev fejret fra den 7. til den 15. juni.
Overleveringer til kristendommen
[redigér | rediger kildetekst]Vestalinderne fremstillede mola salsa (= saltet mel), en pasta af vand hentet fra nymfen Egerias kilde, blandet med mel af de allerførste aks fra årets kornhøst af emmer, og bagt til kager. Mola salsa blev brugt ved ofringerne. Bestanddele og smag tilsvarer vore dages oblater, som indtages ved nadveren. [2]
Vestalindernes bolighus på Forum Romanum tilsvarer arkitektonisk senere tiders nonneklostre; og vestalinderne blev som børn overleveret til Vestakulten på samme vis, som nonner senere blev indlemmet i de forskellige ordener. [3]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ LacusCurtius • Roman Religion — The Vestal Virgins (Smith's Dictionary, 1875)
- ^ Mola salsa - NovaRoma
- ^ H.V. Morton: En reise i Rom (s. 70-71), Lutherstiftelsen, Oslo 1967