Spring til indhold

Superisligaen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Metal Ligaen
Land(e) Danmark
Etableret1960
Første sæson1960-61
Antal hold9
Nedrykning tilIngen direkte nedrykning
PokalturneringMetal Cup
International turneringChampions Hockey League
IIHF Continental Cup
Nuværende mestreSønderjyskE
(2024-25)
Flest mesterskaberHerning IK / Herning Blue Fox (16)
Tv-partneremetalligaen.tv
Hjemmesidewww.metalligaen.dk
Superisligaen 2023-24

Superisligaen eller Metal Ligaen er den bedste danske ishockeyliga for mænd. Den har tidligere været kendt under andre navne: 1. division (1960-85), Eliteserien (1985-98), og siden 1998 har navnet oftest været solgt til sponsorer. Ligaens nuværende sponsornavn er Metal Ligaen som følge af et sponsorat fra Dansk Metal.

Spillerne i Superisligaen er fortrinsvis semi-professionelle. Vinderen af ligaen kåres til Danmarksmester i ishockey.

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Danmarks Ishockey Unions turneringsbestemmelser er ligaens navn Superisligaen.[1] Men siden 1998 har ligaens navn oftest været solgt til sponsorer, og derfor har den gennem tiden haft følgende navne.[2]

Periode Navn
1998 - 2001 Codan Ligaen
2001 - 02 Sanistål Ligaen
2002 - 04 SuperBest Ligaen
2004 - 07 Oddset Ligaen
2007 - 13 AL-Bank Ligaen
Efterår 2013 Ishockeyligaen
1. januar 2014 - 2026 Metal Ligaen[3]

Format

[redigér | rediger kildetekst]

Nuværende format

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Superisligaen 2023-24

Hold

[redigér | rediger kildetekst]

Superisligaen har deltagelse af de klubber, der har fået tildelt ligalicens af Danmarks Ishockey Unions licensudvalg. Siden 1988 har antallet af hold i ligaen varieret fra otte til elleve hold.

Grundspil

[redigér | rediger kildetekst]

I sæsonen 2023-24 har ligaen deltagelse af ni hold, der først spiller et grundspil, hvor alle hold spiller 48 kampe – seks kampe (tre på hjemmebane og tre på udebane) mod hvert af de otte andre hold. Hvis kampene ikke er afgjort efter ordinær spilletid (60 minutter), spilles der op til 5 minutters forlænget spilletid indtil først scorede mål, det såkaldte sudden victory. I den forlængede spilletid spiller begge hold med tre markspillere og en målmand på isen. Hvis der ikke er scoret efter de 5 minutter, afgøres kampen i straffeslagskonkurrence.

Point gives som følger:

Slutspil

[redigér | rediger kildetekst]

Grundspillets otte bedst placerede hold går videre til slutspillet, der afvikles som en cupturnering. De otte hold i kvartfinalerne parres i fire opgør, hvor vinderne går videre til semifinalerne. De to vindere af semifinalerne mødes i finalen, mens de to tabere spiller om bronzemedaljerne. Alle opgør i kvartfinalerne, semifinalerne og finalen spilles bedst af syv kampe, mens bronzekampen afgøres over to kampe, hvor den samlede målscore afgør. I kvartfinalerne og semifinalerne spillet det højst seedede hold mod det lavest seedede hold, det næsthøjst seedede hold mod det næstlavest seedede osv.

I slutspilsserierne mødes holdene skiftevis på hjemme- og udebane. I opgør bedst af syv kampe spiller det højst seedede hold på hjemmebane i kamp 1, 3, 5 og 7, mens det lavest seedede hold har hjemmebane i de øvrige kampe i serien. I slutspilskampe, hvor der ikke er fundet en afgørelse efter ordinær spilletid, spilles der sudden death med fem markspillere og en målmand på hvert hold indtil først scorede mål i perioder a 20 minutter. Der er således i teorien ikke nogen øvre grænse for hvor lang en slutspilskamp kan blive.

