Næbdyr

Næbdyr
Næbdyr
	Næbdyr
Bevaringsstatus
	; Næsten truet (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Monotremata; (Kloakdyr)
Familie	Ornithorhynchidae; (Næbdyr)
Slægt	Ornithorhyncus
Art	anatinus
Videnskabeligt artsnavn
	Ornithorhyncus anatinus; Blumenbach 1800
Kort
	Kort over Næbdyrets udbredelse; (Mørkelilla).
	Hjælp til læsning af taksobokse

Næbdyret (latin: Ornithorhynchus anatinus) er et delvist vandlevende pattedyr, der lever ved østkysten af Australien og Tasmanien. Det er den eneste art i familien Ornithorhynchidae. Sammen med de fire arter af myrepindsvin udgør den de eneste nulevende dyr i ordenen kloakdyr (monotremata). Ordenen adskiller sig blandt andet fra andre pattedyr ved at være de eneste pattedyr der lægger æg.^[2]^[3]

Udseende

Dyret ligner en besynderlig krydsning mellem en bæver, et krybdyr og en and og forskerne havde i mange år store problemer med at få dyret placeret i den rigtige orden. Dyret lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien, det tilhører kloakdyrene (Monotremata). Kloakdyrene og dermed næbdyret har mange krybdyrlignende træk, først og fremmest det, der har givet navn til ordenen – kloakken. I modsætning til pattedyrene har kloakdyr kun en enkelt åbning bagi til afføring, urin og kønsåbning. Dyrene lægger æg, der mest ligner krybdyræg med en blød læderagtig skal. Næbdyret har herudover endnu et krybdyrlignende træk – en ekstra skulderknogle.

Men næbdyret har også pattedyrlignende træk: Det mest iøjnefaldende er pelsen. Dyrets øreknogler består af tre dele, stigbøjlen, ambolten og hammeren ligesom hos andre pattedyr. Næbdyrets underkæbe er også en stor sammenvokset knogle som er et pattedyrkarakteristikum. Herudover har kloakdyrene og dermed næbdyret mælkekirtler til die af ungerne, og de kan regulere deres kropstemperatur.

Næbdyrets nærmeste nulevende slægtning er myrepindsvinet, der findes som to slægter, langnæbbet og kortnæbbet. De lever henholdsvis på Ny Guinea og over det meste af Australien.

Næbdyrets næb består af en enkelt knogle i overkæben, der har udviklet sig i en perfekt tilpasning til dyrets levevis. Næbdyret lever ved floder og vandløb, hvor det søger efter føde på mudderbunden og bygger sin hule i skrænter. Næbbet er dækket af en meget følsom hud og er herudover udstyret med en elektrisk sans, der kan registrere føde: krebsdyr, orme, insekter og snegle i mudderet.

Næbdyret har kun mælketænder i fosterstadiet, men de forsvinder hurtigt og bliver erstattet af hornplader. Kun en enkelt næbtand har dyret til hjælp ved klækningen og den forsvinder også igen.

Næbdyrets pels er fluorescerende.^[4]

Giftklo

Både hunner og hanner bliver født med en klo ved deres ankler men det er kun hannernes kløer der kan producere gift. Selvom giften er kraftig nok til at kunne dræbe en hund er den ikke kraftig nok til at dræbe et menneske men er meget smertefuld. Hunnæbdyrs ankelklo har ingen funktion og falder af inden den bliver et år gammel. Da det kun er hanner der har giftkløer og da de producerer mest gift i parringssæsonen menes giftkloen at være et offensivt våben til at kunne dominere et territorium.

Referencer

^ "Ornithorhynchus anatinus". IUCN's Rødliste over Truede arter (engelsk). 2016. Hentet 8. december 2016.
^ A Question Hidden in the Platypus Genome: Are We the Weird Ones? NYTimes 2021
^ Duck-billed platypus boasts ten sex chromosomes. Nature 2004
^ The Mystery of The Platypus Deepens With The Discovery of Its Biofluorescent Fur. ScienceAlert 2020

Litteratur

En opgave (Næbdyr og myrepindsvin) i faget Evolutionsbiologi (BB39) på Odense Universitet, 1996, baseret på følgende kilder:

J. D. Retief, RJ. Winkstein, and G.H. Dixon. Evolution of the monotremes – the sequences of the protamine p1 genes of platypus and echidna. European Journal of Biochemistry, 218(1):457-461, 1993.
T.S. Kemp. Mammal-like Reptiles and the Origin of Mammals. Academic Press, 1982.
M. Westerman and D. Edwards. The divergence between echidna (monotremata: tachyglosssidae) and platypus (monotremata: ornithorhyncus) – new data from DNA-studies. Aust. Mammal., 14(1-2):115-120, 1991.
P. D. Miller and R S. Seymor. The echidna. Scientific American, 264(2):80-87, 1991.
M. Griffiths, RT. Wells, and D.J. Barrie. Observations on the skulls of fossil and extant echidnas (monotremata: tachyglosssidae). A ust. M ammal., 14(1-2):87-101, 1991.
N.S. Pledge. Giant echidnas in south australia. South Autr. Nat., 55(2):27-30, 1980.
W.P. Luckel and U. Zeller. Developmental evidence for dental homologies in the monotremes ornithorhyncus and its systematic implications. Z. Saeugertierkd., 54(4):193-204, 1989.
S.J. Gould. To be a platypus. Natural. Hist. N.Y., 94(8):10-15, 1985.
R Pascual, M. Archer, E. Ortiz Jaurequizar, J.L. Prado, H. Godthelp, and S.J. Hand. The first non-australian monotreme: An early paleocene south american platypus (monotremata ornithorhyncidae). In M.L. Augee, editor, Platypus and Echidnas, volume i-ii. The Royal Zoological Society of New South Wales, Mosman, New South Wales, 1992.
T. Thwaites. Duck-billed platypus had a south-american cousin. New Scientist, 131(iss. 1783):13,1991.
M. Archer, P. Murray, S. Hand, and H. Godthelp. Reconsideration of monotreme relationship based on the skull and dentition of the .miocene obdurodon dicksoni. pages 75-94. Springer Verlag, 1993.
N.N. Early mammal phylogenetic systematics (kap. 10). Springer Verlag, 1993.
Ulla Kowstrup. Australiens biologi og samtid. Munksgaard, 1986.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

[1] "Ornithorhynchus anatinus". IUCN's Rødliste over Truede arter (engelsk). 2016. Hentet 8. december 2016.

[2] A Question Hidden in the Platypus Genome: Are We the Weird Ones? NYTimes 2021

[3] Duck-billed platypus boasts ten sex chromosomes. Nature 2004

[4] The Mystery of The Platypus Deepens With The Discovery of Its Biofluorescent Fur. ScienceAlert 2020

[1]

[2]

[3]

[4]