Spring til indhold

Sequanere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En del af kortet, Gallia, fra Butlers atlas fra 1907, der viser divisionerne af bispedømmet Gallia i det sene Romerske Kejserrige.[1] Ifølge nøglen viser kortet 17 Provinciae Galliae, "Galliens provinser", hvoraf det 17., [Provincia] Maxima Sequanorum, "Større Sequania", identificeret med en XVII vist i Jurabjergene, indeholder sequanerne og helvetiere.

Sequanerne eller Sequanierne var en gallisk stamme, der boede i Arar-flodens øvre flodbassin (Saône), Doubs-dalen og Jurabjergene under jernalderen og den romerske periode.[2]

Sequanernes landområde svarede nogenlunde til det nuværende Franche-Comté og dele af Bourgogne.[3] Jurabjergene adskilte Sequani fra helvetierne mod øst, men bjergene tilhørte sequanerne, da det smalle pas mellem Rhone og Genèvesøen var sequansk.[4] De kontrollerede dog ikke det område, hvor Saônes løber ud i Rhône, da helvetierne plyndrede hæduernes landområde dér.[5] Trækker man en linje vestpå fra Jura, kan man estimere sydgrænsen til at ligge omkring Mâcon, men Mâcon tilhørte hæduerne.[6] Strabon skriver, at Saône adskiller sequanerne fra hæduerne og lingonerne, hvilket betyder, at sequanerne kun lå på venstre eller østlige bred af Saône.[7] I det nordøstlige hjørne grænsede sequanernes landområde op til Rhinen.[8]

  1. ^ Butler, Samuel; Rhys, Ernest (1907). "Map 4, Gallia". The Atlas of Ancient and Classical Geography. Everyman. London; New York: J.M. Dent; E.P. Dutton.
  2. ^ Schön, Franz (Regensburg) (2006-10-01), "Sequani", Brill’s New Pauly (engelsk), Brill, hentet 2023-12-16
  3. ^ Chisholm 1911.
  4. ^ Caesar & BG, Book I, Section 6.
  5. ^ Caesar & BG, Book I, Section 11.
  6. ^ Caesar & BG, Book VII, Section 90
  7. ^ Strabo & Geography, Book 4, Chapter 1, Section 11.
  8. ^ Caesar & BG, Book I, Section 1.