Historiske formater

[redigér | rediger kildetekst]

De første tre turneringer om danmarksmesterskabet i ishockey blev afviklet som playoff-kampe mellem de bedste sjællandske hold, og vinderen af det jyske mesterskab. I 1960 oprettedes den første landsdækkende liga, 1. division, med fire hold, der afgjorde mesterskabet i en dobbeltturnering alle-mod-alle, således at alle holdene mødtes både ude og hjemme. I løbet af de næste 13 sæsoner blev antallet af hold i ligaen gradvist øget til 10, men formatet forblev en dobbeltturnering alle-mod-alle uden slutspil.

I 1974 indførtes et slutspil for de seks bedste hold i 1. division efter den indledende dobbeltturnering. De seks hold spillede endnu en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav yderligere ti kampe til de seks slutspilshold.

Dette format holdt imidlertid kun i fire sæsoner. Herefter blev ligaen reduceret fra 10 til 8 hold, som til gengæld fik lov at spille en firdobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket betød, at der fortsat var 28 kampe til hvert hold. Til gengæld blev slutspillet afskaffet. Det blev dog genindført fire sæsoner senere til sæsonen 1981-82. De otte hold skulle stadig spille en firdobbeltturnering alle-mod-alle (28 kampe pr. hold), men derefter gik de fire bedste hold videre til semifinaleserierne, der blev spillet bedst af tre kampe, og de to vindere af semifinalerne spillede så finale om mesterskabet, ligeledes bedst af tre kampe.

Michael Smidt fra Rødovre Mighty Bulls tager en face off mod Frederikshavn White Hawks' Mike Grey i en kamp i AL-Bank Ligaen 2007-08.
Herning Blue Fox vandt 4-0 over Rødovre Mighty Bulls i den tredje semifinalekamp i AL-Bank Ligaen 2010-11 og bragte sig dermed foran med 2-1 i kampe i semifinaleserien, som de senere vandt med 4-1.

Sæsonen 1984-85 var en åben tilmeldingsturnering, der fik deltagelse af 14 hold. Efter en dobbeltturnering alle-mod-alle (26 kampe pr. hold) gik de fire bedste hold videre til et slutspil, hvor holdene igen spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. De syv bedste hold kvalificerede sig til den efterfølgende sæsons Eliteserie, som ligaen herefter blev kaldt. Holdene spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket gav 24 spillerunder, men slutspilsformatet var fortsat det samme: en dobbeltturnering med de fire bedste hold fra grundspillet. I 1988 ændredes slutspilsformatet dog til at de fire hold spillede semifinaler bedst af tre kampe efterfulgt af en finaleserie, ligeledes bedst af tre kampe. I 1989 udvidedes ligaen igen til otte hold, men formatet forblev ellers uændret. I 1990 blev finaleserien ændret fra bedst af tre til bedst af fem kampe, og året efter undergik semifinaleserierne samme forandring.

Efter nogle år med et forholdsvis uændret format, blev der til sæsonen 1992-93 indført en helt ny struktur. Ligaen blev udvidet fra otte til ti hold. De ti hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle (18 kampe pr. hold), og slutspillet udvidedes fra fire til seks hold, der skulle spille endnu en dobbeltturnering alle-mod-alle (10 kampe pr. hold) under det nye navn Superisligaen. Fra denne pulje gik de fire bedste hold videre til semifinalerne og finalen, som fortsat afvikledes bedst af fem kampe. Allerede to år senere blev grundspillet udvidet til en firedobbeltturnering med 36 spillerunder. Til gengæld blev de seks hold i Superisligaen nu inddelt i to puljer med tre hold, der hver spillede en dobbeltturnering om én plads i finalen.

Det format holdt kun to sæsoner, inden det til sæsonen 1996-97 blev erstattet med det indtil da hårdeste sæsonprogram, der for første gang også omfattede kvartfinaler. Grundspillet bestod af en tripelturnering alle-mod-alle, dvs. 27 spillerunder, hvorfra de seks bedste hold gik videre til Superisligaen, der ligeledes var en tripelturnering med 15 kampe pr. hold, og hvor holdene udelukkende spillede om seedninger til kvartfinalerne. De øvrige fire hold fra grundspillet spillede en "fortsat Eliteserie" sammen med de fire bedste hold fra den næstbedste række, 1. division, om de sidste to kvartfinalepladser. Kvartfinalerne, semifinalerne og finalen blev alle spillet bedst af fem kampe. I den efterfølgende sæson blev Superisligaen dog reducereret fra en tripel- til en dobbeltturnering.

