Morten Meldal
| Morten Meldal | |
|---|---|
2. juni 2023 | |
| Personlig information | |
| Født | Morten Peter Meldal  16. januar 1954 (70 år) København, Danmark |
| Nationalitet |  Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Danmarks Tekniske Universitet (1979-1982) |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab (1998) |
| Beskæftigelse | Forsker, biokemiker, kemiker |
| Arbejdsgiver | Carlsberg Laboratorium (1988-2011), Danmarks Tekniske Universitet (1983-1985), Laboratory of Molecular Biology (1985-1986), Københavns Universitet (1986-1988, fra 2011) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Vincent du Vigneaud Award (2011), Ridder af Dannebrog, Ralph F. Hirschmann Award in Peptide Chemistry (2009), Nobelprisen i kemi (2022), Clarivate Citation Laureates (2019) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Morten Meldals hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i kemi 2022 |
Morten Peter Meldal[1] (født 16. januar 1954[2] i Danmark) er en dansk kemiker og professor i kemi på Københavns Universitet[3] i København. Han er kendt for at have udviklet den kobberkatalyserede azid-alkyn cykloadditionsreaktion (CuAAC-click reaktionen), der revolutionerede klikkemien, en enkel metode til at syntetisere nye kemiske molekyler.[4][5] I 2022 blev han tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Carolyn R. Bertozzi og K. Barry Sharpless "for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[6][7]
Uddannelse og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Meldal blev bachelor og senere Ph.d. i kemiteknik fra Danmarks Tekniske Universitet. Hans Ph.d. omhandlede syntetisk kemi i oligosakkarider. Fra 1983-1988 var han uafhængig forsker i organisk kemi på DTU og Københavns Universitet. I 1985 og 1986 læste han en postdoc på Cambridge University; han var postdoc forsker på Medical Research Council Center, Laboratory of Molecular Biology.[8] I 1996 blev han udnævnt til adjungeret professor på DTU. Fra 1998 - 2011 ledte han en gruppe for organisk kemi på Carlsberg Laboratorium[9] og i 2011 blev han udnævnt til professor på Københavns Universitet.
Klikkemi
[redigér | rediger kildetekst]Barry Sharpless havde omkring 2000 lagt grunden til den såkaldte klikkemi, der baserer sig på at etablere heteroatom bindinger (C-X-C) mellem mindre kemiske enheder og hermed opnå større veldefinerede molekyler. Ideen var, at man med nogle få kemiske reaktioner ville kunne syntetisere meget diverse molekyler uden uønskede biprodukter.[10] Den første klikkemi baserede sig på anvendelsen af azider, der kan eksplodere og derfor må behandles med stor forsigtighed, af hvilken grund metoden ikke vakte stor interesse.
Situationen ændrede sig, da Morten Meldal og Barry Sharpless udviklede den metode, som skulle give klikkemien vinger: den kobberkatalyserede azid-alkyn cykloadditionsreaktion.[4] Morten Meldal og Christian W. Tornøe opdagede at Cuᴵ katalyserer en cycloadditionsreaktion mellem azider og terminale alkyner og præsenterede denne copper-catalysed azide-alkyne cycloaddition (CuAAC) ved en konference i San Diego i 2001.[4] Et par måneder senere publicerede de en mere detaljeret beskrivelse af den kobber-katalyserede proces.[11] Uafhængigt af dette fund publicerede Sharpless sammen med Valery V. Fokin og medarbejdere, at de havde identificeret Cuᴵ som katalysator for 1,3-cycloadditionsreaktionen.[12] Klikkemi baseret på CuACC er en effektiv og enkel kemisk reaktion som nu har fået stor udbredelse bl.a. indenfor udviklingen af specifikke nye lægemidler.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Morten Peter Meldal, Københavns Universitet, arkiveret fra originalen 10. januar 2021, hentet 8. januar 2021
- ^ "Navne", Kristeligt Dagblad, 16. januar 2004, arkiveret fra originalen 10. januar 2021, hentet 8. januar 2021
- ^ "Morten Meldal is the new professor in nanochemistry". Nano- Science Center. 7. februar 2011. Arkiveret fra originalen 12. januar 2021. Hentet 4. april 2014.
- ^ a b c Tornøe, C.W. and Meldal, M., Peptidotriazoles: Copper(I)-catalyzed 1,3-dipolar cycloadditions on solid-phase. In: Lebl, M., Houghten, R.A. (Eds.), American Peptide Society and Kluwer Academic Publishers, San Diego, 2001, pp. 263-264.
- ^ Bing Yan; Anthony W. Czarnik (red.). "five". Optimization of Solid-Phase Combinatorial Synthesis (1 udgave). USA: CRC Press. s. 408. Hentet 5. april 2014. and Meldal, M., Peptidotriazoles on solid-phase.
- ^ Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
- ^ a b The Nobel Committee for Chemistry (2022) Scientifc Background on the Nobel Prize in Chemistry 2022 CLICK CHEMISTRY AND BIOORTHOGONAL CHEMISTRY Arkiveret 6. oktober 2022 hos Wayback Machine. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
- ^ "LMB Alumni". MRC Laboratory of Molecular Biology. Arkiveret fra originalen 1. august 2019. Hentet 4. april 2014.
- ^ Rademann, Jorg (29. maj 1999). "SPOCC: A Resin for Solid-Phase Organic Chemistry and Enzymatic Reactions on Solid Phase". Journal of the American Chemical Society. 23 (121): 5459-5466. doi:10.1021/ja984355i.
- ^ Kolb HC, Finn MG, Sharpless KB (2001) Click Chemistry: Diverse Chemical Function from a Few Good Reactions. Angewandte Chemie Int Ed Engl. 40: 2004-2021. PMID: 11433435.
- ^ Tornøe CW, Christensen C, Meldal M (2002) Peptidotriazoles on solid phase: [1,2,3]-triazoles by regiospecific copper(i)-catalyzed 1,3-dipolar cycloadditions of terminal alkynes to azides. Journal of Organic Chemistry 67: 3057-64. doi: 10.1021/jo011148j. PMID: 11975567
- ^ Rostovtsev VV, Green LG, Fokin VV, Sharpless KB (2002) A stepwise huisgen cycloaddition process: copper(I)-catalyzed regioselective "ligation" of azides and terminal alkynes. Angewandte Chemie Int Ed Engl. 41: 2596-9. PMID: 12203546.