Natriumacetat
| Natriumacetat | |
|---|---|
 | |
 | |
| IUPAC-navn Natriumacetat | |
| Generelt | |
| Systematisk navn | Natriumethanoat |
| Andre navne | Varm is |
| Forkortelser | NaOAc |
| Molekylformel | CH3COONa |
| Molarmasse | 82,03 g/mol |
| Fremtræden | Hvidt pulver |
| CAS-nummer | |
| EC-nummer | 204-823-8 |
| PubChem | |
| SMILES | [Na ].[O-]C(=O)C |
| ATC Kode | B05 |
| InChI | 1/C2H4O2.Na/c1-2(3)4;/h1H3,(H,3,4);/q; 1/p-1 |
| E-nummer | E262 |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 1,528 g/cm3 (20 °C, vandfri) 1,45 g/cm3 (20 °C, trihydrat)[1] |
| Opløselighed i vand | Vandfri: 119 g/100 mL (0 °C) 123,3 g/100 mL (20 °C) 125,5 g/100 mL (30 °C) 137,2 g/100 mL (60 °C) 162,9 g/100 mL (100 °C) Trihydrat: 32,9 g/100 mL (-10 °C) 36,2 g/100 mL (0 °C) 46,4 g/100 mL (20 °C) 82 g/100 mL (50 °C)[2] |
| Opløselighed | Opløselig i alkohol, hydrazin og SO2[3] |
| Smeltepunkt | 324 °C (597 K) |
| Kogepunkt | 881,4 °C (1154,5 K) |
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 24 (20 °C)[3] 4,76 (CH3COOH, korresponderende syre)[4] |
| Basestyrkekonstant (pKb) | 9,25 |
| Refraktionsindeks | 1,464 |
| Struktur | |
| Krystalstruktur | Monoklin |
| Termokemi | |
| DeltaHf | -709,32 kJ/mol (vandfri)[3] -1604 kJ/mol (trihydrat)[1] |
| Std. molar entropi S | 138,1 J·mol-1·K-1 (vandfri)[5] 262 J·mol-1·K-1 (trihydrat)[1] |
| Std. molar varmekapacitet, cp | 100,83 J·mol-1·K-1 (vandfri)[5] 229 J·mol-1K-1 (trihydrat)[6] |
| Explosive data | |
| RE Faktor | 9,25 |
| Sikkerhed | |
| Største risici | Lokalirriterende |
| NFPA 704 |    |
| Flammepunkt | >250 °C (523 K) |
| Selvantændelses-temperatur | 600 °C (873 K) |
| LD50 | 3530 mg/kg (oralt, rotte) |
| Beslægtede stoffer | |
| Andre anioner | Natriumformiat Natriumpropionat |
| Andre kationer | Kaliumacetat Calciumacetat |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Natriumacetat, CH3COONa, er natriumsaltet af eddikesyre. Det forkortes NaOAc og har det systematiske navn natriumethanoat. Et klassisk kemisk demonstrationsforsøg går ud på at hælde en overmættet opløsning af natriumacetat på en podekrystal, hvorved der dannes en varm "istap" af fast natriumacetat.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c http://chemister.ru/Database/properties-en.php?dbid=1&id=1510 (engelsk)
- ^ Seidell, Atherton; Linke, William F. (1952). Solubilities of Inorganic and Organic Compounds. Van Nostrand. (engelsk)
- ^ a b c http://chemister.ru/Database/properties-en.php?dbid=1&id=172 (engelsk)
- ^ "Sodium acetate" på kemikalieleverandøren Sigma-Aldrichs hjemmeside (besøgt 13. august 2016). (engelsk)
- ^ a b "Acetic acid, sodium salt" i Linstrom, P.J., og Mallard, W.G. (eds.). NIST Chemistry WebBook, NIST Standard Reference Database Number 69. National Institute of Standards and Technology, Gaithersburg, MD. http://webbook.nist.gov (besøgt 13. august 2016) (engelsk)
- ^ "Acetic acid, sodium salt, hydrate (1:1:3)" i Linstrom, P.J., og Mallard, W.G. (eds.). NIST Chemistry WebBook, NIST Standard Reference Database Number 69. National Institute of Standards and Technology, Gaithersburg, MD. http://webbook.nist.gov (besøgt 13. august 2016). (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Varm is" – vejledning, billeder og videoer Arkiveret 4. november 2010 hos Wayback Machine (besøgt 13. august 2016). (engelsk)