I 1998 fik ligaen sit første sponsornavn, og sæsonen 1998-99 blev derfor spillet under navnet Codan Ligaen. Det blev "fejret" med at omdanne grundspillet til en firedobbeltturnering, der gav 36 kampe til hvert af de ti hold. Som noget andet nyt gik hele otte af de ti hold nu videre til slutspillet, der startede med to kvartfinalepuljer med hver fire hold, der spillede en dobbeltturnering. De to bedste hold fra hver kvartfinalepulje fortsatte slutspillet i semifinalerne og finalen, der fortsat spilledes bedst af fem kampe. Dette format holdt i fem sæsoner, bortset fra at ligaen blev afviklet med ni i stedet for ti hold i sæsonen 2000-01. Sæsonen 2001-02 blev spillet under det sponsorerede navn Sanistål Ligaen, mens navnet fra 2002-03 var SuperBest Ligaen.

I 2003 blev ligaen reduceret til ni hold, men holdene skulle stadig spille 36 kampe i grundspillet. De to kvartfinalepuljer blev erstattet af fire kvartfinaleserier bedst af syv kampe, og semifinale- og finaleserierne blev også udvidet fra bedst af fem til bedst af syv kampe. Under dette format fik ligaen tre sæsoner under navnet Oddset Ligaen med Danske Spil som sponsor.

Efter hele fire år med uændret format blev ligaen i 2007 udvidet fra ni til ti hold, samtidig med at Arbejdernes Landsbank tiltrådte som hovedsponsor for Danmarks Ishockey Union, hvilket afstedkom at ligaen skiftede navn til AL-Bank Ligaen. De ti hold blev kastet ud i det hidtil længste grundspil i ligaens historie. Hver hold skulle spille 45 kampe, inden de otte bedste hold gik videre til kvartfinaler, semifinaler og finale, alle bedst af syv kampe. Det format holdt imidlertid kun én sæson, hvorefter grundspillet blev reduceret til 36 kampe, efterfulgt af to mellemspil: mellemspil A for grundspillets seks bedste hold, der spillede en dobbeltturnering om seedninger til kvartfinalerne, og mellemspil B for de sidste fire hold, der spillede en tripelturnering om de sidste to kvartfinalepladser. Året efter, i 2009-10, droppede man igen mellemspillene og gik direkte til kvartfinalerne efter 36 grundspilskampe.

I 2010 faldt antallet af hold i ligaen til otte for første gang siden 1992. Eftersom man ikke ville lade alle otte hold gå videre til slutspillet, blev dette indskrænket til kun at omfatte seks hold. De seks hold blev inddelt i to kvartfinalepuljer med tre hold, som hver spillede en dobbeltturnering om to semifinalepladser. Da ligaen sæsonen efter igen voksede til ni hold, vendte man tilbage til formatet fra sæsonen 2009-10 med den modifikation, at grundspillet blev udvidet fra 36 til 40 spillerunder, men fortsat med kvartfinaler, semifinaler og finale bedst af syv kampe.

Den 1. januar 2014 skiftede ligaen navn til Metal Ligaen som følge af et sponsorat fra Dansk Metal.

I 2014 blev ligaen udvidet med Unibet Stars Gentofte, og samtidig blev grundspilsformatet ændret til en firedobbeltturnering med 36 kampe til hvert hold. Klubberne kritiserede imidlertid formatet for at indeholde for få kampe, og allerede den følgende sæson blev det derfor ændret til en femdobbelt turnering, hvor alle hold havde fem indbyrdes opgør i løbet af grundspillet, således at holdene spillede 45 kampe i alt.

