Siméon Luce
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Siméon Luce | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 29. december 1833  Bretteville-sur-Ay, Frankrig |
| Død | 14. december 1892 (58 år) Paris, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Paris Universitet, École nationale des chartes |
| Medlem af | Société de l'histoire de Paris et de l'Île-de-France, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1882-1892), Société de l'histoire de France (fra 1867), Société des anciens textes français |
| Beskæftigelse | Professor, historiker, middelalderforsker, chef de cabinet[1], arkivar |
| Arbejdsgiver | École nationale des chartes |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1883) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Auguste Siméon Luce (født 29. december 1833 i Bretteville-sur-Ay, død 14. december 1892 i Paris) var en fransk historiker.
Hans hovedværker er: La Jacquérie (1859), Bertrand du Guesclin et son temps (1876), Jeanne d'Arc à Domrémy (1886) og La France au temps de la guerre de Cent Ans (2 bind, 1890—93). Hans hovedfortjeneste i disse år været at give levende tidsbilleder efter Michelets mønster. Desuden har han udgivet en del årbøger fra middelalderen, således: La Chronique des quatre Valois (1862), 8 bind af Froissarts krønike (1870 ff.) og La Chronique du Mont-Saint-Michel (1879—82).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Luce, Siméon i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)