Toyota Yaris I
Toyota Yaris I | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Toyota Motor |
Koncern | Toyota |
Model | Yaris |
Andre navne | Toyota Vitz (Japan) |
Produktionsår | 1999−2006 |
Designer | Sotiris Kovos |
Karrosseri og platform | |
Type | Minibil |
Karrosseriformer | 3- og 5-dørs hatchback |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Resultat i Euro NCAP- kollisionstest | (2000)[1] |
Beslægtede | Toyota Yaris Verso Toyota Echo |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,0−1,5 liter (48−78 kW) Diesel: 1,4 liter (55 kW) |
Gearkasse | 5-trins manuel 5-trins sekventiel 4-trins automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2370 mm |
Længde | 3615 mm |
Bredde | 1660 mm |
Højde | 1500 mm |
Egenvægt | 820−1045 kg |
Kronologi | |
Forgænger | Toyota Starlet Toyota Tercel |
Efterfølger | Toyota Yaris II |
Toyota Yaris er en minibil produceret af Toyota Motor. Denne artikel omhandler den første modelgeneration, som var i produktion i årene 1999 til 2006.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Første generation af Yaris er efterfølger for Toyota Starlet[2] og hatchbackudgaven af Toyota Tercel. Modellen findes med benzinmotorer på 1,0 og 1,3 liter med variabel ventilstyring (VVT-i) samt fra marts 2002[2] en 1,4-liters commonrail-turbodieselmotor (D-4D). Med undtagelse af dieselmotoren har alle motorerne to overliggende knastaksler (DOHC) og fireventilteknik. Desuden findes der fra marts 2001[2] i nogle europæiske lande en sportsversion, Yaris TS, med en 1,5-liters VVT-i-motor med 106 (senere 105) hk. I Schweiz findes en begrænset specialudgave, Yaris TS Turbo, med 1,5-liters turbomotor med 110 kW (150 hk). Toyotas egen tuningsafdeling TTE tilbyder desuden et kompressorkit, som øger 1,5-motorens effekt til 140 hk.[3] Yaris er designet af Sotiris Kovos.
Kombiinstrumentet er ikke monteret foran førersædet, men derimod i midten af instrumentbrættet, hvor instrumenter og kontrollamper vises på et digitalt display. Yaris TS og TS Turbo har i modsætning til de andre versioner ikke digitale instrumenter men derimod konventionelle viserinstrumenter, men stadigvæk i central position.
Undervognen har fortil MacPherson-ophæng og bagtil en stiv aksel.[4] I forbindelse med dieselmotoren og 1,5-liters benzinmotoren har bilen også bagtil separate hjulophæng.[4]
Modellen kom på markedet i Europa i april 1999,[2] og i USA og Canada kom sedan- og coupéversionerne på markedet i 1999 som Toyota Echo. I Kina blev modellen fra 2002 solgt under navnet Xiali Vizi. Den blev valgt til Årets Bil i Europa 2000.[5]
I marts 2003 fik Yaris og Yaris Verso et facelift med blandt andet en modificeret front og Euro 4-benzinmotorer.[2]
Produktionen blev indstillet i januar 2006[2] til fordel for anden generation.
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]-
Bagfra
-
Kabine med centralt placeret kombiinstrument (1999−2003)
-
Toyota Yaris tredørs (2003−2006)
-
Bagfra
Yaris Verso
[redigér | rediger kildetekst]Yaris Verso er en mini-MPV på basis af Yaris, produceret mellem november 1999 og december 2005.[2] Ud over hatchbackudgaven som i Japan hedder Vitz og mini-MPV'en Yaris Verso som i Japan hedder FunCargo, findes der også en sedanversion som i Japan hedder Platz og i USA Echo; denne version kom dog ikke til Europa.
Undervognen er teknisk identisk med hatchbackversionens; i nogle tilfælde monteres også her en stiv bagaksel.[4]
Først i starten af 2011 kom der med Verso-S en efterfølger.