I 2017 blev ligaen udvidet til 11 hold, således at den for første gang siden sæsonen 1984-85 fik deltagelse af mere end ti hold, men formatet med fem indbyrdes opgør mellem alle holdene blev bibeholdt, hvilket gav 50 kampe til hvert hold. Til gengæld blev slutspillet udvidet fra otte til ti hold, hvor de fire lavest seedede hold spillede "play-in" om de sidste to kvartfinalepladser. Året efter blev ligaen igen reduceret til ti hold, da Gentofte Stars ikke fik sin ligalicens fornyet, hvilket betød, at man vendte tilbage til 45 kampe pr. hold i grundspillet, syv direkte kvartfinalepladser og to pladser i "play-in", hvor der blev spillet om den sidste kvartfinaleplads. Man ændrede imidlertid play-in-formatet en smule, således at det højst seedede hold fik hjemmebane i kamp 1 og 3 i stedet for i kamp 2 og 4. I løbet af sæson gik Hvidovre Fighters imidlertid konkurs, hvilket medførte, at alle de ni tilbageværende hold kvalificerede sig til slutspillet.

I 2019 afskaffede man play-in-delen i slutspillet og vendte tilbage til formaterne fra 2003-08 og 2011-17 med otte slutspilsdeltagere, der alle startede i kvartfinalerne. Til gengæld blev grundspillet udvidet til en seksdobbelt-turnering alle-mod-alle, således at man nåede op på 48 spillerunder.

Liganavn Sæson Grundspil Slutspil
Hold Kampe[4] 1. fase 2. fase 3. fase 4. fase
1. division 1960–61 4 6 Intet slutspil
1961–62
1962–63 5 8
1963–64
1964–65
1965–66 7 12
1966–67 6 10
1967–68 8 14
1968–69
1969–70
1970–71 10 18
1971–72
1972–73
1973–74 10 18 Puljespil
(6 hold)
1974–75
1975–76
1976–77
1977–78 8 28 Intet slutspil
1978–79
1979–80
1980–81
1981–82 8 28 Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
1982–83
1983–84
1984–85 14 26 Puljespil
(4 hold)
Eliteserien 1985–86 7 24
1986–87
1987–88
1988–89 Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
1989–90 8 28
1990–91
1991–92
1992–93 10 18 Superisligaen
(6 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
1993–94
1994–95 10 36 Superisligaen
(2 × 3 hold)
1995–96
1996–97 10 27 Superisligaen (6 hold)
Eliteserien (8 hold[5]) 		Kvartfinaler
(8 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
1997–98
Codan Ligaen 1998–99 10 36 Kvartfinalepuljer
(2 × 4 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
1999–2000
2000–01 9 32
Sanistål Ligaen 2001–02 10 36
SuperBest Ligaen 2002–03
2003–04 9 36 Kvartfinaler
(8 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
Oddset Ligaen 2004–05
2005–06
2006–07
AL-Bank Ligaen 2007–08 10 45
2008–09 10 36 Mellemspil A (6 hold)
Mellemspil B (4 hold) 		Kvartfinaler
(8 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
2009–10 9 36 Kvartfinaler
(8 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
2010–11 8 39 Kvartfinalepuljer
(2 × 3 hold)
2011–12 9 40 Kvartfinaler
(8 hold)
2012–13
Metal Ligaen 2013–14
2014–15 10 36
2015–16 45
2016–17
2017–18 11 50 Play-in (4 hold) Kvartfinaler
(8 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
2018–19 10 45 Play-in (2 hold)
2019–20 9 48 Kvartfinaler
(8 hold) 		Semifinaler
(4 hold) 		Finale
(2 hold)
2020–21
2021–22
2022–23
2023–24

Placeringer

[redigér | rediger kildetekst]

Holdene har gennem sæsonerne opnået følgende placeringer i ligaen. Placeringerne er angivet efter evt. slutspil. For hold, der er slået ud af slutspillet på samme stadium uden efterfølgende placeringskampe, f.eks. i kvartfinalerne, er deres placeringer afgjort ud fra placeringen i det foregående grundspil.

