Troodon
Troodon | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Kendes kun fra fossiler Geologisk tidsalder: sen kridttid (Campanian) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
Overorden | †Dinosauria (Dinosaurer) |
Orden | †Saurischia |
Underorden | †Theropoda |
Familie | †Troodontidae |
Underfamilie | †Troodontinae Gilmore, 1924 |
Slægt | †Troodon Leidy, 1856 |
Videnskabeligt artsnavn | |
†Troodon formosus Leidy, 1856 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Troodon er en slægt af relativt små, fuglelignende dinosaurer kendt fra den campanske tidsalder i den sene kridtperiode (ca. 77 millioner år siden) og tilhørende underordenen Theropoda, som omfatter overvejende kødædende dinosaurer. Slægten omfatter mindst én art, Troodon formosus, kendt fra Montana, USA.
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Slægtsnavnet Troodon er græsk for "sårende tand". Navnet refererer til tænderne, som var forskellige fra de fleste andre theropoder kendt på tidspunktet for deres opdagelse. Tænderne bærer fremtrædende, apikalt orienterede takker. Disse "sårende" savtakker minder imidlertid morfologisk mere om planteædende krybdyrs og antyder en muligvis altædende diæt.[1]
Tidlig historie
[redigér | rediger kildetekst]En enkelt tand af T. formosus blev fundet af F. V. Hayden i oktober 1855 i eroderede sedimenter (engelsk: badlands) langs Judith River i Montana.[2] Typeeksemplaret af Troodon blev beskrevet af Joseph Leidy udelukkende på grundlag af tanden,[2] hvilket siden hen har givet problemer med klassificeringen af arten. Den var blandt de første dinosaurer, der blev fundet i Nordamerika, selvom den blev antaget for at være et reptil indtil 1877, hvor E. D. Cope placerede den som en dinosaur i gruppen Goniopoda, et tidligt navn for kødædende dinosaurer.[3]
Flere fund
[redigér | rediger kildetekst]Tidligere er fossile rester fra en lang række andre geologiske formationer blevet tilskrevet dinosaurer fra samme slægt som Judith-flodens Troodon. Det er nu anerkendt som usandsynligt, at disse fossiler, som kommer fra lokaliteter hundreder eller tusinder af kilometer fra hinanden, adskilt af millioner af år, alle repræsenterer en enkelt art eller slægt af troodont dinosaurer. Derfoir er det stadig usikkert, hvor mange arter af Troodon, der eksisterede.[4]
Efterfølgende fund af fossiler, der blev beskrevet som hørende til Troodon, kom bl.a. fra den øvre Two Medicine-formation i Montana og Prince Creek-formationen i Alaska. Troodon-lignende tænder er også blevet fundet i den nedre Javelina-formation i Texas og i Ojo Alamo-formationen i New Mexico.[5][6]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Indtil for nylig var fossile fund af fossiler fra familien Troodontidae dårligt kendt. Imidlertid har vi i det 21. århundrede været vidne til opdagelsen af adskillige nye eksemplarer, ikke mindst efter fund i Kina af ekstremt velbevarede fossiler.[7][8] Vi ved nu, at troodontider var beklædt med fjer,[7] og blandt dinosaurer, der ikke var fugle, var de blandt de mindste,[9][10][7] men samtidig dem med de største relative hjernestørrelser.[11][12] Det er således blevet foreslået, at Troodon er blandt de nærmeste uddøde slægtninge til fugle.[13][7] På et usædvanligt velbevaret fossil af troodontiden Anchiornis huxleyii kunne farven på fjerene bestemmes til at være grå og sort på kroppen med rødbrune pletter på hovedet.[8]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Holtz, Thomas R., Brinkman, Daniel L., Chandler, Chistine L. (1998) Denticle Morphometrics and a Possibly Omnivorous Feeding Habit for the Theropod Dinosaur Troodon. Gaia 15: 159-166.
- ^ a b Leidy, J. (1856) Notices of remains of extinct Reptiles and Fishes, discovered by F. V. Hayden in the Bad Lands of the Judith River, Nebraska Territory. Proceedings of the Academy of Natural Sciences of Philadelphia 8: 72-73.
- ^ Cope, E.D. (1877) Report on the geology of the region of the Judith River, Montana, and on vertebrate fossils obtained on or near the Missouri River. Bulletin of the United States Geological and Geographical Survey of the Territories (U.S.) 1877, 565-602.
- ^ Zanno LE, Varricchio DJ, O'Connor PM, Titus AL, Knell MJ (2011) A new troodontid theropod, Talos sampsoni gen. et sp. nov., from the Upper Cretaceous Western Interior Basin of North America. PLoS One 2011;6: e24487. doi: 10.1371/journal.pone.0024487. PMID: 21949721.
- ^ Langston, Standhardt and Stevens, (1989). "Fossil vertebrate collecting in the Big Bend - History and retrospective." in Vertebrate Paleontology, Biostratigraphy and Depositional Environments, Latest Cretaceous and Tertiary, Big Bend Area, Texas. Guidebook Field Trip Numbers 1 a, B, and 49th Annual Meeting of the Society of Vertebrate Paleontology, Austin, Texas, 29 October - 1 November 1989. 11-21.
- ^ Weil and Williamson, (2000). "Diverse Maastrichtian terrestrial vertebrate fauna of the Naashoibito Member, Kirtland Formation (San Juan Basin, New Mexico) confirms "Lancian" faunal heterogeneity in western North America." Geological Society of America Abstracts with Programs, 32: A-498.
- ^ a b c d Hu D, Hou L, Zhang L, Xu X (2009) A pre-Archaeopteryx troodontid theropod from China with long feathers on the metatarsus. Nature 461: 640-643. doi: 10.1038/nature08322. PMID: 19794491.
- ^ a b Li Q, Gao KQ, Vinther J, Shawkey MD, Clarke JA, D'Alba L, Meng Q, Briggs DE, Prum RO (2010) Plumage color patterns of an extinct dinosaur. Science 327: 1369-72. doi: 10.1126/science.1186290. Epub 2010 Feb 4. PMID: 20133521.
- ^ Therrein F, Henderson DM (2007) My theropod is bigger than yours… or not: estimating body size from skull length in theropods. Journal of Vertebrate Paleontology 27: 108–115.
- ^ Turner AH, Pol D, Clarke JA, Erickson GM, Norell MA (2007) A basal dromaeosaurid and size evolution preceding avian flight. Science 317: 1378-81. doi: 10.1126/science.1144066. PMID: 17823350.
- ^ Currie, PJ, Zhao, XJ (1993) A new troodontid (Dinosauria, Theropoda) braincase from the dinosaur park formation (Campanian) of Alberta (Webside ikke længere tilgængelig). Canadian Journal of Earth Sciences 30: 2231-2247.
- ^ Currie, P.J. (2005) Theropods including birds. I: Currie PJ, Koppelhus EB, editors. Dinosaur Provincial Park: a spectacular ecosystem revealed. Bloomington: Indiana University Press; 2005. pp. 367–397.
- ^ Xu X, Norell MA, Wang XL, Makovicky PJ, Wu XC (2002) A basal troodontid from the Early Cretaceous of China. Nature 415: 780-784. doi: 10.1038/415780a. PMID: 11845206.