Spring til indhold

Opel Astra H

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Opel Astra H
Opel Astra 5-dørs (2004−2007)
Produktion
ProducentOpel
KoncernGeneral Motors
ModelAstra
Andre navneVauxhall Astra
Holden Astra
Produktionsår2004
ProduktionsstedBochum, Tyskland
Antwerpen, Belgien
Gliwice, Polen
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer3- og 5-dørs hatchback
4-dørs sedan
2-dørs coupé/cabriolet
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeOpel Zafira
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,2−2,0 liter (55−177 kW)
Diesel:
1,3−1,9 liter (59−110 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2614−2703 mm
Længde4249−4587 mm
Bredde1804 mm
Højde1435−1500 mm
Kronologi
ForgængerOpel Astra G
EfterfølgerOpel Astra J

Opel Astra H er en personbilsmodel fra Opel og efterfølgeren for Astra G. Den blev introduceret i april 2004. Efterfølgeren Astra J kom på markedet i december 2009, men Astra H kan stadigvæk købes i Danmark, dog kun stationcarudgaven og med valg mellem 1,6-liters benzinmotoren med 115 hk og 1,7-liters dieselmotoren med 110 hk.[1]

Astra H fik i begyndelsen af 2007 et facelift med bl.a. modificerede baglygter og kofangere.

Modelvarianter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Hatchback med 5 døre (2004−2009)
  • Stationcar (Caravan) med 5 døre (2004−)
  • Hatchback (GTC) med 3 døre (2005−2010)
  • Cabriolet (TwinTop) med 2 døre og nedfældeligt stålklaptag (2006−2010)
  • Sedan med 4 døre (2006−2010, bygges fortrinsvis til det østeuropæiske marked)
  • Varevogn med 3 døre

I modsætning til forgængerne sælges sedanmodellen med 4 døre fra 2006 kun i Østeuropa, Tyrkiet og Sydamerika (under betegnelsen Chevrolet Vectra). På andre markeder spiller den 4-dørs sedan næsten ingen rolle i denne klasse længere. Fra efteråret 2008 kunne den købes i Tyskland, dog kun med 1,6-liters benzinmotoren med 115 hk.

Astra H blev i 2004 kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på 5 stjerner ud af 5 mulige og 34 ud af 37 mulige point.[2]

Tekniske specifikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Benzinmotorer

[redigér | rediger kildetekst]

Motorprogrammet går ved benzinmotorerne fra 1,4-litersmotoren med 90 hk (i Østrig 75 hk) til topmodellen 2,0 OPC med 241 hk.

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode Byggeår
1.2[1] 4 16 1229 59 (80) / 5600 110 / 4000 Z12XEP
1.4[2] 4 16 1364 55 (75) / 5200 120 / 3800 Z14XEL
1.4 4 16 1364 66 (90) / 5600 125 / 4000 Z14XEP 2004 − 2010
1.6 4 16 1598 77 (105) / 6000 150 / 3900 Z16XEP 2004 − 2007
1.6 4 16 1598 85 (115) / 6000 155 / 4000 Z16XER 2007 −
1.6 Turbo 4 16 1598 132 (180) / 5500 230 / 1980 Z16LET 2007 − 2010
1.8 4 16 1796 92 (125) / 5600 170 / 3800 Z18XE 2004 − 2006
1.8 4 16 1796 103 (140) / 6300 175 / 3800 Z18XER 2006 − 2010
2.0 Turbo 4 16 1998 125 (170) / 5200 250 / 1950 Z20LEL 2004 − 2006
2.0 Turbo 4 16 1998 147 (200) / 5400 262 / 4200 Z20LER 2004 − 2010
2.0 Turbo OPC 4 16 1998 177 (241) / 5600 320 / 2400 − 5000 Z20LEH 2005 − 2010

Dieselmotorer

[redigér | rediger kildetekst]

I første omgang fandtes partikelfilter til dieselmotorerne kun som ekstraudstyr mod merpris. Fra modelåret 2007 er det standardudstyr.

1,3 CDTI- og 1,9 CDTI-motorerne er udviklet i samarbejde mellem General Motors og Fiat. Efter afslutningen af joint venturet deler General Motors og Fiat rettighederne til denne motor, produktionen finder delvist sted på General Motors' fabrikker og delvist på Fiats fabrikker. 1,7 CDTI-motorerne kommer fra Isuzu.[3] 1,3 CDTI-motoren vandt prisen International Engine of the Year i 2005 i klassen fra 1,0 til 1,4 liter slagvolume.

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode Byggeår
1.3 CDTI 4 16 1248 66 (90) / 4000 200 / 1750 − 2500 Z13DTH 2005 − 2010
1.7 CDTI 4 16 1686 59 (80) / 4400 170 / 1800 − 2800 Z17DTL 2004 − 2005
1.7 CDTI 4 16 1686 74 (101) / 4400 240 / 2300 Z17DTH 2004 − 2006
1.7 CDTI 4 16 1686 81 (110) / 3800 260 / 2300 Z/A17DTJ 2007 −
1.7 CDTI 4 16 1686 92 (125) / 4000 280 / 2300 Z/A17DTR 2007 − 2010
1.9 CDTI 4 8 1910 74 (101) / 3500 260 / 1750 − 2500 Z19DTL 2005 − 2010
1.9 CDTI 4 8 1910 88 (120) / 3250 280 / 1750 − 2750 Z19DT(J) 2004 − 2010
1.9 CDTI 4 16 1910 110 (150) / 4000 320 / 2000 − 2750 Z19DTH 2004 − 2010

Brændstoftank

[redigér | rediger kildetekst]

Brændstoftanken rummer på alle modelvarianter 52 liter.[4]

Som standardudstyr er alle motorer udstyret med en 5-trins manuel gearkasse. Højereydende motorer har 6 gear. Alternativt findes en 4- eller 6-trins automatisk gearkasse eller en automatiseret manuel gearkasse, som hos Opel hedder Easytronic. Denne har 5 gear på alle versioner undtagen 1,3 CDTI, hvor den har 6 gear.

Astra H er alt efter model ca. 4,25 m (5-dørs), 4,29 m (GTC), 4,52 m (Caravan) hhv. 4,48 m (TwinTop) lang, 1,75 m (2,03 med sidespejle) og 1,46 m (5-dørs), 1,44 m (GTC), 1,50 m (Caravan) hhv. 1,41 m (TwinTop) høj. I forhold til forgængeren er den dermed vokset ca. 10 til 23 cm i længden.

Bagagerumsvolumen

[redigér | rediger kildetekst]

Bagagerummet har følgende rumindhold: 5-dørs 380−1295 liter, Caravan 500−1590 liter, GTC 340−1070 liter og TwinTop 440 liter i lukket og 200 liter i åben tilstand.

Tilbagekaldelse

[redigér | rediger kildetekst]

I april 2008 fandt en sikkerhedsrelateret tilbagekaldelse af visse Astra G- og Astra H-biler fra modelårene 2003 til 2005 sted. Tilbagekaldelsen var forårsaget af en utæt olietrykskontakt, hvor der kunne slippe motorolie ud af udstødningsmanifolden, som under ugunstige omstændigheder kunne antændes.[5]

  1. ^ OPEL Astra Wagon Classic (Webside ikke længere tilgængelig) Specifikationer, udstyr & prisliste, 1. marts 2011  (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Motorwelt 07/2004 (tysk)
  3. ^ "Einigung bei GM und FIAT: Joint Venture wird beendet" (tysk). 2005-02-14. Arkiveret fra originalen 17. april 2010. Hentet 2010-09-19.
  4. ^ OPEL Astra Bedienung, Sicherheit, Wartung, april 2005 (tysk)
  5. ^ auto-schweiz.ch – Politiker Empfehlung, politique de transports, recommandation de vote, recommandation politiciens (Webside ikke længere tilgængelig)  (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]