Spring til indhold

Timo Weß

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Timo Weß
14. september 2012
Personlig information
Født2. juli 1982 (42 år) Rediger på Wikidata
Moers, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde175 cm Rediger på Wikidata
SøskendeBenjamin Weß Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHockeyspiller Rediger på Wikidata
Deltog isommer-OL 2004,
sommer-OL 2008,
sommer-OL 2012 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSilbernes Lorbeerblatt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Timo Weß (født 2. juli 1982) er en tysk tidligere hockeyspiller og tredobbelt olympisk medaljevinder.

Timo Weß spillede både fodbold og hockey i sin tidlige ungdom i klubben Moerser SC,[1] inden han som 14-årig valgte at koncentrere sig om hockeyen, som han nu spillede i Uhlenhorst Mülheim. Her fortsatte han, til han i 2003-2004 fik en enkelt sæson i Crefelder HTC, derpå endnu en sæson i Uhlenhorst Mülheim, hvorpå han vendte tilbage til Crefelder i to sæsoner, hvor blandt andet kom til at spille sammen med sin lillebror, Benjamin Weß og var med til at blive tysk mester i 2006. Året efter vandt holdet Europa-pokalen for mesterhold med finalesejr over spanske Atlètic Terrassa; i denne kamp blev Benjamin Weß kampafgørende, da han scorede kampens eneste mål.[2] Efter denne succesrige sæson skiftede brødrene Weß til Rot-Weß Köln. De var med til at sikre denne klub oprykning til den bedste tyske hockeyrække året i deres første sæson i klubben.[1] Brødrene spillede sammen i klubben, indtil Timo Weß i 2012 indstillede sin karriere.[3]

Timo Weß debuterede på det tyske hockeylandshold i februar 2002,[4] og senere samme år var han med til at blive verdensmester. Året efter blev Tyskland med Weß også europamester,[5] og holdet var derfor blandt favoritterne ved OL 2004 i Athen. Holdet kom videre som toer fra deres indledende pulje, hvorpå holdet i semifinalen måtte se sig besejret 2-3 af Holland, der i finalen tabte til Australien, mens Tyskland vandt bronzekampen mod Spanien efter sudden death.[6]

Året efter var Timo Weß landsholdsanfører[4] og med til at vinde EM-bronze, og i 2006 vandt holdet igen VM-titlen. Året efter var han med til at vinde EM-guld indendørs.[5] Han var igen med ved OL 2008 i Beijing, hvor Tyskland blev nummer to i indledende pulje. I semifinalen vandt de over Holland efter straffeslag, mens de i finalen sikrede sig guldet efter en sejr på 1-0 over Spanien, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[7]

Efter OL 2008 holdt han en landsholdspause og vendte først tilbage igen i efteråret 2011.[4] Han var derpå med til at vinde EM indendørs i 2012,[5] og Tyskland, der også uden Timo Weß havde haft god succes i årene indtil OL, var igen blandt de største favoritter ved OL 2012 i London. Her indledte Tyskland med Timo Weß på holdet med at blive nummer to i deres pulje, hvorpå de i semifinalen besejrede Australien 4-2, inden de genvandt OL-guldet med sejr på 2-1 over Holland; Australien blev nummer tre.[8]

  1. ^ a b Morel, Alexander (13. november 2006), Weß-Brüder verlassen Krefeld (tysk), rp-online.de, hentet 18. februar 2022
  2. ^ Schaulandt, Oliver (28. maj 2007), Die Euro-Fighter (tysk), rp-online.de, hentet 18. februar 2022
  3. ^ Hockey-Olympiasieger Timo Wess tritt zurück (tysk), t-online.de, 6. september 2012, hentet 18. februar 2022
  4. ^ a b c Timo Wess, fih.ch, hentet 18. februar 2022
  5. ^ a b c Timo Wess (tysk), teamdeutschland.de, arkiveret fra originalen 18. februar 2022, hentet 18. februar 2022
  6. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2022
  7. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2022
  8. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2022

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en hockeyspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.