Tidslinje for islam

Denne tidslinje for islam er ikke fuldstændig. F.eks. mangler der data fra islams ekspansion i Centralasien og fra de langvarige krige i Østeuropa og Rusland.

571 profeten Muhammed bliver født.
595 Muhammed gifter sig med Khadija
ca. 610 Muhammed får sin første åbenbaring i en hule nær Mekka.
611 Muhammed begynder at modtage åbenbaringer om Koranen
ca. 610-22 Muhammed prædiker i Mekka.
615 Muslimer udvandrer til Abessinien for at undgå forfølgelse. Kong Negus af Abessinien modtager dem venligt og konverterer til islam.
622 Hidjra – Muhammed og hans følge flygter til Medina. Den islamiske kalender (AH, Anno Hegirae) begynder.
624 Muslimer angriber med held karavaner fra Mekka ved Badr.
625 Muslimer lider nederlag til Mekka ved Uhud.
630 Muslimer indtager Mekka. Ka'ba renses, pilgrimsritualerne islamiseres og de arabiske stammer sværger troskab til Muhammed.
632 Muhammed dør, og Abu Bakr vælges som kalif.
632-634 Abu Bakr kalif.
632-33 Frafaldskrigene genskaber loyaliteten over for islam .
633 De muslimske erobringer (Futuhat) begynder.
633-44 Muslimske hære erobrer den frugtbare halvmåne (Ægypten, Syrien, Palæstina, Mesopotamien), den nordafrikansk kyst og dele af det persiske og byzantiske rige.
644-656 Uthman kalif. Koranens tekst bliver fastlagt.
ca. 650 Uthman får Koranen skrevet ned.
656 Uthman bliver myrdet, og Ali bliver den fjerde kalif.
656-661 Ali kalif.
657 Slaget ved Siffin. Mu'awiya, Syriens hersker, kræver kalifatet.
659 Adruhs afgørelse kan ikke accepteres af Alis tilhængere.
661 Ali bliver myrdet, og Mu'awiya bliver kalif. Dette indleder umayyadernes kalifat (661-750). Islam rykker mod vest hen over Nordafrika til Spanien, mod øst til Indien og mod nord til Samarkand.
670 Qairowan (i det nuværende Tunesien) bliver grundlagt af Uqbah bin Nafi, Radi-Allahu anhu.
680 Uqbah bin Nafi, Radi-Allahu anhu, marcherer vestpå og gør krav på hele Afrika for islam. Husayns død bliver begyndelsen til Shi'at Ali ("Alis parti") eller Shi'a sekten.
680'erne Shiitterne skilles fra resten af ummah (det muslimske fællesskab).
685-705 Abd al-Maliks regeringstid, hvor administrationen bliver centraliseret og arabisk bliver officielt sprog (i stedet for henholdsvis græsk og persisk). Udmøntning af arabiske mønter sættes i gang.
Sidste halvdel af det 7. århundrede De regerende lag i Øst- og Vestafrika konverterer til islam.
698 Byzantinerne flygter fra Karthago, og muslimerne får fuldt herredømme over berbernes landområde.
8. og 9. århundrede Der opstår grupper af muslimske asketer og mystikere.
710 Arabiske hære trænger ind i Spanien fra Nordafrika.
732 Det muslimske rige når sin største udstrækning. Udfaldet af slaget ved Tours forhindrer videre fremtrængen ind i Vesteuropa.
747 Umayyaderne lider nederlag til oprørere.
750 Muslimske arabere har skabt et mægtigt, islamisk rige i Mellemøsten. Abu l'Abbas bliver kalif i Iraq.
750-1258 Abbasidedynastiet.
754 Baghdad (Madinat al-Salam, "fredens by") bliver Abbasiderigets nye hovedstad.
755 Abd ar-Rahman grundlægger et Umayyadedynasti i Cordoba.
765 Ismaili-shiismen dannes. Splid mellem shiiterne, hvor hovedparten er de moderne Imamiyya (Tolverne), som kan samarbejde med Abbasidekalifferne, mens mindretallet er de mere ekstreme Isma'iliyaa (Syverne).
874 Tolver-shiismen grundlægges.
786-809 Harun ar-Rashids regeringstid, som er kendt fra Tusind og en Nat. Den Islamiske Guldalders begyndelse.
9. og 10. århundrede Kanoniske Hadithsamlinger. Det er nedskrevne samlinger af profetens udsagn. Sicilien kommer under muslimsk styre.
813-33 Al-Ma'muns regeringstid. Teologisk strid om, hvorvidt Koranen er skabt eller ikke-skabt og evig. Et centrum for oversættelse af græske tekster til arabisk bliver grundlagt i Bagdad.
869-883 De sorte slavers (Zanj) oprør bliver knust endegyldigt.
