Næstved Tidende
Næstved Tidende | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Dagblad |
Hovedsæde | Næstved, Danmark |
Oprindelsesland | Danmark |
Grundlagt | 1866 |
Nedlagt | 2005 |
Udgiver | Sjællands Tidende |
Politik | Venstre |
Sprog | Dansk |
Næstved Tidende var et borgerligt dansk dagblad, som primært udkom på Sydsjælland. Avisen udkom sidste gang i 2005, og blev efterfølgende en del af det nye dagblad Sjællandske.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Avisen blev grundlagt i 1866, og blev hurtig populær blandt områdets landmænd. Ved århundredskiftet var Næstved Tidende den største provinsavis på Sjælland. I perioden fra 2. verdenskrig til 1971 var den områdets stærkeste avis, og udkonkurrerede alle aviser på Sydsjælland.
Fra hovedsædet på Ringstedgade i Næstved blev der også ejet og udgivet lokalbladene Præstø Avis, Østsjællands Tidende, Møns Tidende og Vordingborg Dagblad.[1]
Avisen blev i 1986 købt af udgiverselskabet Sjællands Tidende fra Slagelse. I efteråret 1996 startede man et samarbejde med Berlingske Tidende om trykkeri og fællesabonnementsordning. Næstved Tidende udkom i 2005 for sidste gang som selvstændig avis, da den blev lagt sammen med Sjællands Tidende og blev til Sjællandske. Ved sammenlægningen havde Næstved Tidende et oplag på 14.400 aviser.[2]Højeste oplagstal havde avisen i 1973 med 27.400 aviser.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Ringstedgade 13, Næstved Tidende". huse-i-naestved.dk. Arkiveret fra originalen 12. december 2015. Hentet 14. december 2015.
- ^ "Næstved Tidende". Den Store Danske Encyklopædi. Hentet 14. december 2015.
Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- Digitaliserede udgaver af Næstved Tidende i Mediestream
- Næstved Tidende i opslagsværket "De Danske Aviser"