Spring til indhold

Radioantenne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler radioantenner, se antenne for andre betydninger
Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner.
Helical-antenne - cirkulært polariseret.
Tre antenner fra oven: Rundstrålende FM-antenne, kort Yagi UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor.
Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun.
Gammel amerikansk bygget radioantenne opstillet på øen Roi-Namur.
Moderne indkapslet radioantenne, radome, (med stor sikkerhed parabol) opstillet ved Menwith Hill, England. Kuplens formål er at minske korrosionshastigheden og sikkert skærme mod vind, så parabolens form ikke deformeres under stærk vind.

En radioantenne (eller bare antenne) er en transducer, som kan sende og modtage radiobølger (elektromagnetiske bølger) beregnet til f.eks. FM, tv, mobiltelefon, radar eller satellit.

Uddybende forklaring

[redigér | rediger kildetekst]

En radioantenne er en transducer, som med en brugbar effektivitet kan udføre en eller begge af disse energi konverteringer:

  • Omsætte vekslende elektrisk energi til udsendelse af radiobølgeenergi.
  • Omsætte radiobølgeenergi til vekslende elektrisk energi.

Antennekarakteristika

[redigér | rediger kildetekst]
  • Elektromagnetisk:
    • Retningsevne, udstrålingsdiagram – herunder hovedkegle "forstærkning" og Front-to-Back (F/B)-dæmpning.
    • Hvilke frekvensbånd eller radiokanaler den er egnet til.
    • Polarisation
      • Linear
        • Vandret (i forhold til Jorden)
        • Lodret (i forhold til Jorden)
      • Cirkulær
        • Venstredrejet
        • Højredrejet
  • Elektrisk:
    • Fødeimpedans (fødemodstand) som funktion af frekvensen. En antenne er normalt designet til 50 eller 75 ohms antennekabelstilkobling.
    • Antenneplacering, antennemiljø
    • Maksimal fødeeffekt.
  • Mekanisk:
    • Antennetype
    • Fysiske dimensioner
  • Transducer:
    • Transducereffektivitet. Den kan være mellem 99% og til under 1%. En satellit parabol reflektor reflekterer ved 12 GHz ca. 66% – resten bliver til varme.

De fleste radioantenner i dag er primært designet til kun at kunne sende eller modtage radiobølger i et snævert frekvensbånd, f.eks. FM via VHF bånd II (87,5-108 MHz).

Billede af ferritantenne til langbølgebåndet og mellembølgebåndet med ferritstaven.

Antenneplacering, antennemiljø

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Nærfelt og fjernfelt

Alt indenfor ca. 10 bølgelængder (nærfeltet) af en antenne, kan påvirke dens udstrålingsdiagram og fødeimpedans. En antenne er mest "påvirkelig" i dens hovedkegler, dér hvor den har størst "forstærkning" i et fritfelt udstrålingsdiagram.

En antenne med mere end ca. 3 elementer er normalt mindst påvirkelig i en cirkelskive vinkelret på hovedstråleretningen og derfor kan man sætte antenner tæt på hinanden på en antennemast. Afstanden mellem antennerne bør være mindst 1/2-1 af den største anvendte bølgelængder.

Alt længere væk end ca. 10 bølgelængder (fjernfeltet) påvirker stort set ikke antennens udstrålingsdiagram og fødeimpedans, men det kan påvirke radioudbredelsen.

Antenneplacering

[redigér | rediger kildetekst]

Praktiske eksperimenter

[redigér | rediger kildetekst]

Mennesker, der eksperimenterer med radioer og antenner kaldes radioamatører.

Anvendelsesformål

[redigér | rediger kildetekst]

Hver dag bruges antenner til at sende og modtage signaler (data) verden over af millioner af mennesker.

Eksempler på brug af antenner

[redigér | rediger kildetekst]

Generelt: Alt hvad der er forbundet uden kabler anvender i en eller anden grad antenner til udveksling af information (data).

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Fraktale antenner

[redigér | rediger kildetekst]