Skabelon:Uddrag indledning/testcases

Norge

Side by side comparison

{{Uddrag indledning}}

{{Uddrag indledning/sandkasse}}

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller nynorsk: Noreg; nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen og Svalbard. Dertil kommer Bouvetøen, et såkaldt biland, som ikke er en del af Kongeriget Norge. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5.455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt. Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905 . Under første verdenskrig var Norge neutralt, men led alligevel store tab primært i den store handelsflåde. Ved indgangen til 2. verdenskrig forsøgt Norge igen at holde sig neutralt, men blev invaderet af Nazi-Tyskland i 1940 og besat til 1945. Efter krigen opgav Norge neutraliteten og var blandt grundlæggerne af NATO. Opdagelsen sidst i 1960'erne af store oliereserver i havbunden ud for Norge har ført til stor velstand. Ved afstemninger i 1972 og 1994 har den norske befolkning modsat sig landets medlemskab af EU. Norges regeringsform er konstitutionelt monarki med parlamentarisme med Harald 5. som konge og Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet) som statsminister. Landet er administrativt opdelt i fylker og kommuner. Samerne har et vist selvstyre og indflydelse på dets traditionelle områder gennem Sametinget og Finnmarksloven. Selv om landet ikke er medlem af EU, har Norge tætte forbindelser til unionen og dens medlemslande samt til USA. Norge deltager i internationale militæraktioner i bl.a. Afghanistan, Kosovo, Sudan og Libyen. Norge er også medlem af en række internationale institutioner som FN, Europarådet, Nordisk Råd, EØS, WTO og OECD; desuden deltager Norge i Schengen-samarbejdet. Norge har rige forekomster af olie og naturgas samt en række mineraler og tømmer, ferskvand, vandkraft og fødevarer fra havet. Landet har det fjerdestørste BNI pr. indbygger i verden, især som følge af de rige olieforekomster, der har gjort Norge til den største olie- og gasproducent pr. indbygger uden for Mellemøsten. Landet er præget af den skandinaviske velfærdsmodel med ret til offentlige sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. I flere år siden 2000 har Norge ligget øverst på den verdensomspændende Human Development Index, der sætter tal på befolkningens udvikling på en række punkter, der ikke direkte har med økonomi at gøre. I 2011 lå Norge desuden øverst på demokrati-indekset. (Full article...)

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller nynorsk: Noreg; nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen og Svalbard. Dertil kommer Bouvetøen, et såkaldt biland, som ikke er en del af Kongeriget Norge. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på 5.455.582 (30. juni 2022). Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt. Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905 . Under første verdenskrig var Norge neutralt, men led alligevel store tab primært i den store handelsflåde. Ved indgangen til 2. verdenskrig forsøgt Norge igen at holde sig neutralt, men blev invaderet af Nazi-Tyskland i 1940 og besat til 1945. Efter krigen opgav Norge neutraliteten og var blandt grundlæggerne af NATO. Opdagelsen sidst i 1960'erne af store oliereserver i havbunden ud for Norge har ført til stor velstand. Ved afstemninger i 1972 og 1994 har den norske befolkning modsat sig landets medlemskab af EU. Norges regeringsform er konstitutionelt monarki med parlamentarisme med Harald 5. som konge og Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet) som statsminister. Landet er administrativt opdelt i fylker og kommuner. Samerne har et vist selvstyre og indflydelse på dets traditionelle områder gennem Sametinget og Finnmarksloven. Selv om landet ikke er medlem af EU, har Norge tætte forbindelser til unionen og dens medlemslande samt til USA. Norge deltager i internationale militæraktioner i bl.a. Afghanistan, Kosovo, Sudan og Libyen. Norge er også medlem af en række internationale institutioner som FN, Europarådet, Nordisk Råd, EØS, WTO og OECD; desuden deltager Norge i Schengen-samarbejdet. Norge har rige forekomster af olie og naturgas samt en række mineraler og tømmer, ferskvand, vandkraft og fødevarer fra havet. Landet har det fjerdestørste BNI pr. indbygger i verden, især som følge af de rige olieforekomster, der har gjort Norge til den største olie- og gasproducent pr. indbygger uden for Mellemøsten. Landet er præget af den skandinaviske velfærdsmodel med ret til offentlige sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. I flere år siden 2000 har Norge ligget øverst på den verdensomspændende Human Development Index, der sætter tal på befolkningens udvikling på en række punkter, der ikke direkte har med økonomi at gøre. I 2011 lå Norge desuden øverst på demokrati-indekset.

