N.P.C. Holsøe

N.P.C. Holsøe
N.P.C. Holsøe
Personlig information
Født	27. november 1826 ; Øster Egesborg, Danmark
Død	1. januar 1895 (68 år) ; København, Danmark
Gravsted	Frederiksberg Ældre Kirkegård
Børn	Niels Holsøe,; Carl Holsøe
Uddannelse og virke
Elev af	G.F. Hetsch
Beskæftigelse	Arkitekt
Kendte værker	Remisen i Viborg
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Niels Peder Christian Holsøe (27. november 1826 i Øster Egesborg – 1. januar 1895 i København) var en dansk arkitekt. Han var fader til malerne Carl og Niels Holsøe og farbroder til arkitekten Poul Holsøe.

Uddannelse

Han var søn af sognepræst Lauritz Christian Holsøe (1789-1862) og Vilhelmine Euphrosyne Margrethe født Feddersen (1797-1871).

Holsøe startede som murer og arbejdede sig op. Han blev murersvend 1846; tegnede privat hos G.F. Hetsch og gik dernæst på Kunstakademiet i København 1842-49 og 1851-52 (afbrudt af hans deltagelse i Treårskrigen 1849-50). Han vandt den lille sølvmedalje i 1847 og afsluttede i 1853 sine studier på Kunstakademiet med den store sølvmedalje, hvorefter han arbejdede sammen med Bernhard Seidelin, for hvem han arbejdede som konduktør på Helsingør Rådhus (1853-55). Han konkurrerede forgæves efter guldmedalje. Hans møde med Johan Daniel Herholdt og dennes praktiseren af en arkitektur inspireret af italiensk renæssance satte sig sig varige spor i hans arbejder. 1848 og 1853 deltog han i Charlottenborg Forårsudstilling. I 1859 foretog han en rejse til udlandet.

Karriere

Han drev egen virksomhed fra 1855, og 1860-61 byggede han Marienlyst Badehotel, 1875-76 Ugerløse Kirke og i årenes løb en del villaer og private huse i og ved forskellige provinsbyer, samt posthusene i Årup, Odense, Fåborg, Assens, Thisted, Skælskør og Helsingør.

Hans hovedvirksomhed var som jernbanearkitekt. Fra 1861 til 1892 var han ansat ved Indenrigsministeriets kontrol med statsbanerne og har opført alle stationsbygningerne på de jysk-fynske baneanlæg (undtagen strækningen Aarhus-Randers og undtaget en række banegårde tegnet af Thomas Arboe) og senere portalerne ved Masnedsundbroen, samt de nye stationsbygninger i Lyngby og Helsingør (begge sammen med Heinrich Wenck) samt bygningerne på strækningerne Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør. Ved de fleste af disse bygninger har Holsøe, med Herholdts københavnske banegård (Københavns anden banegård 1863-64) som udgangspunkt, anvendt mursten som hovedmateriale.

1869 blev han Ridder af Dannebrog og 1892 Dannebrogsmand. En øjensygdom tvang ham i 1892 til at opgive sin virksomhed.

Holsøe ægtede den 15. maj 1862 på Frederiksberg Emilie Charlotte Klentz (3. august 1833 i København - 1. november 1905 i Lyngby), datter af bagermester Gotfred Christian Vilhelm Klentz og Ane Cathrine Drastrup.

Holsøe er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Værker

I privat regi

Marienlyst Badehotel, Helsingør (1860-61, senere ombygget)
Villa for brygger Carl Wiibroe, Helsingør (1861, nedrevet 1986)
Wiibroes Bryggeri, Helsingør (1861, nedrevet 1986, bryg- og malthus fra 1879-80 bevaret)
Jernbanehotellet, Helsingør
Bygning for havne- og lodsvæsenet, Helsingør
Ugerløse Kirke (1875-76)
Restaurering af Aarhus Hospital (1878-79)
Aarhus Klosterhospital
Aldersro i Aarhus
Kurhuset på Sct. Hans Hospital ved Roskilde
Villa Teglstrup, sommerbolig for nationalbankdirektør Rasmus Strøm, Vedbæk Strandvej 460, Vedbæk (1890)^[1]

