Spring til indhold

Royale Union Saint-Gilloise

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Royale Union Saint-Gilloise
Klubdetaljer
Fulde navnRoyale Union Saint-Gilloise
Kaldenavn(e)Les Unionistes
Union 60
Les Apaches
Matricule 10
Grundlagt1. november 1897; 127 år siden (1897-11-01)
HjemmebaneStade Joseph Marien
Bruxelles, Belgien
Kapacitet9.400 tilskuere
FormandAlex Muzio
CheftrænerKarel Geraerts
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane

Royale Union Saint-Gilloise, forkortet som USG, Union SG eller bare Union, er en belgisk fodboldklub fra Bruxelles. Klubben spiller på nuværende tidspunkt i Belgiens 1. division A, den bedste række i Belgien.

Klubben blev grundlagt i 1897. Klubben var i perioden før anden verdenskrig den mest succesfulde klub i Belgien, da de vandt 11 belgiske mesterskaber mellem 1904 og 1935.[1] Klubbens fortsatte med at spille i den bedste belgiske række frem til 1963, hvor at de rykkede ned for første gang. Efter en kort tilbagevendelse i den bedste række, rykkede de igen ned i 1972, og herefter ville der gå 49 år før at de igen ville spille i den bedste række.[2]

I maj 2018 blev det annonceret at Tony Bloom, ejeren af den engelske klub Brighton & Hove Albion, ville købe en kontrollerende andel i klubben.[3] Union og Brighton har siden Blooms overtagelse haft tæt samarbejde, og Union har til en grad fungeret som en udviklingsklub for Brighton, som har lejet mange spillere til klubben.[2]

I 2020-21 sæsonen lykkedes det endeligt for Union at vende tilbage til den bedste række siden 1972.[2] Union overraskede alle i deres retursæson i 2021-22, da de endte med at føre ligaen i store dele af sæsonen, og lignede at de ville vinde mesterskabet. Det glippede dog i sæsonens sidste kampe, og det måtte nøjes med andenpladsen da Club Brugge vandt ligaen, og Union gik glip at et første mesterskab siden 1935.[4]

National titel

International Titel

Nuværende trup

[redigér | rediger kildetekst]
Oversigten er opdateret til og med 17. september 2022.[5]
Nr. Land Position Spiller
2 Holland FO Bart Nieuwkoop
3 Belgien FO Viktor Boone
4 Spanien MI José Rodríguez
6 Holland MI Oussama El Azzouzi
7 Nigeria AN Victor Boniface
8 Elfenbenskysten MI Jean Thierry Lazare
9 Tyskland AN Dennis Eckert
10 Malta MI Teddy Teuma
11 Elfenbenskysten AN Simon Adingra (Lånt fra Brighton)
13 Belgien AN Dante Vanzeir
14 Sverige MM Joachim Imbrechts
16 England FO Christian Burgess
Nr. Land Position Spiller
19 Belgien FO Guillaume François
20 Belgien MI Senne Lynen
21 Belgien MM Isaak Touré
23 Schweiz MI Cameron Puertas
26 England FO Ross Sykes
28 Japan FO Koki Machida (Lånt fra Kashima Antlers)
29 Sverige AN Gustaf Nilsson
44 Belgien FO Siebe Van der Heyden
49 Luxembourg MM Anthony Moris
59 Marokko FO Ismaël Kandouss
85 Belgien FO Arnaud Dony
94 Madagaskar AN Loïc Lapoussin
Nr. Land Position Spiller
England FO Matthew Sorinola (Udlånt til Swansea City)
Nr. Land Position Spiller
Belgien MI Ilyes Ziani (Udlånt til Standard Liège)
  1. ^ "HISTOIRE" Arkiveret 20. september 2022 hos Wayback Machine Royale Union Saint-Gilloise. Hentet 17. september 2022.
  2. ^ a b c "How Brighton owner Bloom helped revive one of Belgium's most illustrious clubs" Cole, Sean. Goal. 22. oktober 2021. Hentet 17. september 2022.
  3. ^ "Done deal: Albion chairman Tony Bloom completes takeover of Belgian club Saint Gilloise" Naylor, Andy. The Argus. 21. maj 2018. Hentet 17. september 2022.
  4. ^ "Brugge wins Belgian Championship for third consecutive year" The Brussels Times. 15. maj 2022. Hentet 17. september 2022.
  5. ^ "Teams". Royale Union Saint-Gilloise. Arkiveret fra originalen 20. september 2022. Hentet 17. september 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]