900 Arabiske handlende slår sig ned i Ghana, hvor de missionerer for islam. Blandt de første omvendte er Mandinke, et handelsfolk i det sydlige Sahara. De spreder islam ud over hele Vestafrika, hvor mange konverterer.
908 Den første Fatimidekalif i Tunesien.
909-1171 Fatimidedynastiet i Ægypten.
928 Umayyaden Abd ar-Rahman 3. erklærer sig for kalif i Cordoba.
940 Muhammad al-Mahdi, den tolvte imam, forevinder. Tolver-shiitterne venter stadig på den skjulte imams genkomst.
945 De persiske Buyider invaderer Baghdad og tager magten fra kaliffen.
969 Fatimiderne får magten i Ægypten og angriber Palæstina, Syrien og Arabien. Cairo (Al-Qahira, "den sejrrige by") bliver grundlagt.
980-1037 Avicennas livstid. Han var en iransk læge og aristotelisk filosof.
996-1021 Fatimiden al-Hakims regeringstid. Hamza ibn Ali skaber grundlaget for den drusiske religion.
Sidst i det 10. århundrede Almindelige mennesker i Vestafrika begynder at konvertere til islam.
1000 Byen Timbuktu bliver grundlagt. Arabisk bliver et lingua franca for de mange folkeslag i Vestafrika.
1030 Umayyadekalifatet i Cordoba bliver slået under den kristne reconquista.
1055 De tyrkiske selsjukker indtager Baghdad. Fra dette tidspunkt er abbasiderne kun regenter af navn.
Det 11. århundrede De kristne generobrer store dele af Spanien. Sicilien bliver indtaget af normannerne, og korsfarerriger bliver etableret kortvarigt i Palæstina og Syrien.
1071 Seljukkerne besejrer byzantinerne i slaget ved Manzikert.
1087 Soninke tager magten fra almoraviderne i Sahelområdet.
1090 Hasan-i Sabbah erobrer Alamut i de persiske bjerge, hvor sekten assassinerne bliver skabt.
1095-1270 Korstog til det hellige land.
1099 Korsfarerne indtager Jerusalem.
1100 Berberne tilkæmper sig magten i Norafrika.
12. og 13. århundrede Sufi ordenen (turuq) bliver grundlagt.
1126-98 Averroës' levetid. Han var en muslimsk filosof fra Cordoba, der forsøgte at integrere islam med antikkens græske filosofi.
1171 Fatimiderne mister magten i Ægypten, da Saladin erobrer landet.
1174 Saladin erklærer sig sultan af Ægypten og Syrien.
1193 Saladin dør, men inden da er de fleste korsfarerstater generobret for islam.
1200-1526 Delhisultanatet i Nordindien.
13. århundrede Assassinerne udslettes af mongolerne. Indiske herskere i Delhi tiltager sig sultantitel. Den spanske mystiker, Muhyi al-Din ibn al-Arabi (1165-1240) virker i de muslimske dele af Spanien.
1203 Kong Sumanguru styrter soninkekongen.
1221 Djenghis Khan og mongolerne trænger ind i Persien.
1235 Kongen af Mali besejrer kong Sumanguru, og Mali overtager Ghanas rolle.
1241 Mongolerne indtager Punjab.
1258 Mongolerne erobrer Baghdad, byen bliver plyndret og kaliffen dræbt. Det afslutter abbasidekalifatet.
1281-1324 Uthman (Osman)s regeringstid. Han grundlægger det osmanniske rige. Muslimske handelsfolk og missionerende sufier slår sig ned i Sydøstasien.
1307 Mansa Musa, som er en troende muslim, bliver konge af Mali. I hans regeringstid forøges antallet af omvendte betydeligt.
1332 Mansa Musa dør, og Mali bliver styret af en række konger, der ikke kan forsvare landets enorme territorium.
ca. 1350 Osmannerne erobrer Bursa (ved Marmarahavets sydlige bred) og Iznik og rykker ind i Østeuropa.
1350-1680 Muslimske stater i Sydindien.
1366 Det osmanniske riges hovedstad flyttes fra Bursa til Adrianopel.
1380-1918 Det osmanniske rige.
1380'erne Osmannerne kontrollerer Balkan.
1400 Mali svækkes langsomt, og berberne overtager handel og lærdomscentre i Timbuktu og Walata.
1400'erne Islam når til Filippinerne.
1435 Songhais fyrste erklærer Gao uafhængigt af Mali.
1453 Mehmet Erobreren (regeringstid: 1451-81) erobrer Konstantinopel og omdøber den til Istanbul. Sultanen bliver byzantinsk kejser.
1490 Askia Muhammad bliver konge af Songhai og erklærer islam for statsreligion.
1492 De kristne driver de sidste muslimer ud af Spanien, da Granada er erobret. Alle muslimer og jøder fordrives fra Spanien.
