US Open 2023 var en tennisturnering , der blev spillet udendørs på hardcourt -baner i perioden 28. august - 10. september 2023 i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City , USA . Det var den 143. udgave af mesterskabet og den fjerde og sidste grand slam -turnering i 2023 . Kvalifikationen i singlerækkerne spilledes samme sted den 22. - 26. august 2023 .
Damesinglemesterskabet blev vundet af Coco Gauff , som i finalen besejrede Aryna Sabalenka med 2-6, 6-3, 6-3, og som dermed vandt sin første grand slam -titel. 19-årige Gauff blev den fjerde amerikanske teenager i den åbne æra, der vandt en grand slam-titel i damesingle og den første, siden Serena Williams vandt US Open 1999 . Hun var i sin anden damesinglefinale på grand slam-niveau , idet hun tidligere havde tabte Rolands-Garros-finalen i 2022 . Gauff havde vundet opvarmningsturneringerne i Washington DC og Cincinnati , og triumfen ved US Open bragte hende op som nr. 3 på verdensranglistens , hvilket var ny personlig rekord. Australian Open-mesteren Sabalenka var i sin anden grand slam -finale i 2023 , og resultaterne medførte, at hun efter turneringen avancerede til førstepladsen på WTA's verdensrangliste for første gang i sin karriere. [ 2] [ 3] Damesingleturneringen vil formentlig også blive husket for, at Caroline Wozniacki , der havde modtaget et wildcard til hovedturneringen, spillede sin første grand slam -turnering siden Australian Open 2020 , og hun tabte i fjerde runde til den senere mester, Coco Gauff , med 3-6, 6-3, 1-6.[ 4]
Herredoublemesterskabet blev vundet af Rajeev Ram og Joe Salisbury , som i finalen besejrede Rohan Bopanna og Matthew Ebden med 2-6, 6-3, 6-4, og som dermed blev det første par i tennissportens åbne æra, der vandt US Open-mesterskabet i herredouble tre år i træk. Det var første gang, siden Tom Bundy og Maurice McLoughlin vandt turneringen i 1912 , 1913 og 1914 , at samme par vandt tre titler i træk. Ram og Salisbury vandt deres fjerde grand slam -titel som makkere, idet de havde sikret sig deres første grand slam -titel ved Australian Open 2020 . Det amerikansk -britiske par vandt deres 11. turneringssejr i alt som makkere, og den anden i 2023 . Rajeev Ram vandt sin 28. herredoubletitel i karrieren på ATP-niveau , mens turneringssejren var Joe Salisburys 14. i karrieren i herredouble . Som 43-årig satte Rohan Bopanna rekord som den ældste grand slam -finalist i herredouble , siden den åbne æra i tennissporten begyndte i 1968 .[ 5] [ 6]
Damedoubleturneringen blev vundet af Gabriela Dabrowski og Erin Routliffe , som i finalen besejrede 2020-mestrene , Laura Siegemund og Vera Zvonarjova , med 7-6(9), 6-3 på 2 timer og 15 minutter . Dabrowski og Routliffe havde debuteret som par en måned tidligere i turneringen i Montréal og spillede deres blot fjerde turnering som makkere, og begge spillere vandt deres første grand slam -titel i damedouble . Dabrowski vandt sin 14. damedoubletitel på WTA-niveau i sin karrieren, mens turneringssejren var Routliffes fjerde. Gabriela Dabrowski blev den første canadiske vinder af en grand slam -titel i damedouble , mens Erin Routliffe blev den første newzealandske vinder af en US Open -titel og den første newzealænder , der vandt en grand slam -titel, siden Judy Connor-Chaloner vandt Australian Open 1979 i damedouble .[ 7] [ 8]
Mixed double-turneringen blev vundet af det useedede par Anna Danilina og Harri Heliövaara , der spillede deres første turnering som makkere, og som i finalen besejrede det topseedede par, Jessica Pegula og Austin Krajicek , med 6-3, 6-4 på en time og 12 minutter . Både Danilia og Heliövaara vandt dermed deres første grand slam -titel i deres karrierer, og parret tabte kun et enkelt sæt på vej til turneringssejren. Heliövaara var i sin første grand slam -finale, og han blev den første finske vinder af en US Open -titel. Danilina spillede sin anden grand slam -finale, idet hun tidligere havde været i damedoublefinalen ved Australian Open 2022 , og hun blev den første kasakhiske vinder af en grand slam -titel i mixed double .[ 9] [ 10]
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA , ATP , ITF og de fire grand slam -turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i grand slam -turneringer samt turneringer på ATP Tour og WTA Tour , men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[ 11]
Den samlede præmiesum for US Open 2023 androg $ 65.000.000, hvilket var en stigning på 8 % i forhold til året før .[ 1] Den samlede præmiesum i mesterskabsrækkerne androg $ ??.???.???, og præmierne er fordelt som vist nedenfor.
Pengepræmier ekskl. per diem
Resultat
Single
Double
Mixed double
Pr. spiller
Pr. par
Pr. par
Vindere
$ 3.000.000
$ 700.000
$ 170.000
Finalister
$ 1.500.000
$ 350.000
$ 85.000
Semifinalister
$ 775.000
$ 180.000
$ 42.500
Kvartfinalister
$ 455.000
$ 100.000
$ 23.200
Tabere i 4. runde
$ 284.000
-
-
Tabere i 3. runde
$ 191.000
$ 58.000
-
Tabere i 2. runde
$ 123.000
$ 36.800
$ 14.200
Tabere i 1. runde
$ 81.500
$ 22.000
$ 8.300
Tabere i 3. kval.runde
$ 45.000
-
-
Tabere i 2. kval.runde
$ 34.500
-
-
Tabere i 1. kval.runde
$ 22.000
-
-
Pengepræmierne i opvisningsturneringerne med deltagelse af tidligere stjerner og rækkerne for kørestolstennis androg $ ?.???.???. Derudover var der afsat $ ?.???.??? til per diem -udbetalinger.
Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
15
6
1
6
7
6
6
7
6
5
4
6
2
7
6
6
6
3
4
5
4
3
3
2
6
6
3
6
6
3
7
3
6
9
4
6
3
2
5
6
3
2
6
2
6
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
16
2
6
7
6
6
3
6
16
6
7
3
6
6
4
8
1
6
8
7
3
6
16
7
6
12
5
7
6
12
6
3
7
5
4
12
6
6
6
6
3
4
1
7
3
6
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
1
6
3
[10]
5
4
6
[8]
1
6
6
[10]
6
6
7
1
[3]
7
4
2
1
3
4
4
6
6
6
6
7
6
4
7
7
7
6
5
6
Finalerne i juniorrækkerne fik følgende resultater.
Finalerne i rækkerne for kørestolstennis fik følgende resultater.
Finalerne i juniorrækkerne for kørestolstennis fik følgende resultater.
US National Championships US Open Rækker Arrangør Se også