Spring til indhold

Stinus Kæmpe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stinus Kæmpe
Stinus Kæmpe under DM i enkeltstart 2021.
Personlig information
FødtStinus Bjerring Kæmpe Rediger på Wikidata
26. februar 2001 (23 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
LandAustralien,
Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
BopælMelbourne (2012-2020) Rediger på Wikidata
DisciplinLandevejscykling Rediger på Wikidata
Amatørhold
ÅrHold Rediger på Wikidata
2020Carnegie Caulfield Cycling Club
1. jan. 2021–18. jun. 2021Sydkysten Cycling
19. jun. 2021–31. dec. 2021IBT-BH Carl Ras
2022ARBÖ headstart On-Fahrrad
Professionelle hold
ÅrHold Rediger på Wikidata
2023–2024WSA KTM Graz p/b Leomo
Eksterne henvisninger
Instagram Rediger på Wikidata
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stinus Bjerring Kæmpe (født 26. februar 2001 i København) er en dansk-australsk forhenværende cykelrytter, der senest kørte for WSA KTM Graz. Efter et længerevarende ophold i Australien, er han statsborger i både Danmark og Australien.

Kæmpe blev født i København. Som 12-årig flyttede han med familien til australske Melbourne, da faren skulle arbejde for Microsoft. Ved siden af skolegangen dyrkede han svømning. Da han i sommeren 2017 tog til Danmark for at gå på Ranum Efterskole College, stoppede han med svømning, da der ikke var mulighed for at dyrke sporten på skolen. Efter skoleopholdet i Ranum tog han tilbage til familien i Australien. Her begyndte han i foråret 2019 at cykle sammen med tidligere fodboldspiller Thomas Sørensen, og fik i efteråret tilknyttet en træner. I september kørte han sit første motionsløb. I december 2019 kørte han sit første licensløb, da han for Carnegie Caulfield Cycling Club stillede op i et etapeløb i den australske C-klasse. Her vandt han løbets to første etaper, og løbet samlet. Under det lange ophold i Australien fik Stinus Kæmpe også australsk statsborgerskab, hvilket betød at han kunne stille op ved de australske mesterskaber, og blev en kandidat til landets landshold.[1][2]

I slutningen af 2020 flyttede familien tilbage til Danmark og hovedstadsområdet, hvor de bosatte sig i Brønshøj. Fra starten af 2021-sæsonen begyndte Stinus Kæmpe hos Sydkysten Cycling Development Team, hvor han fra starten skulle køre i den danske B-klasse. Her blev det blandt andet til tre sejre på otte dage, og Kæmpe havde i løbet af kort tid samlet point nok til at rykke op i A-klassen. Derfor skiftede han i juni 2021 til klubbens DCU-team Team IBT-BH Carl Ras.[3]

Sammen med Daniel Guld flyttede Stinus Kæmpe i marts 2022 til det østrigske eliteteam ARBÖ headstart On-Fahrrad. De to danskere bosatte sig i en landsby udenfor Wien.[4]

Fra 2023-sæsonen skiftede Kæmpe til det østrigske kontinentalhold WSA KTM Graz p/b Leomo.[1][5] Her kørte han i to sæsoner, inden han valgte at stoppe sin aktive karriere som eliterytter.

2021
11. plads, danske U23-mesterskab i enkeltstart
2022
1. plads i Znievske DNI
2. plads, 1. etape af Tour of Bright
3. plads samlet i RBB Tour
3. plads, 1. etape
10. plads samlet i Tour of Szeklerland
2. plads i ungdomskonkurrencen
13. plads, australske U23-mesterskab i enkeltstart
2023
7. plads, australske U23-mesterskab i enkeltstart
  1. ^ a b Mielke, Anders (2. marts 2023). "Hvem er Stinus Kaempe?". Forhjulslir. Hentet 13. marts 2023.
  2. ^ Bech, Malthe Graungaard; Franklin, Rasmus Nowak (29. januar 2022). "O'Grady skyld i ung danskers deltagelse Down Under". Feltet.dk. Hentet 15. marts 2023.
  3. ^ Sydkysten Cycling (25. februar 2021). "Rytterpræsentation af Stinus Kaempe - 19 år". Facebook. Hentet 13. marts 2023.
  4. ^ Pedersen, Andy Joachim (12. november 2021). "Udenlandseventyr: To danskere skifter til østrigsk hold". Feltet.dk. Hentet 12. november 2022.
  5. ^ Assenholt, Jeppe Peschardt (8. december 2022). "Dansk-australier tager skridtet op på østrigsk kontinentalhold". Feltet.dk. Hentet 13. marts 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]