Sauropoder

Sauropoder
Skitse af Apatosaurus.
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukarya
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse	Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse	Reptilia (Krybdyr)
Overorden	†Dinosauria (Dinosaur)
Orden	†Saurischia
Underorden	†Sauropodomorpha
Infraorden	†Sauropoda
Familier
Brachiosauridae Camarasauridae Cetiosauridae Diplodocidae Euhelopodidae Nemegtosauridae Titanosauridae Vulcanodontidae
Hjælp til læsning af taksobokse

Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros = "øgle" pous = "fod", ”ben”) var en gruppe af store planteædende dinosaurer i underordenen Sauropodomorpha. Gruppen rummer så velkendte slægter som Apatosaurus (syn.: Brontosaurus) og Diplodocus. Det var de største dyr, som har levet på land. De tilhørte den del af dinosaurerne der placeres i ordenen Saurischia.

Beskrivelse

Det var planteædende, langhalsede og firefodede dyr med blyantformede tænder. De havde lange halse, små hoveder, kæmpestore kroppe og en tendens til at have lange haler. I hvert fald nogle af dem lagde æg, som f.eks. camarasaurerne og titanosaurerne.

Det mest afgørende kendetegn er dog deres størrelse. Selv dværgformerne var blandt de største dyr i deres økosystemer, for de var måske 5-6 m lange. Det eneste dyr, der kan måle sig med dem i størrelse, er Balaenoptera musculus, blåhvalen. Men i modsætning til den vandlevende gigant var de alle landdyr. Nogle af dem, som f.eks. diplodociderne, holdt hovedet sænket, mens andre, som f.eks. brachiosauriderne, holdt det højt løftet.

Deres kropsbygning varierede ikke så meget som hos andre dinosaurer, og det skyldes muligvis begrænsninger, der kom af deres størrelse, men der var alligevel store forskelle mellem dem. Nogle (diplodociderne) var ekstremt lange med sejl hele vejen ned langs rygraden, og de har måske været i stand til at lave overlydssmæld med deres frygtindgydende lange haler. Supersaurus var 40 meter lang og er sikkert den længste, men Seismosaurus og den tidligere rekordindehaver, Diplodocus, er stadigvæk ekstremt lange. Det længste, nulevende landdyr, netpython, når til sammenligning højest en længde på 10 meter.

Hos de fleste sauropoder var forbenene kortere end bagbenene, men den højeste placering af skulderne betød at der var en lille hældning i ryggen. Andre (brachiosauriderne) var meget høje med høje skuldre og ekstremt lange halse. Sauroposeidon, som muligvis er den højeste, nåede 18 meter i vejret. Den tidligere rekord inden for lange halse havde Mamenchisaurus. Til sammenligning er giraffen, som er det højeste af alle levende dyr, kun 4,8 til 5,5 meter høj.

Endelig var nogle af dem bare utroligt tunge. For at reducere vægten var mange af ryghvirvlerne udhulet, eller pneumatisk, dvs. at ryghvirvlerne var gennemhullede med passager og hulrum, der gav plads til et indviklet system af luftposer forbundet til lungerne. Det gælder f.eks. de pansrede titanosaurider. Argentinosaurus var sandsynligvis den tungeste med en vægt på 80-100 t, selv om både Paralititan, Andesaurus, Antarctosaurus og Argyrosaurus har næsten tilsvarende størrelser. Desuden er der svage vidnesbyrd om en endnu tungere titanosaurid, Bruhathkayosaurus, som kan have vejet hen mod 125-170 t. Det største af de nulevende landdyr, den afrikanske elefant når aldrig højere vægt end 10 t.

Der var også slægter med torne ned langs ryggen, som f.eks. Agustinia, og en art med en kølleagtig hale, Shunosaurus, som lignede Ankylosaurus.

Miljø

Sauropoderne kendes fra sen Trias, hvor de tidlige arter lignede prosauropoderne. Sent i Juratiden (for 180 millioner år siden) var både diplodocider og brachiosaurider vidt udbredte, men de uddøde i den tidlige kridttid. Den anden store bølge af sauropoder, titanosauriderne, var udbredt over hele verden i sen kridttid, indtil de uddøde sammen med alle andre dinosaurer, sandsynligvis på grund af det meteoritnedslag, som førte til dannelsen af K/Pg-grænsen. Fossile rester er fundet på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.

Klassifikation

Den videnskabelige klassifikation af sauropoderne er stadig meget usikker, særligt med euhelopoderne, selv om cetiosaurus-, vulcanodontos- og nemegtosaurusfamilierne også volder mange bryderier. Titanosaurusfamilien har også været meget lidt kendt, men fundet af et fuldstændigt skelet af Rapetosaurus har ændret situationen. Et af de nyeste forsøg på en gennemgribende klassificering (Kladogenese) er foretaget af Sander og kolleger i 2011.(se skemæt nedenfor)

Sauropoder	Melanorosaurus Antetonitrus Vulcanodon Spinophorosaurus Eusauropoda Shunosaurus Barapasaurus Patagosaurus Mamenchisauridae Omeisaurus Mamenchisaurus Cetiosaurus Jobaria Neosauropoda (fortsat)

Neosauropoda	Haplocanthosaurus Diplodocoidea Rebbachisauridae Limaysaurus Nigersaurus Dicraeosauridae Amargasaurus Dicraeosaurus Diplodocidae Apatosaurus Brontosaurus Barosaurus Diplodocus Macronaria Camarasaurus Titanosauriformes Brachiosaurus Phuwiangosaurus Titanosauria Malawisaurus Rapetosaurus Isisaurus Opisthocoelicaudia Saltasaurus

Undergruppen Diplodocidae blev i 2015 klassificeret af Tschopp, Mateus og Benson (2015).

Diplodocidae	Amphicoelias altus Apatosaurinae Unnamed species Apatosaurus ajax Apatosaurus louisae Brontosaurus excelsus Brontosaurus yahnahpin Brontosaurus parvus Diplodocinae Unnamed species Tornieria africana Supersaurus lourinhanensis Supersaurus vivianae Leinkupal laticauda Galeamopus hayi Diplodocus carnegii Diplodocus hallorum Kaatedocus siberi Barosaurus lentus

Noter

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sauropoder