L'incoronazione di Poppea

Side by side comparison

{{Uddrag indledning}}

{{Uddrag indledning/sandkasse}}

L'incoronazione di Poppea (SV 308, Poppeas kroning) er en italiensk barokopera, der består af en prolog og tre akter. Den blev første gang opført i Venedig i karnevalssæsonen 1642-1643. Musikken, der tilskrives Claudio Monteverdi, er komponeret til en libretto af Giovanni Francesco Busenello. Operaen var en af de første, der byggede på historiske begivenheder og personer i stedet for klassisk mytologi, og den benytter således episoder fra skrifter af Tacitus, Sueton og andre i sin fortælling om, hvordan Poppea, den romerske kejser Neros elskerinde, opnår at blive kronet som kejserinde. Operaen blev genopført i Napoli i 1651 men blev derefter glemt, indtil partituret blev genopdaget i 1888. Den blev genstand for musikhistorikeres interesse sent i det 19. og først i det 20. århundrede. Operaen er blevet opført og indspillet mange gange siden 1960'erne. Originalpartituret eksisterer ikke længere; to overleverede kopier fra 1650'erne er indbyrdes forskellige i betydelig grad, ligesom kopierne ikke stringent følger originallibrettoen. Hvor meget af musikken der faktisk er skrevet af Monteverdi, er derfor omdiskuteret. Ingen af de eksisterende versioner af librettoen, hverken i håndskrift eller tryk, kan endeligt knyttes til førsteopførelsen på Teatro Santi Giovanni e Paolo; den præcise premieredato er desuden ukendt. Ligeledes er der kun få og usikre oplysninger om den oprindelige rollebesætning, og der er ingen overleveringer om, hvordan operaen oprindeligt blev modtaget af offentligheden. På trods af disse usikkerheder anerkendes operaen som regel som en del af Monteverdis værk, hans sidste og muligvis bedste opera. I modsætning til den traditionelle morale om dydens triumf, er det her den fuldbyrdede affære mellem Poppea og Nero, som er i værkets fokus; Busenellos libretto fremviser dramaets personer som moralsk kompromitterede. Operaen blev skrevet, da genren kun havde nogle få årtier på bagen; L'incoronazione di Poppea roses gerne for sin originalitet, sin melodi og for musikkens afspejling af personernes menneskelige egenskaber. Værket har været med til at definere det centrale i teatermusik – og desuden etableret Monteverdi som sin tids førende musikdramatiker. Hertug Vincenzo Gonzaga var Monteverdis arbejdsgiver i årene i Mantova, hvor komponisten skrev sine tidlige operaer. (Full article...)

L'incoronazione di Poppea (SV 308, Poppeas kroning) er en italiensk barokopera, der består af en prolog og tre akter. Den blev første gang opført i Venedig i karnevalssæsonen 1642-1643. Musikken, der tilskrives Claudio Monteverdi, er komponeret til en libretto af Giovanni Francesco Busenello. Operaen var en af de første, der byggede på historiske begivenheder og personer i stedet for klassisk mytologi, og den benytter således episoder fra skrifter af Tacitus, Sueton og andre i sin fortælling om, hvordan Poppea, den romerske kejser Neros elskerinde, opnår at blive kronet som kejserinde. Operaen blev genopført i Napoli i 1651 men blev derefter glemt, indtil partituret blev genopdaget i 1888. Den blev genstand for musikhistorikeres interesse sent i det 19. og først i det 20. århundrede. Operaen er blevet opført og indspillet mange gange siden 1960'erne. Originalpartituret eksisterer ikke længere; to overleverede kopier fra 1650'erne er indbyrdes forskellige i betydelig grad, ligesom kopierne ikke stringent følger originallibrettoen. Hvor meget af musikken der faktisk er skrevet af Monteverdi, er derfor omdiskuteret. Ingen af de eksisterende versioner af librettoen, hverken i håndskrift eller tryk, kan endeligt knyttes til førsteopførelsen på Teatro Santi Giovanni e Paolo; den præcise premieredato er desuden ukendt. Ligeledes er der kun få og usikre oplysninger om den oprindelige rollebesætning, og der er ingen overleveringer om, hvordan operaen oprindeligt blev modtaget af offentligheden. På trods af disse usikkerheder anerkendes operaen som regel som en del af Monteverdis værk, hans sidste og muligvis bedste opera. I modsætning til den traditionelle morale om dydens triumf, er det her den fuldbyrdede affære mellem Poppea og Nero, som er i værkets fokus; Busenellos libretto fremviser dramaets personer som moralsk kompromitterede. Operaen blev skrevet, da genren kun havde nogle få årtier på bagen; L'incoronazione di Poppea roses gerne for sin originalitet, sin melodi og for musikkens afspejling af personernes menneskelige egenskaber. Værket har været med til at definere det centrale i teatermusik – og desuden etableret Monteverdi som sin tids førende musikdramatiker. Hertug Vincenzo Gonzaga var Monteverdis arbejdsgiver i årene i Mantova, hvor komponisten skrev sine tidlige operaer.