-
Toyota Yaris Verso (1999−2003)
-
Bagfra
-
Toyota Yaris Verso (2003−2005)
-
Bagfra
Sikkerhed
[redigér | rediger kildetekst]Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Yaris i årgangene 1999 til 2005 klassificeret som følger:
- 2003: Mindst 30 % bedre end middelbilen[6]
- 2005: Mindst 15 % bedre end middelbilen[7]
- 2007: Bedre end middelbilen[8]
- 2009: Som middelbilen[9]
- 2011: Som middelbilen[10]
- 2013: Som middelbilen[11]
- 2015: Som middelbilen[12]
- 2017: Som middelbilen[13]
- 2019: Som middelbilen[14]
Tekniske data
[redigér | rediger kildetekst]1.0 VVT-i | 1.3 VVT-i | 1.5 VVT-i | 1.4 D-4D | ||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Byggeår | 4/1999–3/2003 | 3/2003–1/2006 | 11/1999–3/2003 | 3/2003–1/2006 | 3/2001–3/2003 | 3/2003–1/2006 | 3/2002–1/2006 |
Motordata | |||||||
Motorkode | 1SZ-FE | 2NZ-FE | 2SZ-FE | 1NZ-FE | 1ND-TV | ||
Motortype | R4-benzinmotor | R4-dieselmotor | |||||
Antal ventiler pr. cylinder |
4 | 2 | |||||
Fødesystem | Multipoint | Commonrail | |||||
Trykladning | – | Turbolader, ladeluftkøler | |||||
Køling | Vandkøling | ||||||
Boring × slaglængde | 69,0 × 66,7 mm | 75,0 × 73,5 mm | 72,0 × 79,7 mm | 75,0 × 84,7 mm | 73,0 × 81,5 mm | ||
Slagvolume | 998 cm³ | 1299 cm³ | 1298 cm³ | 1497 cm³ | 1364 cm³ | ||
Kompressionsforhold | 10,0:1 | 10,5:1 | 10,0:1 | 10,5:1 | 18,5:1 | ||
Maks. effekt ved omdr./min. |
50 kW (68 hk) 6000 |
48 kW (65 hk) 6000 |
63 kW (86 hk) 6000 |
64 kW (87 hk) 6000 |
78 kW (106 hk) 6000 |
77 kW (105 hk) 6000 |
55 kW (75 hk) 4000 |
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. |
90 Nm 4100 |
124 Nm 4400 |
122 Nm 4200 |
145 Nm 4200 |
143 Nm 4200 |
170 Nm 2000−2800 | |
Udstødningsnorm | Euro 3 | Euro 4 | Euro 3 | Euro 4 | Euro 3 | Euro 4 | Euro 3 |
Kraftoverførsel | |||||||
Drivende hjul | Forhjul | ||||||
Gearkasse (standardudstyr) |
5-trins manuel | ||||||
Gearkasse (ekstraudstyr) |
– | 5-trins sekventiel | 4-trins automatisk | – | |||
Præstationer[a] | |||||||
Topfart | 155 km/t | 175 km/t (165 km/t) |
190 km/t | 170 km/t | |||
Acceleration 0-100 km/t | 13,6 sek. | 13,6 sek. (15,8 sek.) |
12,1 sek. (13,1 sek.) |
9,0 sek. | 12,9 sek. | ||
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel |
5,7 liter Blyfri 95 |
5,6 liter (5,4 liter) Blyfri 95 |
6,0 liter (6,7 liter) Blyfri 95 |
5,6−5,8 liter (6,3 liter) Blyfri 95 |
6,9−7,0 liter Blyfri 95 |
6,8−7,0 liter Blyfri 95 |
4,2−4,4 liter Diesel |
CO2-udslip ved blandet kørsel |
137 g/km | 134 g/km (129 g/km) |
144 g/km (160 g/km) |
133−138 g/km (150 g/km) |
164−165 g/km | 162−165 g/km | 113−117 g/km |
- ^ Afvigende værdier i parentes gælder for versioner med sekventielt gear hhv. automatgear
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Official Toyota Yaris 2000 safety rating". euroncap.com (engelsk). Euro NCAP. 2000. Hentet 31. marts 2021.
- ^ a b c d e f g "Toyota Yaris (1999-2006)". adac.de (tysk). ADAC. Hentet 31. marts 2021.
- ^ "Der Durchbruch". autobild.de (tysk). Auto Bild. 13. august 2003. Hentet 31. marts 2021.
- ^ a b c "Toyota Yaris (P1) Technische Daten ab 1999". auto-motor-und-sport.de (tysk). auto motor und sport. Hentet 31. marts 2021.
- ^ "Toyota Yaris". caroftheyear.org (engelsk). Hentet 2. april 2021.
- ^ "Hur säkar är bilen? 2003" (PDF) (svensk). Folksam. marts 2003. Arkiveret fra originalen (PDF) 15. juli 2018.
- ^ "Hur säker är bilen? 2005" (PDF) (svensk). Folksam. april 2005. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. december 2005.
- ^ "Hur säker är bilen? 2007" (PDF) (svensk). Folksam. november 2007. Hentet 1. april 2021.
- ^ "Hur säker är bilen? 2009" (PDF) (svensk). Folksam. maj 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015.
- ^ "Hur säker är bilen? 2011" (PDF) (svensk). Folksam. maj 2011. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. august 2014.
- ^ "Hur säker är bilen? 2013" (PDF) (svensk). Folksam. september 2013. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014.
- ^ "Hur säker är bilen? 2015" (PDF) (svensk). Folksam. september 2015. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. december 2019.
- ^ Anders Kullgren (12. september 2017). "Hur säker är bilen 2017" (PDF) (svensk). Tylösand: Folksam. Hentet 2. april 2021.
- ^ "Hur säker är bilen? Vår rapport om krocksäkra bilar" (svensk). Folksam. Hentet 1. april 2021.
- ^ "Technische Beschreibung" (PDF) (tysk). Toyota. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. marts 2003.
- ^ "Technische Daten TOYOTA YARIS" (PDF) (tysk). Toyota. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. august 2003.