1960-85

[redigér | rediger kildetekst]
Hold Sæson
60-
61 		61-
62 		62-
63 		63-
64 		64-
65 		65-
66 		66-
67 		67-
68 		68-
69 		69-
70 		70-
71 		71-
72 		72-
73 		73-
74 		74-
75 		75-
76 		76-
77 		77-
78 		78-
79 		79-
80 		80-
81 		81-
82 		82-
83 		83-
84 		84-
85
Brøndby IC - - - - - - - - - - - - - - 10 - - - - - - - - - -
Esbjerg IK - - - - 2 3 3 2 1 3 3 2 3 5 4 6 7 7 7 6 8 - - 7 3
Esbjerg SK 3 4 2 3 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Frederikshavn IK - - - - - - - - - - - - - 10 - - - - 8 - 7 4 8 - 5
Furesøen - 3 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Gladsaxe SF - - 4 4 3 2 1 1 2 2 1 3 4 1 1 3 2 8 - - - - - - 12
Herlev IK - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 3 1 4
Herning IK - - - - - - - 7 7 8 8 6 1 3 5 7 1 6 6 7 3 8 - - 2
HIK - - - - - - - 8 - 7 9 9 9 9 9 9 10 - - - - 7 6 5 6
Hvidovre IK - - - - - - - - - - 10 - - - - 10 8 - - 8 - - - - -
KSF 1 1 3 1 1 1 2 4 6 1 5 1 2 2 2 1 4 2 5 5 6 5 5 8 11
Rungsted IK 2 2 1 2 4 4 5 3 5 5 2 8 7 6 3 5 9 4 4 2 5 6 4 3 8
Rødovre SIK - - - - 5 5 4 5 4 4 6 5 8 7 6 4 5 1 2 4 2 2 1 4 1
Silkeborg SF 4 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
IK Skovbakken - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 14
Tårnby Boldklub - - - - - - - - - - - 10 - - - - - - - - - - - - -
Tårnfalkene - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 13
USG - - 5 5 [6] 6 [7] - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Vojens IK - - - - - 7 6 6 3 6 3 4 6 4 7 8 6 3 1 1 4 1 7 6 7
AaB - - - - - - - - 8 - 7 7 5 8 8 2 3 5 3 3 1 3 2 2 9
IK Aalborg - - - - - - - - - - - - 10 - - - - - - - - - - - 10

1985-2024

[redigér | rediger kildetekst]

For klubber med eliteoverbygninger er placeringen angivet for moderklubben, idet forskellige overbygninger gennem tiden kan have haft flere navne. Hold, der har spillet som fælles overbygning på flere moderklubber, f.eks. Copenhagen Hockey, er angivet separat.

