Spring til indhold

Typhoon-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Typhoon-klassen
Klasseoversigt
TypeUndervandsbåd
Tidligere bruger(e) Sovjetunionens flåde
Bruger(e) Ruslands flåde‎
Byggeperiode1976-1990
Planlagte enheder7
Byggede enheder6
Annullerede enheder1
Operative enheder3
Udgåede enheder3
Tekniske data
Deplacement18.500 tons uddykket
26.500 tons neddykket
Længde171,50 meter
Bredde24,60 meter
Dybgang13,00 meter
Fremdrift2× VM-5 PWR; 380 MW
2× GT3A turbiner (60 MW)
thrustere (bov og hæk) (1.5 MW)
Hjælpemaskineri2× nødmotorer (380 kW)
Fart12 knob uddykket
25 knob neddykket
Besætning175 mand
Sensorpakke1× Snoop Pair overfladevarslingsradar
1× Shark Gill bovmonteret sonar
1× Shark Rib skrogmonteret sonar
1× Mouse Roar skrogmonteret sonar
1× Pelamida TASS
1× Rim Hat ESM-system
1× Park Lamp ESM-system
Soft kill-udstyrMG 34/44 torpedovildledningssystem
Missiler20× SS-N-20 Sturgeon ICBM
SS-N-15 Starfish antiubådsmissil (i stedet for torpedoer)
SA-N-8 (kun uddykket)
Torpedoer4× 553 mm torpedorør
2× 650 mm torpedorør
i alt 22 torpedoer
MinerKan medbringes i stedet for torpedoer

Typhoon-klassen (NATO-rapporteringsnavn – russisk betegnelse: Projekt 941 eller Akula, (russisk) "Акула" – "Haj") er en klasse af atomdrevne ballistiske missilubåde bygget af Sovjetunionen og taget i brug af Sovjetunionens flåde i 1980'erne. Et maksimalt deplacement på 26.500 ton gør Typhoon-klassen til den største undervandsbåd nogensinde bygget,[1] stor nok til at give besætningen fornuftige levevilkår i forhold til hvad mange andre ubådsbesætninger må leve med.[2] Grunden til NATO-rapporteringsnavnet er uklar, men det er sagt at det er relateret til brugen af ordet "Tyfon" ("Тайфун") af Leonid Bresjnev i en tale fra 1974 da han beskrev en ny klasse af atomare ballistiske missilubåde. Den sovjetiske doktrin for disse skibe sagde at de skulle affyre deres SLBM mens de var "parkeret" under den arktiske iskappe for således ikke at skulle passere den effektive GIUK-barriere og kunne holde sig på afstand af NATOs antiubådsstyrker. Teknisk set var klassen dog i stand til at affyre deres missiler langs kaj i deres baser.[3]

Foruden deres missilsiloer er Typhoon-klassen udstyret med seks torpedorør hvoraf de fire er designet til at kunne affyre RPK-2 (SS-N-15) missiler eller Type 53 torpedoer mens de sidste to er designet til at kunne affyre enten RPK-7 (SS-N-16) missiler, Type 65 torpedoer eller miner. En ubåd af Typhoon-klassen kan forblive neddykket i op til seks måneder eller mere hvis det er nødvendigt (eksempelvis i tilfælde af atomkrig). Det primære våbensystem består af 20 R-39 (NATO: SS-N-20) ballistiske missiler (SLBM) der hver kan medbringe op til 10 MIRV kernevåben hver.

Typhoon-klassen er udstyret med adskillige trykskrog, hvilket komplicerer klassens indre design samt noget bredere end normale ubåde. Klassens formskrog dækker over trykskroget fra to ubåde af Delta-klassen placeret ved siden af hinanden samt yderligere et mindre trykskrog placeret over dem. Yderligere to trykskrog dækker over klassens torpedorum og styremaskiner. Kombinationen af alle disse trykskrog giver klassen en uovertruffen overlevelsesevne – selv hvis der går hul på et trykskrog er besætningen i de andre trykskrog sikre og ubådene kan stadig sejle.

Typhoon-klassen blev udviklet under navnet Projekt 941 med kodenavnet Akula (Акула), der på dansk betyder haj. Klassen bliver sommetider forvekslet med andre undervandsbåde da Akula også er NATO-rapporteringsnavnet for det russiske projekt 971 (Sjtjuka-B (Щука-Б) angrebsubåde.

Seks ubåde af Typhoon-klassen blev konstrueret. Oprindeligt blev ubådene benævnt ved deres pennantnumre. De fire ubåde der blev overdraget til Ruslands flåde efter Sovjetunionens opløsning fik senere tildelt navne. Konstruktionen af en syvende ubåd (TK-210) blev annulleret kort efter søsættelsen. Den eneste ubåd i klassen der er i aktiv tjeneste er Dmitrij Donskoij (TK-208) der fungerer som en testplatform for RSM-56 Bulava (SS-NX-32) missilet der er under udvikling. Arkhangelsk (TK-17) og Severstal (TK-20) er stadig officielt i flådens tal, men er placeret i en reservestatus og alle R-39 missilerne er udfaset. Typhoon-klassen forventes at blive erstattet af Borej-klassen efterhånden som de bliver operative.