1500 Songhai bliver det største rige i Afrika med en stærkt muslimsk befolkning.
1501-1799 Safavidedynastiet i Iran. Isma'il (1487-1524) hævder at være den skjulte imam, og erklæres shah af Persien. Tolver shiismen bliver Persiens officielle religion.
1516 Osmannerne erobrer Syrien og Ægypten.
1517 Osmannerne har kontrollen over Mekka og Medina.
1520-66 Suleiman den Storslåedes regeringstid. Det osmanniske rige når sit højdepunkt. Ungarn og kystegnene i Tunesien og Algeriet kommer under osmannisk styre.
1526-1857 Moguldynastiet i Indien. Babur erobrer Delhisultanatet og får kontrol med Nordindien.
1556 Akbar grundlægger mogulriget i Nordindien.
1585 Marokkos fyrste erobrer Songhais saltminer.
1590 Marokkos fyrste sender tropper for at erobre Songhai. De erobrer først Gao, så Timbuktu og endelig Songhai.
17. og 18. århundrede Efter langvarige krige generobrer Venezia, Østrig-Ungarn og Rusland efterhånden de osmanniske områder i Europa.
1625 Java kommer under det muslimske kongerige Mataram.
1654 Taj Mahal færdiggjort.
1683 Osmannernes ekspansion i Europa standes i Slaget om Wien
1699 Ved underskrivelsen af Karlowitztraktaten må det osmanniske rige vedstå tabet af de første, betydningsfulde områder i Europa.
1720'erne Muhammad Abd al-Wahhab afviser sufisme og alle nyskabelser (bid'a). Han grundlægger det kommende saudiarabiske kongedømme. Hinduer tager magten fra mogulerne.
1738 Mogulriget bliver invaderet af afghanere.
1779 Afghanerne jages bort af Qajardynastiet, der regerer Persien indtil 1925.
1798 Napoleons ekspedition til Egypten.
1805 Muhammad Ali bliver Ægyptens guvernør, og landet bliver uafhængigt af osmannerne, får kontrollen med det vestlige Arabien og dele af Sudan. Den kulturelle renæssance nahdaen begynder omkring dette tidspunkt.
1807-76 Tanzimat-perioden, hvor det osmanniske rige gennegår et intensivt program for modernisering af administration, lovgivning og lægekunst.
1815-1900 Kristen kolonisering af Nordafrika og Mellemøsten.
1830 Grækenland river sig løs fra osmannerne.
1850'erne Ikke-muslimske indbyggere i det osmanniske rige ligestilles med muslimerne.
1858 Den sidste mogul i Indien afsættes og hele subkontinentet kommer under britisk styre.
1876-1908 Abd al-Hamid 2.s regeringstid, som er en enevældig og religiøst konservativ periode i det osmanniske rige.
1878 Berlinkongressen anerkender Balkanstaternes uafhængighed af muslimsk styre.
1882-1952 Ægypten besat af briterne.
1908-18 Den nationalistiske bevægelse, "ungtyrkerne", opstår, og der kommer en mere liberal politik i det osmanniske riges sidste år.
1912 Grundlæggelsen af den Islamiske Union (Sareket Islam), som er en sydøstasiatisk bevægelse for modernisering.
1918 Det osmanniske rige bryder sammen. Folkeforbundet giver Storbritannien mandatoverhøjhed over Palæstina og Iraq, mens Frankrig får magten i Libanon og Syrien.
1919-1984 Befrielse fra kolonistyre.
1923 Den tyrkiske republik dannes. Mustafa Kemal (Kemal Atatürk) bliver dens første præsident.
1928 Ikhwan al-Muslimun (Muslimske Broderskab) grundlægges i Ægypten.
1941 Jamaat-i Islami reformbevægelsen grundlægges i Lahore i Indien.
1945 Indonesien bliver en uafhængig republik.
1945-1960'erne Islam spredes til Vesten med masseindvandringer fra Asien, Afrika og Indien.
1947 Pakistan grundlægges som en islamisk nation. Islam bliver en mindretalsreligion i Indien.
1948 1. Arabisk-israelske krig (Israels uafhængighedskrig).
1957 Den uafhængige, malayiske stat oprettes med islam som officiel religion, men med garanteret tolerance.
1964 PLO grundlagt.
1967 2. Israelsk-arabiske krig (Seksdageskrigen)
1973 3. Israelsk-arabiske krig (Yom Kippur-krigen)
1979 Shahen af Iran bliver styrtet af den undertrykte befolkning og ayatollah Khomeini, skaber et strengt fundamentalistisk styre (teologisk-samfundsstruktur) efter shiittiske principper.
1990'erne Talibanerne kommer til magten i Afghanistan.
2001 Muslimske ekstremister angriber USA den 11. september.
2006 Muhammed-tegningernes offentliggørelse medfører uroligheder flere steder i den islamiske verden.
2011 Det arabiske forår fører med sig den største kulturelle revolution i de arabiske lande siden afkoloniseringen.