Niels Petersen Vogt
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Niels Petersen Vogt | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 15. april 1817  Oslo, Norge |
| Død | 8. november 1894 (77 år) |
| Børn | Paul Benjamin Vogt, Nils Vogt, Arne Vogt |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Jurist, politiker |
| Arbejdssted | Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sankt Olavs Orden |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Niels Petersen Vogt (15. april 1817, Kristiania – 8. november 1894) var en norsk statsråd, brodersøn af Jørgen Herman Vogt, far til publicisten Nils Vogt og diplomaten Benjamin Vogt.
Vogt blev student 1835, candidata juris 1839, hvorefter han ansattes i Justitsdepartementet, hvor han 1847 blev ekspeditionssekretær. Mellem 1850—60 var han amtmand i Søndre Bergenhus Amt, 1860—71 stiftamtmand i Kristiansands Stift og amtmand i Lister og Mandals Amt samt repræsenterede Bergen på stortingene 1857 og 1858 og Kristiansand på samtlige ting mellem 1862—71, hvor han i længere tid var præsident i Lagtinget og under en session stortingspræsident.
Han var medlem af unionskomiteen af 1865 og i den senere tid dennes ordfører fra norsk side. 1871 indtrådte han i regeringen som chef for Indredepartementet, hvilket han den hele tid — fraregnet Stockholms-opholdene — bestyrede, indtil han efter rigsrettens dom 1884 fratrådte. Han udnævntes derefter til amtmand i Buskerud, fra hvilken stilling han 1890 aftrådte. Han har deltaget i udgivelsen af nogle bind af den Vogt-Arntzen’ske lovsamling, og et af ham udarbejdet forslag om udskiftning af jordfællesskab ligger til grund for udskiftningsloven af 12. oktober 1857.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Vogt, Nils i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)