Spring til indhold

Slammiversary

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Holdene introduceres ved den 9. Slammiversary

Slammiversary er et pay-per-view-show inden for wrestling produceret af Total Nonstop Action Wrestling (TNA). Det er ét af organisationens månedlige shows og er blevet afholdt i juni siden 2005. Det betragtes af mange som ét af TNA's vigtigste shows – sammen med Lockdown og Bound for Glory. Showets navn henviser til, at man ønsker at fejre TNA, der blev startet i juni 2002. Slammiversary var i starten kendt for sin King of the Mountain match.

Slammiversary VIII fandt sted d. 13. juni 2010 fra TNA Impact! Zone i Orlando, Florida. Det var den sjette udgave af showet, og man fejrede TNA's otte-års jubilæum.

Slammiversary IX fandt sted d. 12. juni 2011 fra TNA Impact! Zone i Orlando, Florida. Det var den syvende udgave af showet, og TNA fejrede sit ni-års jubilæum.

Slammiversary 2012 fandt sted d. 10. juni 2012 fra TNA Impact! Zone i Orlando, Florida. Det var den ottende udgave af showet, og TNA fejrede sit 10-års jubilæum. Ved showet blev det offentliggjort, at Sting ville blive det første medlem af TNA Hall of Fame nogensinde.