Segura-klassen
Segura-klassen | |
---|---|
Klasseoversigt | |
Type | Minerydningsfartøj |
Bruger(e) | Armada Española |
Værft | Bazán, Cartagena |
Byggeperiode | 1996 – 2005 |
Byggede enheder | 6 |
Operative enheder | 6 |
Tekniske data | |
Deplacement | 550 tons |
Længde | 54 meter |
Bredde | 10,70 meter |
Dybgang | 2,50 meter |
Fremdrift | 2× MTU-Bazán 6V 396 TB83 dieselgenerator 2× Combimac elektromotor |
Fart | 14 knob |
Rækkevidde | 2.000 sømil (ved 12 knob) |
Besætning | 33 7 mand |
Sensorpakke | 1× Kelvin Hughes Type 1007 navigationsradar 1× Højfrekvent Indra-Raytheon-Thomson-Marconi SQQ 32 sonar 2× Pluto Plus undervandsdrone (M31-34) 1× Kongsberg Minesniper (M35-36) |
Artilleri | 1× 20mm/85 GAM-B01 Oerlikon maskinkanon |
Mindre både om bord | 2× RHIB |
Segura-klassen er en række af minerydningsfartøjer produceret for Armada Española i slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne. Klassen er navngivet efter spanske floder, og er navngivet efter den første enhed i klassen M31 Segura.
Design og konstruktion
[redigér | rediger kildetekst]Skibene blev konstrueret til at erstatte de otte gamle kystminerydnigsskibe i 1990'erne. Efter planen skulle der konstrueres 12 skibe, halvdelen kystnære enheder og den anden halvdel skulle kunne operere på åbent hav. Konstruktionen af de kystnære enheder blev udsat, og senere annulleret.[1] De første fire enheder (M31-M34) blev bygget i en serie ved Izar-værftet (senere Navantia) efter den britiske Sandown-klasses forbillede. Senere blev der produceret to enheder, med en option på yderligere to enheder. Skibene blev, i forhold til Sandown-klassen, produceret med en del spanske ændringer med fokus på:[2]
- At detektere forankrede miner på mellem 200-300 meters dybde.
- At designet minimerer den magnetiske og akustiske signaturer samt at klassen skaber så få trykbølger i vandet ved bevægelse.
- At kunne overleve en minedetonationer i nærheden.
Antimagnetisme
[redigér | rediger kildetekst]For at minimere skibenes magnetiske signatur er skibene ikke konstrueret i stål men af glasfiber med en PVC-kerne, beklædt med vinyl og polyester. Som en yderligere foranstaltning er de to elektromotorer fabrikeret til at udligne hinandens magnetfelt.
Fremdrivning
[redigér | rediger kildetekst]Skibene er udstyret med to dieselgeneratorer, de driver to elektromotorer der er placeret agterst i skibet over vandlinjen for at minimere skibenes undervandsstøjniveau.
Skibene benytter ikke traditionelle propeller, men et lydløst Voith-Schneider fremdrivningssystem, der giver skibene en formidabel manøvreevne og gør dem i stand til at vende på deres egen akse.
Skibenes to RHIB er også begge udstyret med støjdæmpede motorer.
Udstyr
[redigér | rediger kildetekst]Ligesom sine forgængere råder klassen over dykkerudstyr og undervandsdroner (Gayrobot Pluto Plus) der gør skibe i klassen i stand til at finde og destruere miner på 300 meters afstand. De sidste enheder i klassen blev i stedet udrustet med Kongsberg Minesniper (en fjernstyret undervandsdrone der er i stand til at finde og destruere miner på 4.000 meters afstand.
Segura-klassen er desuden udstyret med en skrogmonteret sonar, der kan detektere miner på 300 meters afstand. Skibene er udstyret med to kraner samt et dekompressionskammer i tilfælde af dykkersyge.
Skibe i klassen
[redigér | rediger kildetekst]Pennant | Navn | Søsat | Indgået | Skæbne | Kaldesignal |
---|---|---|---|---|---|
M31 | Segura | 25. juli 1997 | 27. marts 1999 | I tjeneste | EBIK |
M32 | Sella | 6. juli 1998 | 28. maj 1999 | I tjeneste | EBIL |
M33 | Tambre | 5. maj 1999 | 18. februar 2000 | I tjeneste | EBIM |
M34 | Turia | 22. november 1999 | 20. maj 2000 | I tjeneste | EBIN |
M35 | Duero | 28. april 2003 | 5. juli 2004 | I tjeneste | EBIF |
M36 | Tajo | 10. juni 2004 | 10. januar 2005 | I tjeneste | EBIG |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Inígo Puente, Alta Mar-planen, http://www.revistanaval.com/armada/especial/planalta.htm, december 1997, besøgt 5. april 2010.
- ^ Chris Chant, Barcos de Guerra, Editorial Libsa, Madrid, 2006, ISBN 84-662-1252-3