Piazza Navona
Piazza Navona er en plads i det centrale Rom, Italien, opført på resterne af kejser Domitians stadion fra år 86, circus Agonalis, hvor romerne kom for at se sportsarrangementer (italiensk: agone). Navnet "Navona" anses udledet fra italiensk in agone som blev trukket sammen til navona.[1]
Roms marked blev flyttet hertil fra Kapitolhøjen i 1400-tallet, og flyttet videre til Campo dei Fiori i 1869. Piazza Navona har også været arena for teaterforestillinger og hestevæddeløb efter Domitians tid.
Ved pladsen kan man se barokkirken Sant'Agnese in Agone.[2] Midt på pladsen står De fire floders fontæne, udført af Bernini fra 1651. Der er også to andre fontæner, Fontana del Moro (= Maurerfontænen)[3] og Fontana del Nettuno (= Neptunfontænen).[4]
Mange af bygningerne, der omkranser pladsen, stammer fra pave Innocens 10.s tid, og den dominerende byggestil er barok. På pladsens sydside er Palazzo Braschi med Roms bymuseum.[5]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. januar 2020. Hentet 7. januar 2020.
- ^ Church of St Agnese in Agone, Church in Rome and Latium, Italy
- ^ Piazza Navona's Fontana del Moro: Fountain of the Moor - An American in Rome
- ^ Roman Fountains: 2000 Fountains in Rome : a Complete Collection - Marvin Pulvers - Google Bøker
- ^ Visiting Piazza Navona Rome - location, free self guided walks
Eksterne lænker
[redigér | rediger kildetekst]- [1] Den historiske legetøjsbutik på Piazza Navona
Wikimedia Commons har medier relateret til: |