Metylklorid
Methylklorid | |
---|---|
Sumformel: | CH3Cl |
Fysiske egenskaber | |
Molvægt | 50,53452 g/mol |
Massefylde: | 920 mg/cm3 (-30 °C) |
Smeltepunkt: | -98 °C (101,325 kPa) |
Kogepunkt: | -24 °C (101,325 kPa) |
Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.
Tekniske anvendelser
[redigér | rediger kildetekst]Metylklorid var tidligere udbredt som kølemiddel i køleskabe m.v., men da det er giftigt, er det blevet erstattet med andre forbindelser til det formål.
Undervejs i produktionen af silikonepolymerer dannes og forbruges metylklorid, og stoffet anvendes desuden i fremstillingen af syntetisk gummi.
Sundhed og sygdom
[redigér | rediger kildetekst]Hvis man inhalerer metylklorid med indåndingsluften, opleves en rus svarende til virkningen af ætanol "alkohol"; man bliver sløret og svimmel og har svært ved at gå eller tale. Ved højere koncentrationer kan der indtræde lammelser, kramper eller koma.
I dyreforsøg med mus giver kronisk påvirkning med metylklorid anledning til fødselsdefekter. Hos mennesker er der muligvis en forbindelse mellem kronisk metylklorid-forgiftning og misdannelser i fosterets ben, bækken og nedre rygsøjle, men det er ikke blevet endegyldigt bevist.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |