Spring til indhold

Opdagelsen af Amerika

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over de ruter, som Colombus fulgte ved sine fire besøg i Amerika

Opdagelsen af Amerika blev officielt tilskrevet den italienskfødte spanier Christoffer Columbus, der opdagede Amerika i 1492, da hans flagskib (Santa María) stødte på land. Columbus gik i land på en af de mange øer i Vestindien (som han kaldte det, på grund af hans fulde tro på, at det var den vestlige søvej til Indien, han havde fundet).

Columbus' opdagelse førte i årene derefter til europæisk kolonialisering af Nord- og Sydamerika.

Oprindelig opdagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Det antages, at Amerika var det sidste kontinent (bortset fra Antarktis), der blev kolonialiseret af mennesker.[1] De første mennesker på kontinentet kom fra Sibirien, da faldende vandstand i verdenshavene mellem 50.000 og 17.000 år siden muliggjorde vandring fra Sibirien til den nordøstlige del af Nordamerika i det område, der i dag udgør Alaska.[2][3] I forbindelse med senere klimaforandringer kunne menneskene senere sprede sig ind i det nuværende Canada og længere sydpå.[4][5]

Norrøn opdagelse og kolonisering

[redigér | rediger kildetekst]

De islandske sagaer indeholder flere beretninger om, at vikingen Leif den Lykkelige eller hans far Erik den Røde fandt vej til et nyt land, Vinland, der antages at være et område i Nordamerika. Der blev i 1960 fundet spor efter en norrøn bosættelse i L'Anse aux Meadows i Nordamerika, og i dag anses det for dokumenteret, at der i Nordamerika var mere eller mindre permanente norrøne bosættelser i Amerika.[6][7] De norrøne bosættelser blev imidlertid forladt og efterlod ikke andet end arkæologiske spor og omtale i de islandske sagaer.

  1. ^ Pauketat, Timothy R. (2012). The Oxford Handbook of North American Archaeology. Oxford University Press. s. 86. ISBN 978-0-19-538011-8.
  2. ^ "An mtDNA view of the peopling of the world by Homo sapiens". Cambridge DNA Services. 2007. Arkiveret fra originalen 11. maj 2011. Hentet 1. juni 2011.
  3. ^ Goebel T, Waters MR, O'Rourke DH (2008). "The Late Pleistocene Dispersal of Modern Humans in the Americas" (PDF). Science. 319 (5869): 1497-502. Bibcode:2008Sci...319.1497G. doi:10.1126/science.1153569. PMID 18339930. Hentet 5. februar 2010.
  4. ^ "Pause Is Seen in a Continent's Peopling". New York Times. 13. marts 2014.
  5. ^ Pielou, E. C. (2008). After the Ice Age: The Return of Life to Glaciated North America. University of Chicago Press. ISBN 978-0-226-66809-3.
  6. ^ The Norse discovery of America, pubmed.gov
  7. ^ Vikings in North America: A Saga’s New Chapter, nationalgeographic.com

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.