H.C. Andersen

Side by side comparison

{{Uddrag indledning}}

{{Uddrag indledning/sandkasse}}

Hans Christian Andersen, mest kendt som H.C. Andersen (født 2. april 1805 i Odense, død 4. august 1875 i København), var en dansk forfatter og digter, der er verdensberømt for sine eventyr. Han var opfinderen af tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr, og var en af den danske guldalders vigtigste personer. Han var desuden kendt for sine papirklip, og han menes at have opfundet det flettede danske julehjerte. (Full article...)

Hans Christian Andersen, mest kendt som H.C. Andersen (født 2. april 1805 i Odense, død 4. august 1875 i København), var en dansk forfatter og digter, der er verdensberømt for sine eventyr. Han var opfinderen af tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr, og var en af den danske guldalders vigtigste personer. Han var desuden kendt for sine papirklip, og han menes at have opfundet det flettede danske julehjerte.

Mona Lisa

Side by side comparison

{{Uddrag indledning}}

{{Uddrag indledning/sandkasse}}

Mona Lisa (/ ˌmoʊnə ˈliːsə /; italiensk: Monna Lisa [ˈmɔnna ˈliːza] eller La Gioconda [la dʒoˈkonda], fransk: La Joconde [la ʒɔkɔ̃d]) er et halvlangt portrætmaleri af den italienske kunstner Leonardo da Vinci. Det betragtes som et arketypisk mesterværk fra den italienske renæssance, og er blevet beskrevet som "det bedst kendte, det mest besøgte, det mest skrevne om, det mest sungede om, det mest parodierede kunstværk i verden." Maleriets nye kvaliteter inkluderer motivets udtryk, der ofte beskrives som gådefuld, monumentaliteten i kompositionen, den subtile modellering af former og den atmosfæriske illusionisme. Maleriet menes af mange at være et portræt af den italienske adelskvinde Lisa Gherardini, hustru til Francesco del Giocondo, og er i olie på et hvidt Lombardisk poppelpanel. Det blev antaget være blevet malet mellem 1503 og 1506; Leonardo kan dog have fortsat arbejdet med det så sent som i 1517. Det nylige akademiske arbejde antyder, at det ikke ville være blevet startet inden 1513. Det blev erhvervet af kong Frans 1. af Frankrig og er nu den franske republiks ejendom, der er permanent udstillet på Musée du Louvre i Paris siden 1797. Mona Lisa er en af de mest værdifulde malerier i verden. Det har Guinness Rekordbog for den højest kendte forsikringsværdiansættelse i historien til $ 100 millioner USD i 1962 (svarende 6,564 milliarder kroner i 2024). (Full article...)

Mona Lisa (/ ˌmoʊnə ˈliːsə /; italiensk: Monna Lisa [ˈmɔnna ˈliːza] eller La Gioconda [la dʒoˈkonda], fransk: La Joconde [la ʒɔkɔ̃d]) er et halvlangt portrætmaleri af den italienske kunstner Leonardo da Vinci. Det betragtes som et arketypisk mesterværk fra den italienske renæssance, og er blevet beskrevet som "det bedst kendte, det mest besøgte, det mest skrevne om, det mest sungede om, det mest parodierede kunstværk i verden." Maleriets nye kvaliteter inkluderer motivets udtryk, der ofte beskrives som gådefuld, monumentaliteten i kompositionen, den subtile modellering af former og den atmosfæriske illusionisme. Maleriet menes af mange at være et portræt af den italienske adelskvinde Lisa Gherardini, hustru til Francesco del Giocondo, og er i olie på et hvidt Lombardisk poppelpanel. Det blev antaget være blevet malet mellem 1503 og 1506; Leonardo kan dog have fortsat arbejdet med det så sent som i 1517. Det nylige akademiske arbejde antyder, at det ikke ville være blevet startet inden 1513. Det blev erhvervet af kong Frans 1. af Frankrig og er nu den franske republiks ejendom, der er permanent udstillet på Musée du Louvre i Paris siden 1797. Mona Lisa er en af de mest værdifulde malerier i verden. Det har Guinness Rekordbog for den højest kendte forsikringsværdiansættelse i historien til $ 100 millioner USD i 1962 (svarende 6,564 milliarder kroner i 2024).