Jernbanestationer og -anlæg

Stationerne på Langå-Struer-banen: Bjerringbro Station (1863), Skive Station I (1864, nedrevet 1888) m.fl.
Odense Station I med posthus (1865, udvidet og ombygget 1885 af W.A. Thulstrup og Thomas Arboe, nedrevet 1914)^[2]
Nyborg Station I (1865, nedrevet)
Aarup Station I med posthus (1865, nedrevet)
Holstebro Station I (1866, nedrevet)
Lunderskov Station I (1866, fredet 1992)
Strib Station (1866, nu i ændret form og i privateje)
Stationerne på Haderslevbanen (Nordschleswigsche Eisenbahn): Vojens Station m.fl. (1866)
Aabenraa Station (1867)
Horsens Station I (1868, nedrevet 1929)
Fredericia Station I (1869-70, nu Post Danmark)
Aalborg Station I (1869, nedrevet 1902)
Stationerne på Vendsysselbanen: Brønderslev Station (nedrevet 1966), Vrå Station, Hjørring Station, Sindal Station, Tolne Station og Frederikshavn Station og posthus (nedrevet 1979, posthuset består)
Silkeborg Station (1871)
Ry Station I (1871, senere udvidet af Heinrich Wenck, fredet)
Varde Station (1874, fredet 1992)
Bramminge Station (1874)
Vandtårnet ved Skjern Station (1874, fredet 1992)
Ribe Station og pakhus (1874-75, fredet 1992)
Ringkøbing Station (1875, fredet 1992)
Svendborg Station (1876, senere udvidet af Heinrich Wenck)
Stationerne på Østjyske Jernbane: Aarhus Østbanegård (nu butik, perron mv. fungerer stadigt som trinbræt), Grenaa Station m.fl. (1876-77)
Kvissel Station (1877)
Stationerne på Silkeborg-Herning Jernbane (1877): Engesvang Station, Bording Station, Ikast Station, Hammerum Station og Herning Station I (nedrevet)
Ombygning af Skørping Station (1878 og 1898, fredet 1992)
Stationerne på Ringe-Faaborg-banen (1880-83): Højrup Station, Korinth Station, Espe Station
Faaborg Station med posthus (1882)
Thisted Station med posthus (1882)
Stationerne på Nordfyenske Jernbane: Bogense Station m.fl. (1882)
Portalerne til Masnedsundbroen (1883, nedrevet)
Assens Station med posthus (1883-84, fredet 1992)
Viborg Station II og remisen i Viborg (1889, remisen fredet 1992)
Helsingør Station II (1889-91, sammen med Heinrich Wenck, fredet 1992)
Vandtårnet ved Helsingør Station, Søndre Strandvej 23 (1890)
Ilgodspakhuset, Helsingør (1890, fredet 1990)
Helsingør Posthus (1890-91, fredet 1992)
Lyngby Station II (1891, sammen med Heinrich Wenck, nedrevet 1956)
Lilleø Vandtårn, Korsør (1891)
Slagelse Station II (1891-92, fredet 1992)
Stationerne på Slagelse-Næstved banen og Skælskørbanen (1891-92, sammen med Heinrich Wenck): Dalmose Station, Sandved Station, Skælskør Station med posthus m.fl.
Vandtårnet ved Skørping Station (1898, opført er Holsøes tegning, fredet)

Tilskrivninger

En række mindre stationsbygninger på statsbanestrækninger, bl.a. Skanderborg-Silkeborg.
Randbøldal Klædefabrik, Dalekildevej 1, Rodalvej (1873-74, nedrevet 1984)

Noter

^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 144-145. ISBN 978-87-567-8818-2
^ "Odenses første banegårde – Historiens Hus". Arkiveret fra originalen 7. marts 2012. Hentet 7. oktober 2011.

Litteratur

Raabymagle, Hanne og Poul Vitus Nielsen, "Fredningsværdier i dansk jernbanearkitektur", Fabrik og Bolig, 2 (1991).
Østerby, Mads, Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984), Odense Universitetsforlag 1984 ISBN 87-7492-443-5

Eksterne henvisninger

N.P.C. Holsøe på gravsted.dk
N.P.C. Holsøe på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994

Wikimedia Commons har flere filer relateret til N.P.C. Holsøe

[1] Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 144-145. ISBN 978-87-567-8818-2

[2] "Odenses første banegårde – Historiens Hus". Arkiveret fra originalen 7. marts 2012. Hentet 7. oktober 2011.

[1]

[2]