Soldaterkejserne

Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet. I perioden på 49 år var der lige så mange kejsere – nogle af dem var dog kejsere samtidig, og nogle anerkendes ikke som officielle kejsere.

Perioden under soldaterkejserne var meget usikker, og en stor del af de mange kejsere var højtstående generaler, der blev udråbt af deres hær til ny kejser, hvorpå de dræbte den gamle kejser og indsatte sig selv, alt sammen for blot at blive udsat for nøjagtig det samme selv et år senere.

Årsagen til de mange kup skal ses i, at det tidligere var lykkedes Galba, Vespasian og Septimius Severus at opnå kejserembedet ved at vende deres hære mod Rom. På grund af tidligere hærføreres succes, ønskede de også at prøve chancen.

Selvom perioden var politisk ustabil, skal man ikke tro, at riget ikke kom ud af stedet. Flere af kejserne fik sat projekter i gang f.eks. kejser Aurelian, der fik bygget en bymur omkring Rom.

Liste

Styre	Kejser	Noter
Februar/marts 235 til marts/april 238	Maximinus 1. Thrax	Myrdet af sine egne tropper
Tidlig 238	Gordian 1.	Guvernør i Afrika, erklæret medkejser med sin søn Gordian II ved folkets efterspørgsel. Begik selvmor efter at nederlag i et slag mod guvernøren af Numidia
Tidlig januar/marts 238 til slutningen af januar/april 238	Gordian 2.	Søn af og medkejser med Gordian 1. Faldet i kamp mod guvernøren af Numidia
April til juli 238	Pupienus og Balbinus	Senatorer valgt som medkejser af det romerske senat, da det afrikanske oprør blev slået ned. Myrdet af praetorer
Maj 238 til februar 244	Gordian III	Barnebarn af Gordian 1. – valgt af Senatet i en alder af 13. Faldt enten i kamp mod perserne under Shapur 1. i det moderne Irak (romerske historikere nævner ikke slaget) eller blev myrdet af praetor præfekt Philip, who der efterfulgte ham som Philippus Arabs
240 til 240	Sabinianus	Udråbte sig selv til kejser; besejret i kamp
Februar 244 til september/oktober 249	Philippus Arabs	Faldet i kamp af Decius nær nutidens Verona
248 til 248	Pacatianus	Udråbte sig selv til kejser; myrdet af sine egne soldater
248 til 248	Jotapian	Sagsøger
248 til 248	Silbannacus	Tilraner
249 til juni 251	Decius	Udnævnt af Philippus Arabs til at besejre Pacantius. Udnævnt som kejser af Donau-hærene. Faldet i kamp mod goterne.
249 til 252	Priscus	Udnævnt sig selv til kejser i de østlige provinser med goternes støtte.
250 til 250	Licinianus	Sagsøger
Tidlig 251 til 1. juli 251	Herennius Etruscus	Medkejser med sin far. Faldet i kamp mod goterne
251 til 251	Hostilian	Yngre bror af Herennius Etruscus, som han efterfulgte som kejser. Hans autoritet gik ikke langt uden for Rom grænser, hvor han snart døde pestudbrud.
June 251 til August 253	Gallus	Udnævnt til kejser af hæren efter Decius' og Herennius Etruscus' død. Regerede med sin søn Volusianus. Myrdet af sine egne soldater
Juli 251 til august 253	Volusianus	Medkejser med sin far Trebonianus Gallus. Myrdet af sine egne soldater
August 253 til October 253	Aemilian	Guvernør af Moesia Superior og Pannonien der besejrede en gotisk hær og udnævnt til kejser af sine soldater. Myrdet af sine egne soldater, da de indså, at de ikke kunne besejre Valerians hær, der ville hævne Trebonianus Gallus
253 til juni 260	Valerian	Guvernør a Rhin-provinserne. Medkejser med Gallienus; fanget af perserne. Døde i fangeskab
253 til september 268	Gallienus	Medkejser med Valerian 253 til 260, enekejser fra 260 til 268; myrdet
258 eller juni 260	Ingenuus	Udnævnte sig selv til kejser
260	Regalianus	Udnævnt kejser
260 til 261	Macrianus Major	Udnævnt kejser; tabte og døde under et slag
260 til 261	Quietus	Sagsøger
261 to 261 or 262	Mussius Aemilianus	Udnævnt kejser
268 til 268	Aureolus	Udnævnte sig selv til kejser; overgav sig til Claudius 2. Gothicus