VHL 2010-11 var den første sæson af ishockeyligaen VHL, som trådte i stedet for den Højeste Liga (VL). Ligaen havde deltagelse af 20 hold, der indledte sæsonen med et grundspil, hvor hvert hold spillede 56 kampe. Herefter gik seksten hold videre til slutspillet om mesterskabet på niveau 2.
Mesterskabet blev vundet af Rubin, som i slutspilsfinalen besejrede Neftjanik med 4−0 i kampe, og som dermed vandt VHL for første gang. Rubin havde kvalificeret sig til slutspillet ved at vinde grundspillet i øst-konferencen, og holdet tabte kun to kampe i hele slutspillet, inden det den 20. april2011 som det første kunne løfte Petrov-pokalen efter at have vundet den fjerde finalekamp med 2-1 efter forlænget spilletid. Det afgørende mål blev scoret af Dmitrij Trusov efter 3 minutter og 27 sekunder af sudden death.
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (2 point), VO: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, /-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (2 point), VO: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, /-: Måldifference, P: Point
Slutspillet havde deltagelse af de otte bedste hold fra hver konference i grundspillet og afvikledes som en cupturnering, hvor de første tre runder var konferenceopdelt, hvorefter de to konferencemestre mødtes i finalen om Petrov-pokalen. I hver konference blev holdene seedet fra 1 til 8 i henhold til deres grundspilsplacering, og i hver runde spillede det højst seedede hold mod det lavest seedede hold. Opgørene i de to første runder blev spillet bedst af fem kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2 og 5. De to sidste runder blev spillet bedst af syv kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp nr. 1, 2, 5 og 7.