I 2008 viste National Geographic en dokumentar omkring skrotningen af ubåden TK-13 i serien "Break It Down".[4] Skrotningen fandt sted i perioden 2007-2009.

I slutningen af december 2008, udtalte en ledende embedsmand i flåden af de to ubåde i reserve ikke ville blive bevæbnet med det nye Bulava SLBM-system. De kunne dog blive modificeret til at kunne medbringe krydsermissiler, lægge miner eller benyttes til specialstyrkeoperationer.[5] I juni 2009, fortalte flådechefen, admiral Vladimir Vysotskij pressen at de to ubåde ville forblive i flådens tal til mulig restaurering og modernisering.[6] I maj 2010 udtalte flådechefen at Typhoon-klassen ville forblive i tjeneste frem til 2019.[7]

Den sidste af klassen i aktiv tjeneste Dmitrij Donskoij sejlede ned gennem Storebælt 21. juli 2017 for at tilslutte sig en fælles kinesisk og russisk flådeøvelse i Østersøen i forbindelse med 100 års-jubilæet for den russiske flåde i Sankt Petersborg.[8]

Undervandsfragtfartøjet var et koncept udviklet af Rubin Designbureauet hvor man fjerner missilsiloerne fra en Typhoon-klasse ubåd og erstatter området med et lastrum. Den forventede lastkapacitet forventes at kunne indeholde op til 15.000 tons.

Skibe i klassen

[redigér | rediger kildetekst]
Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne
TK-208 Dmitrij Donskoij 30. juni 1976 27. september 1980 29. december 1981 I tjeneste
TK-202 - 22. april 1978 32. september 1982 28. december 1983 Udgået 1999, skrottet 2003-2005
TK-12 Simbirsk 19. april 1980 17. december 1983 26. december 1984 Udgået 1996, skrottet 2006-2008
TK-13 - 23. februar 1982 30. april 1985 26. december 1985 Udgået 1997, skrottet 2007-2009
TK-17 Arkhangelsk 9. august 1983 12. december 1986 15. december 1987 I tjeneste (reserve)
TK-20 Severstal 27. august 1985 11. april 1988 19. december 1989 I tjeneste (reserve)
TK-210 - 1986 1990 - Skrottet kort efter søsætning

Populærkultur

[redigér | rediger kildetekst]

Den formentligt bedst kendte Typhoon-ubåd i fiktionens verden var Røde Oktober. Undervandsbåden var omdrejningspunktet i Tom Clancys roman Jagten på Røde Oktober samt filmen der er baseret på romanen.

I romanen fremdrives Røde Oktober et revolutionerende fremdrivningssystem der bestod af to lange rør igennem skroget med en form for waterjet-agtig fremdrivning. I filmen blev fremdrivningen omtalt som et magnetohydrodynamisk fremdrivningssystem. I både bogen og filmen blev dette system præsenteret som noget nær lydløst og ubåden var derfor en perfekt platform for affyring af ballistiske missiler i en flad skudbane mod fjenden hvorved detektionen af missilet kunne begrænses til kort tid før detonation. Filmen viser Røde Oktober som en opgraderet Typhoon-klasse med et længere skrog samt et TASS (Den dråbeformede sfære set over skibenes ror).

  1. ^ nationalgeographic.com: Largest subs Besøgt 15. juli 2011 (engelsk)
  2. ^ Waller D.C. (marts 2001). "Essay - The Hunt for Big Red" (pdf). Wake Forest Magazine. 48 (3): 28-31. Hentet 15. juli 2011. (engelsk)
  3. ^ fas.org: 941 TYPHOON Besøgt 15. juli 2011 (engelsk)
  4. ^ "Break It Down - Nuclear Submarine". nationalgeographic.com. Hentet 15. juli 2011. (engelsk)
  5. ^ Rian.ru: Russia to hold more test launches of Bulava ICBM in 2009 Arkiveret 22. januar 2011 hos Wayback Machine Besøgt 15. juli 2011 (engelsk)
  6. ^ rian.ru: Стратегические АПЛ "Тайфун" останутся в боевом составе ВМФ РФ Besøgt 15. juli 2011 (russisk)
  7. ^ rian.ru: Russia set to keep Typhoon class nuclear subs until 2019 – Navy Arkiveret 7. oktober 2011 hos Wayback Machine besøgt 15. juli 2011 (engelsk)
  8. ^ fyens.dk: Verdens største atomubåd nåede dansk farvand iklædt dannebrog Besøgt 21. juli 2017
[redigér | rediger kildetekst]