Neoklaudiopolis
Neoklaudiopolis er det romerske navn for den tyrkiske by Vezirköprü i provinsen Samsun.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Da romerne havde besejret Mithridates af Pontus, overlod de til Pompejus at organisere det tidligere kongedømme Pontos administrativt. Befolkningen i Phazemonitis havde hidtil levet spredt i mange små landsbyer, men Pompeius gjorde Andrapa til hovedby for området under navnet Neapolis, dvs "ny by". Andrapa havde både trafikal og strategisk betydning, da den lå ved en flodovergang på den vigtige landevej fra Nikopolis ved grænsen til Armenien til Pompeiopolis (nu Tasköprü) og Sinope (nu Sinop).
Under Claudius eller Nero skiftede byen navn til ære for kejserhuset. Da der allerede fandtes en Klaudioupolis i det nordlige Lilleasien, kom Andrapa til at hedde Neoklaudiopolis. Da kristendommen blev anerkendt i 300-tallet e.Kr., blev Neoklaudiopolis bispesæde, men biskopperne brød sig ikke om den hedenske kejser Claudius og foretrak byens gamle navn, Andrapa.
Arkæologi
[redigér | rediger kildetekst]Der er fundet mere end 100 antikke indskrifter i området omkring Vezirköpru, herunder adskillige romerske milesten. En byhøj ved Oymaagac nogle kilometer nordøst for byen er muligvis identisk med den hetitiske kongeby Nerik. Byhøjen er ved at blive udgravet af et forskerteam fra Freie Universität Berlin.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Studia Pontica II. Voyage d'exploration archéologique dans le Pont et la petite Arménie, af F. og E. Cumont. Bruxelles 1906, s. 124-135.
Tønnes Bekker-Nielsen, 'New milestones from Neoklaudiopolis', Epigraphica Anatolica 43 (2010), s. 87-92.
Tønnes Bekker-Nielsen, 'Neapolis-Neoklaudiopolis: A Roman City in Northern Anatolia' i: Ünsal Yalcin (red.), Anatolian Metal VI (Der Anschnitt, Beiheft 25). Bochum 2013, 203-214.
Kristina Winther-Jacobsen, "Contextualizing Neoklaudiopolis" i K. Winther-Jacobsen og L. Summerer (red.), Landscape Dynamics and Settlement Patterns in Northern Anatolia, Stuttgart 2015. ISBN 9783515112147, s. 83-100.