Hold Sæson
85-
86 		86-
87 		87-
88 		88-
89 		89-
90 		90-
91 		91-
92 		92-
93 		93-
94 		94-
95 		95-
96 		96-
97 		97-
98 		98-
99 		99-
00 		00-
01 		01-
02 		02-
03 		03-
04 		04-
05 		05-
06 		06-
07 		07-
08 		08-
09 		09-
10 		10-
11 		11-
12 		12-
13 		13-
14 		14-
15 		15-
16 		16-
17 		17-
18 		18-
19 		19-
20 		20-
21 		21-
22 		22-
23 		23-
24
Copenhagen Hockey - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 9 9 - - - - - - - - - - -
Esbjerg[8] 2 5 1 5 6 5 2 1 2 2 1 2 4 3 3 3 9 4 1 9 8 4 9 6 5 7 8 7 5 2 1 1 4 5 6 3 4 4 2
Frederikshavn[9] 3 4 4 1 3 6 6 7 4 6 8 8 3 2 1 5 4 8 6 3 5 7 2 7 4 2 7 2 3 3 3 3 6 3 5 6 7 7 9
Gentofte[10] - - - - - - - - - - - 4 7 10 - - - - - - - - - - - - - - - 10 9 2 10 - - - - - -
Gladsaxe - - 7 - - - - 10 - - - - - - 10 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Herlev[11] 4 6 2 4 5 4 8 - - - - - - - 9 9 7 6 8 5 9 9 10 9 - - 6 8 8 9 10 10 8 8 7 7 8 3 7
Herning[12] 5 1 5 3 2 1 1 2 1 1 3 1 1 6 2 1 3 1 4 1 3 1 1 2 3 1 1 5 2 4 2 7 2 6 2 5 6 2 4
HIK 7 - - 6 4 7 5 6 9 8 9 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Hvidovre[13] - - - - - - - - 7 10 4 7 8 8 - - 8 [14] - - - - 8 [14] 8 6 - - - - - - 11 [14] - - - - -
Odense[15] - - - - - - 7 9 6 7 6 9 9 7 4 8 2 2 3 4 7 5 4 4 9 8 2 4 6 5 5 4 9 9 9 9 3 5 5
Rungsted[16] - - - - - 8 - 4 5 3 2 3 2 5 5 4 1 3 5 6 4 8 7 5 7 - - - 9 7 6 8 3 1 4 1 2 8 6
Rødovre[17] 1 3 6 7 1 2 3 3 8 9 7 6 6 1 6 2 6 5 9 7 6 6 5 3 6 4 5 3 7 6 7 9 5 7 8 8 9 9 8
Vojens[18] 6 7 - - 8 - - 8 10 4 5 5 5 4 7 7 5 [14] 7 8 1 3 3 1 1 3 3 1 1 1 4 6 7 2 3 3 5 6 1
Aalborg[19] - 2 3 2 7 3 4 5 3 5 10 10 10 9 8 6 10 7 2 2 2 2 6 8 2 5 4 6 4 8 8 5 1 4 1 2 1 1 3

I sæsonen 2019-20 blev slutspillet aflyst pga. COVID-19-pandemien, og der blev ikke kåret nogen mester. Tabellen viser holdenes placering i grundspillet.

Kendte spillere

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Danmarks Ishockey Union - Love og turneringsbestemmelser". Arkiveret fra originalen 28. februar 2014. Hentet 24. februar 2014.
  2. ^ "Danmarks Ishockey Union - Mens vi venter: Ligasponsor-historik (2. december 2013)". Arkiveret fra originalen 22. december 2014. Hentet 24. februar 2014.
  3. ^ Metal Ligaen - Dansk Metal og Danmarks Ishockey Union forlænger samarbejdet frem til 2026 (17. februar 2022)
  4. ^ Antal kampe pr. hold i grundspillet.
  5. ^ De fire dårligste hold fra Eliteseriens grundspil de fire bedste hold fra 1. division.
  6. ^ USG blev ekskluderet fra 1. division i ishockey 1964-65, eftersom holdet udeblev fra en kamp mod Esbjerg IK.
  7. ^ USG trak sit hold fra turneringen i sæsonen 1966-67
  8. ^ Herunder overbygningerne Esbjerg Oilers, Esbjerg Panthers, EfB Ishockey og Esbjerg Energy.
  9. ^ Herunder overbygningen Frederikshavn White Hawks.
  10. ^ Herunder overbygningerne Unibet Stars Gentofte og Gentofte Stars.
  11. ^ Herunder overbygningerne Herlev Hornets og Herlev Eagles.
  12. ^ Herunder overbygningen Herning Blue Fox.
  13. ^ Herunder overbygningerne Totempo HvIK, Hvidovre Ligahockey og Hvidovre Fighters.
  14. ^ a b c d Holdet forlod ligaen i løbet af sæsonen, fordi selskabet bag holdet blev erklæret konkurs.
  15. ^ Herunder overbygningen Odense Bulldogs.
  16. ^ Herunder overbygningerne Rungsted Cobras, Nordsjælland Cobras, Rungsted Ishockey og Rungsted Seier Capital.
  17. ^ Herunder overbygningen Rødovre Mighty Bulls.
  18. ^ Herunder overbygningen SønderjyskE Ishockey.
  19. ^ Herunder overbyningerne Aalborg Panthers, Aalborg Ishockey og Aalborg Pirates.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Superisligaen&oldid=11882738"