May-Britt Moser
| May-Britt Moser | |
|---|---|
 May-Britt Moser. (Foto: Henrik Fjørtoft / NTNU Komm.avd.) | |
| Personlig information | |
| Født | 4. januar 1963 (61 år) Fosnavåg |
| Nationalitet |  Norge |
| Bopæl | Trondheim  |
| Ægtefælle | Edvard Moser (1985-2016) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet |
| Elev af | John O'Keefe |
| Medlem af | Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, National Academy of Sciences (fra 2014), Academia Europaea (fra 2011), Norges Tekniske Vitenskapsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Professor, forsker, psykolog, hjerneforsker |
| Forskningsområde | Neurovidenskab |
| Arbejdsgiver | Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, Universitetet i Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i medicin 2014 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i fysiologi eller medicin 2014 |
May-Britt Moser (født 4. januar 1963 i Fosnavåg) er en norsk psykolog og professor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), hvor hun er leder for Senter for nevrale nettverk ved det medicinske fakultet.[1] Hun modtog i 2014 Nobelprisen i medicin sammen med sin ægtefælle Edvard Moser og deres faglige mentor John O'Keefe, der lagde grunden til den forskning, som de fik prisen for.[2]
Uddannelse og forskning
[redigér | rediger kildetekst]Moser er uddannet i psykologi (cand.psychol.) fra Universitetet i Oslo. Hendes doktorgrad[3] i neurofysiologi fra 1995 ved Universitetet i Oslo var vejledet af Per Andersen. I 1996 blev hun førsteamanuensis i biologisk psykologi ved NTNU og i 2000 professor i neurovidenskab. Hun har særlig bidraget indenfor studiet af hippocampus, med særlig vækt på hukommelse og evne til rumlig orientering.
I 2005 opåede hun og ægtefællen, der dengang arbejdede på Senter for hukommelsesbiologi (CBM), et gennembrud i parrets forskning[4], da de påviste en hidtil ukendt type nervecelle i hjernen kaldet gittercelle. Denne type celler er vigtige for stedsansen og evnen til at orientere os i et landskap.[5] Moser-ægteparrets forskning kan bidrage til at forklare, hvorledes hukommelse skabes i hjernen, og hvorfor minder om hændelser ofte involverer associationer til rum, gade eller landskab som mindet er forbundet med.[6]
Moser blev i 2014 som den første norske kvinde valgt ind som foreign associate i det amerikanske videnskabsakademi National Academy of Sciences.[7] Hun er også medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.[8]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Publikationer af May-Britt Moser i BIBSYS (norsk)
- Publikationer af May-Britt Moser i forskningsdokumentationssystemet Cristin (norsk)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ «Leaders», ntnu.edu, besøkt 14. desember 2013.
- ^ Pressemeddelelse fra Nobel Prizes and Laureates
- ^ Structural correlates of spatial learning in the hippocampus of adult rats, Moser, May-Britt, Oslo 1995
- ^ Torkel Hafting, Marianne Fyhn, Sturla Molden, May-Britt Moser, Edvard I. Moser Microstructure of a spatial map in the entorhinal cortex Arkiveret 9. oktober 2014 hos Wayback Machine 11.08.2005 doi:10.1038/nature03721
- ^ morgenbladet.no Knekker hjernens koder 21.11.2008
- ^ nature.com Neuroscience: Brains of Norway Nature News Feature 06.10.2014
- ^ «National Academy of Sciences Members and Foreign Associates Elected», nasonline.org, 29. april 2014, besøkt 30. april 2014.
- ^ "Gruppe IV Generell biologi. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs hjemmeside, besøkt 6. oktober 2014". Arkiveret fra originalen 10. december 2014. Hentet 8. oktober 2014.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |